Alt for mange får ikke forholdt sig til, om den psykolog, de har været inde ved, var den rigtige. Det er måske fordi man ikke vidste, hvad man skulle forvente. Ikke desto mindre viser en del forskning, at din relation til psykologen er afgørende for terapiens effekt. Derfor skal du tage dine fornemmeler alvorligt og gerne hurtigt prøve en ny psykolog. Det er dit liv, det handler om. Testen her kan hjælpe dig.
Vejledning
Her finder du en række tests, der kan give en foreløbig indikation af, om du har en lidelse, og om det er en god idé at gå til din egen læge eller tage kontakt til en psykolog. På baggrund af dine testresultater, vil du vil få foreslået nogle specifikke psykologer, der er eksperter på netop det område, hvor du har en problemstilling.
Du kan se dine resultater med det samme, og du kan også få tilsendt resultaterne via mail, så du kan printe dem ud og tage dem med til din egen læge/psykolog. Testresultaterne giver den professionelle et godt udgangspunkt for samtalen med dig. Bemærk, at det ikke er nødvendigt at indtaste din mail for at se svaret.
Testene tager udgangspunkt i den internationale DSM-5 standard som anvendes af mange læger og psykologer. I resultaterne af testen, vil dette fremgå som note til din læge/psykolog.