Denne test giver en indikation på, hvordan du reagerer på en akut opstået krise. Se eventuelt filmen om akutte kriser her, hvor du får gode råd til, hvad du selv kan gøre. Mere almindelige stressreaktioner, der er opstået på grund af belastning over tid (eksempelvis for meget arbejde m.m.), er ikke en del af denne test. Se filmen om almindelig stress her og tag vores stresstest her.
Ved en akut krise, har du været udsat for et såkaldt traume, hvorfor det er naturligt, at du reagerer kropsligt og psykisk. Et traume forstås her som en voldsom begivenhed. Reaktionerne er helt almindelige, og du skal ikke kæmpe imod dem. De fleste vil opleve, at vende mere og mere tilbage til ”sig selv” i løbet af et par uger, men der kan sagtens opstå symptomer i lang tid efter begivenheden. Det er vigtigt, at du genoptager dine daglige gøremål så hurtigt som muligt.
Testen er en akut stresstest, dvs. den måler kroppens stressreaktion.