Coaching er for dig, der på den ene eller anden måde er kørt fast i den måde, dit liv ser ud på, og som har svært ved at komme videre eller finde en retning, der giver mening for dig. Coaching er ikke en terapiform i traditionel forstand og er som udgangspunkt heller ikke rådgivende i forhold til den problemstilling, du kommer med. I stedet søger coaching at få dig til at reflektere på egen hånd og selv finde svar gennem åbne spørgsmål, der kan løsne op for fastlåsheden og forhåbentlig få dig godt videre af en sti, der giver mening for dig.
Coaching i Aarhus – kontakt her
Autoriseret psykolog Stine Venge & ejer Søren Kramer
Kontakt os
Kan coaching hjælpe dig?
I vores praksis møder vi en lang række af klienter, der af forskellige årsager har brug for redskaber til, hvordan de kan bevæge sig videre og komme styrket ud af en personlig krise. Det kan for eksempel handle om skilsmisse, dødsfald, en fyring, en flytning, ønsket om et karriereskift eller ganske enkelt om et ønske om ny inspiration til personlig udvikling. Du behøver ikke at stå midt i en livsomvæltning for at opsøge coaching. Det vigtigste er, at du er åben og indstillet på at dykke ned i noget af det, der måske gør ondt at tage fat på, men som også kan blive både godt og måske endda virkelig godt og livsændrende for dig, hvis du har modet til at arbejde med det. Tag det første skridt allerede i dag ved at kontakte os og høre nærmere om dine muligheder for coaching gennem Psykologhuset ved Åen.