Befinder du dig i en livssituation, der kræver akut krisehjælp, finder du et trygt rum til at hjælpe dig igennem krisen, når du træder indenfor hos Psykologhuset ved Åen. Vores psykologer har mange års erfaring i at tilbyde krisehjælp til dig, der på den ene eller anden måde behøver støtte i at finde fodfæste i tilværelsen på ny. Der er mange omstændigheder, der kan lede til, at du havner i en personlig krise. Måske du netop er blevet skilt eller har forladt en partner på mere eller mindre lykkelig vis, måske du har oplevet et dødsfald tæt på dig, som du har svært ved at bearbejde på egen hånd, eller måske du har været udsat for en anden traumatisk hændelse, der har vendt op og ned på livet, som du kender det. Uanset hvilken situation du står i, byder vi dig indenfor med åbne arme og vil gøre vores bedste for, at du finder dig selv på sikker grund igen.
Krise psykolog i Aarhus – kontakt her
Autoriseret psykolog Stine Venge & ejer Søren Kramer
Kontakt os
Få hjælp til at bearbejde krisen
Det er forskelligt, hvordan vi hver især rammes af en krisesituation, men for mange er det rigtig svært at finde fodfæste på ny uden professionel hjælp, når krisen har ramt. Vi yder krisehjælp og giver dig redskaberne til at få dit liv på rette køl igen, så du kan begynde at leve frem for blot at overleve. Lyder vores tilbud som noget for dig? Så tøv ikke med at tage første skridt på vejen mod det liv, du fortjener. At række ud efter hjælpen er uden tvivl det sværeste, og du er allerede kommet langt ved at befinde dig her på siden.