Despressions behandling for børn i Aarhus
Autoriseret psykolog Stine Venge & ejer Søren Kramer
Kontakt os
Symptomerne på depression hos børn er ikke meget anderledes end symptomerne hos voksne, men kender du dit barn godt, vil de første tegn på depression ofte være lettere at spotte hos børn end hos voksne, hvilket gør det muligt at fange depressionen i opløbet. Vær særligt opmærksom på:
- Hvis dit barn trækker sig fra fællesskabet og de aktiviteter, som barnet normalt finder glæde i
- Hvis barnet virker indelukket og måske mere træt, end det plejer
- Hvis han eller hun generelt virker trist og uoplagt
- Hvis barnet ofte reagerer med irritation eller aggressiv adfærd
- Hvis du oplever markante ændringer i dit barns appetit eller søvnmønster
Typisk vil et barn med depression også have problemer med selvværdet og måske endda opleve manglende lyst til livet. Her er det særligt vigtigt ikke at ignorere faresignalerne og at få barnet tilknyttet den rette behandling hurtigst muligt. Uanset om der er tale om let, moderat eller svær depression, står vi klar til at hjælpe.
Tryg og professionel behandling for depression hos børn
Hos Psykologhuset ved Åen skabes et trygt rum for, at dit barn kan få det bedre og genfinde troen på og lysten til et liv uden depression. Flere af vores psykologer har speciale i behandling af depression hos børn og ved, hvordan der gradvist og med små, forsigtige skridt kan skabes store forandringer. Der er mere i livet end den skygge, som en depression hurtigt kan få lagt over barndommen, og vi klæder hele familien på til, hvordan jeres barn bedst kan støttes på vejen ud af depression.