Føler du at dit selvværd tager livsglæden fra dig? Virker det til at dit selvværd forhindrer afslapning, at have det sjovt? Er dit lave selvværd som en smerte, du bærer på dine skuldre? Kan du fornemme at dit selvværd påvirker dine tankemønstre og vaner? Føler du måske endda at det lave selvværd er blevet en del af dig og har overtaget styringen?
Psykologhuset ved Åen har tidligere tilbudt dette kursus mod betaling men har nu besluttet at gøre det mere enkelt og samtidigt gratis, så flere kan få glæde af det. Det er en unik mulighed for dig, der har svært ved at komme hjemmefra eller ikke har råd til at gå til psykolog. Det er helt anonymt.
Årsagen til lavt selvværd
Kurset vil hjælpe dig med at forstå de dårlige tankemønstre, forstå årsagen og baggrunden for dem, og i sidste ende med at få det lave selvværd lagt på hylden, så du kan komme videre med det liv, du ønsker. Kurset hjælper dig med at finde ud af hvad der er vigtigt for dig i livet, og hvilke værdier du vil navigere efter.
Har jeg lavt selvværd?
Vil du se, om du er ramt af lavt selvværd så tag denne test.
Hvis du har lavt selvværd, kan du være optaget af:
Hvorfor bekymrerer jeg mig meget om fremtiden?
Hvorfor tænker jeg over, hvordan andre vurderer mig?
Hvorfor betyder det meget, hvad andre tænker om mig?
Hvorfor tænker jeg altid over, om jeg kunne gøre tingene på en ny måde?
Hvorfor er det de negative tanker der fylder og ikke de positive?
Giver testen nogle indikationer på at du er præget af lavt selvværd, eller kan du nikke til en eller flere af ovenstående spørgsmål, så prøv at tage de første lektioner i kurset og vurder om du kan mærke det måske kan hjælpe dig.
Hvis du vil læse mere om lavt selvværd, kan du også læse mere her.
Hvis du er flittig bruger af de sociale medier, og det gælder særligt for de unge, bør du kende lidt til problemerne med sociale medier og lavt selvværd. Du kan læse mere om selvværd og sociale medier her.
Vejen mod bedre selvværd
Kurset består af 22 lektioner med en række øvelser og værktøjer. Der kommer en ny lektion hver uge – og du bør ikke tage kurset for hurtigt hvis du kommer efter alle lektionerne er lagt ud. Du skal sætte minimum en halv time af ugentligt for at få mest udbytte af kurset, – gerne mere. Kan du finde en ven eller noget familie, du kan drøfte lektionerne med, er det en fordel. Det er svært at forandre sig, og opbakning fra andre kan være hjælpsomt. Rigtige forandringer sker først, når der er lagt nye spor i hjernen. Sørg for at der er ro omkring dig når du laver øvelserne. Det er hjælpsomt for de fleste at have sat kursustiden i deres kalender. Selvom du måske allerede tidligt mærker at du har fået bedre selvværd er det vigtigt at du gennemfører kurset for at opnå varige forandringer.
Du kan i starten af kurset føle at forandringen ikke kommer hurtigt nok og at der er gentagelser. Disse er planlagt for at skabe en stærk motivation og en nuanceret forståelse. Des længere kurset skrider frem jo flere værktøjer vil du få.
Jeg har fået bedre selvværd, så derfor stopper jeg
Vi har erfaring for at nogle hurtigt får et bedre selværd af at være på kurset og derfor hopper fra. Det vil vi gerne advare imod. Selvom du får det bedre så fortsæt. Dette skal sikre at du ikke falder tilbage i dine gamle mønstre, når du møder modstand i livet. Du skal have et sikkert og fast ståsted.
Hvad gør du, hvis det ikke har effekt på dit lave selvværd?
Føler du ikke efter 3 kursusgange at det giver dig noget som helst af værdi, kan du selvfølgeligt hoppe fra. Det kan være at et online kursus ikke er noget for dig, og at du i stedet for har brug for at tale med en professionel psykolog. Det er begrænset hvad man kan lære af ved at sidde for sig selv foran en skærm. Tryk på hjælp knappen øverst til højre. I psykologhuset ved Åen har vi mange specialister i selvværd, og vores lokale ledere kan pege på én, som vil passe til dig.
Det kræver arbejde og stædighed at få bedre selvværd
Det vil naturligvis ikke være alt indholdet der er hjælpsomt for dig. Du må have tålmodighed i forhold til at afprøve redskaberne, før du kan vurdere om de virker for dig. Det er svært på forhånd at vide, om det er refleksionen der er bedst for dig, eller om det er de konkrete redskaber.
Desuden kræver det øvelse at mestre nye redskaber, ligesom det kræver tid for hjernen at forandre sig og få nye varige spor. Man ved, at jo flere gange du gør en bestemt ting jo mere massivt vil sporet blive – derfor er det svært at komme væk fra massive spor med negative tanker og adfærd. Dine nye små stier skal gøres til brede motorveje.
Hvis det var super nemt at tænke positivt, se sig i spejlet og sige man er et fint menneske, klog nok og god nok, så ville lavt selvværd ikke eksistere. Så enkelt er det ikke. Derfor vil du på dette kursus ikke finde en masse ”tænk positivt”-øvelser, da effekten af dem hurtigt forsvinder. Det kræver en indsats og et godt stykke arbejde for at komme videre.
Dagbog for bedre selvværd
På kurset skal du nedskrive svar på en række spørgsmål. Det er en vigtig komponent i kurset, at du skriftliggør dine svar – det giver en mere tydelig indre dialog, end hvis du blot tænker over det. Se det som en dagbog over forløbet. Senere i forløbet vil det være lærerigt for dig at læse det du skrev i starten.
Kurset i bedre selvværd er meget detaljeret og har mange slags øvelser. Du oplever måske, at det er svært at blive konfronteret med smertefulde minder. For at komme til et bedre liv med mere selvværd er det nødvendigt at se tilbage, før du kan se frem. Du kan ikke ændre selve fortiden, men du kan stille dig et nyt sted i forhold til den, hvilket kan være nødvendigt for at slippe ud af nogle af fortidens lange fangearme.
Udviklet af professionelle psykologer og tværfagligt specialist team
De hovedansvarlige for kurset er psykologer ved Psykologhuset ved Åen. En række af kursets øvelser er lavet af psykolog og Ph.D. Sharon Heller. Sharon der er ekspert inden for krop og sansning og har lavet en række kropslige øvelser, der styrker selvværdet. Sharon er forfatter til flere bøger og universitets professor. For at sikre den videnskabelige baggrund for bedre selvværd kurset har Krzysztof Zajac, Ph. D i kemi, gennemført en samlet analyse over forskningen inden for lavt selvværd og undersøgt kvaliteten af den eksisterende forskning og samlet erfaringerne.
Findes der en diagnose for lavt selvværd?
Der er ikke som sådan en diagnose for selvværd og en præcis beskrivelse. Det nærmeste vi kommer det formelt er beskrivelsen af depression på sundhed.dk.
Lavt selvværd har mange kendetegn tilfælles med flere lidelser, eksempelvis angst. Lavt selvværd kan komme i forlængelse af diagnosticerede lidelser – eller det kan ligge til grund for diagnosticerede lidelser. Værktøjerne på dette kursus søger at adressere de problemer, som opstår af lavt selvværd og ikke mindst søger det at hjælpe dig til at finde årsagen og en bedre vej i dit liv. Det kan påvirke en diagnosticeret lidelse men har ikke dette som hovedsigte.
Lektionsoversigt for bedre selvværd
Når lektionerne kommer ugentligt, vil de fremgå af listen her. Bogmærk evt. listen så du kan finde det hurtigt. Selvom alle lektionerne allerede er der, så skal du kun udføre en lektion per uge.
Lektion 1
Det lave selvværds ansigt
Årsagen til lavt selvværd
Denne første kursusgang søger at gøre dig lidt skarpere på, hvornår det lave selvværd viser sig. Det er vigtigt du kender det for senere at kunne se på effekterne af det lave selvværd, og vide hvornår du skal tage værktøjerne i brug. Du vil få et afspændingsværktøj du kan hive frem når det lave selvværd viser sig.
Lektion 2
Baggrunden for lavt selvværd
Effekterne af det lave selvværd
Du har måske allerede gode ideer til hvad der er årsagen og baggrunden for dit lave selvværd. Det er en lektion som er svær at gå i gang med da den konfronterer nogle ting der kan være ubehagelige. Du vil i kursusgangen komme nærmere ind på hvad der er baggrunden for dit lave selvværd. Noget af det vil måske føles som gentagelser fra første lektion, men det er vigtigt at forstå alle de små detaljer så du kan være bevidst om dem.
Lektion 3
Lavt selvværd, anspænthed og vejrtrækning
Selvindsigt og selvværd
Denne lektion giver dig værktøjer til at kunne kontrollere din vejrtrækning, så du kan reducere den anspændthed som ofte følger med lavt selvværd. Med mindre anspændthed får du overskud til at se og handle anderledes da du kan bruge det til at berolige dig selv.
Lektion 4
Hvad gør det lave selvværd
Mere om effekterne af det lave selvværd og hvordan selvindsigt kan få dig videre
Ud fra effekterne af det lave selvværd giver lektionen giver dig værktøjer til bedre selvindsigt. Selvindsigt er også en del af de første lektioner og du har sikkert været inde på meget af det tidligere, og lektionen sikrer at der ikke er noget du har overset.
Lektion 5
Tegne sit selvværd
Selvbebrejdelse og selvværd
Denne lektion søger at give dig endnu bedre indsigt i effekterne af det lave selvværd, så du altid er på vagt over for det og kan se hvordan det påvirkes. Du vil gennem at tegne dit selvværd få en visualisering du kan holde op og betragte.
Lektion 6
Når lavt selvværd forhindrer at komme ind i nuet
Gode vaner for selvværd
Selvvurdering og selvbebrejdelse fylder med lavt selvværd. Det forhindrer dig i at leve i nuet. At leve livet. Lektionen giver dig værktøjer til at kunne fokusere på nuet. Lektionen og værktøjerne lærer dig at fokusere og blive i nuet.
Lektion 7
Selvværd og nye vaner
Du skal væk fra stres og tankemylder
Denne lektion lærer dig at drage omsorg for dig selv i stedet for at dømme dig selv. Selvvurdering og selvkritik fylder og kan ikke tænkes væk med positive tanker. Du skal lære praktiske værktøjer til at drage omsorg for dig selv så det sidder i kroppen. Øv dig i at blive god til at drage omsorg for dig selv.
Lektion 8
Selvværd, stress og tankemylder
Negative tankemønstre leder til forvrængning og fodrer det lave selvværd
Selvværd styrkes ved at have en tryg base – et trygt sted. Det er et mentalt sted du kan tage hen når det lave selvværd viser sit ansigt. Lektionen hjælper dig med at opbygge det trygge sted
Lektion 9
Selvværd, negative tankemønstre og forvrænget tækning
Kropspåvirkning af lavt selvværd
Bedre selvværd kræver du får nye ”briller”. Lektionen går nærmere ind i de negative tankemønstre der kan styre dig, og giver dig indsigt i hvordan du bryder de mønstre. Du skal væk fra en ”altid” eller ”aldrig” tænkning. Du får desuden værktøj til at stoppe tankemylderet.
Lektion 10
Spænding og negativ tænkning fører til lavt selvværd
Når det lave selvværd er svært at komme uden om
Denne lektion giver dig indsigt i hvordan det påvirker din krop med selvkritik og bekymringer. Du får en øvelse til at undersøge din krop for spændinger, og på den måde kan du bedre undgå det.
Lektion 11
Lav selvværd lægger forhindringer for dig
Selvomsorg giver bedre selvværd
Denne lektion gør det endnu tydeligere for dig, hvad selvværdet gør for din udvikling som menneske og hvorfor du går i stå. Lektionen giver dig værktøjer til at fokusere på nuet og gense de værktøjer du har fået tidligere.
Lektion 12
Selvomsorg og selvværdet
Bedre selvværd er drømmen om et bedre liv
Denne lektion giver værktøjer og træner dig i selvomsorg. Det er uhyre vigtigt at kunne svare på selvkritik og selvvurdering med selvomsorg. Du skal være god til selvomsorg. Dette er første lektion med selvomsorg der har med hensigt at forbedre dit selvværd, det tages også op senere i forløbet.
Lektion 13
Drømmen on et bedre liv
Dine indre kvaliteter
Din motivation og drøm om et bedre liv er drivkraften til at få sat det lave selvværd i baggrunden og måske helt på porten. Et liv hvor du kan slappe af og dine personlige kvaliteter skal fylde. Lektionen handler om værdsættelse, sansestimulering og nydelse for at få bedre selvværd.
Lektion 14
Dine kvaliteter og selvværd
Selvomsorg for bedre selvværd
Lektionen sætter fokus på alt det du er god til. Alt det der værdsættes.
Lektion 15
Selvomsorg for bedre selvværd
Færdigheder for bedre selvværd
Selvomsorg er afgørende for at du kan få bedre selvværd. Lektionen ser mere på hvad du kan gøre og giver dig kropsøvelser og værktøjer du kan afprøve, og på den måde ser du hvad der er godt for dig.
Lektion 16
Et bedre selvværd
Gode erfaringer med selvomsorg og selvværd
Denne lektion ser på hvilke små tiltag – små skridt – du skal tage for at få bedre selvværd. Lektionen ser tilbage på dine erfaringer fra tidligere i kurset. Det er samtidigt en fejring af de ting der har lykkedes for dig.
Lektion 17
Erfaringer med selvomsorg
Normer og selvværd
Selvomsorg har tidligere være en lektion på kurset. Her bliver det taget op igen, fordi selvomsorgen er så vigtig for det gode selvværd. Lektionen giver øvelser og værktøjer til selvomsorg.
Lektion 18
Normer og selvværd – hvis målebånd er det, du bruger?
Nye handlemuligheder mod bedre selvværd
Når du laver selvkritik er det fordi du sammenligner. Den sammenligning kommer ud fra dine normer. Dine normer er et slagsmålebånd du bruger. Vi kan ikke undvære eller undgå vores normer eller målebånd, men du skal være helt opmærksom på, at det er dit egen målebånd du bruger og ikke andres.
Lektion 19
Livet med lavt selvværd
Mod og selvværd
Lektionen tager fat i dine muligheder for at handle bedre ud fra de erfaringer du har gjort dig i resten af kurset.
Lektion 20
At finde mod når selvværdet er lavt
Få hjælp til bedre selvværd med hjælpsomme normer
Hvordan finder du mod når selvværdet er lavt? Ved at se på en situation og undersøge den grundigt, bliver du klar over, hvad der hjælper dig i at være modig. Du får en øvelse i at kunne finde modet og styrke dit selvværd.
Lektion 21
Bedre selvværd med hjælpsomme normer
Hjælp dig selv og andre til bedre selvværd
Normerne har tidligere fyldt på kurset. Her tages der fat i de normer der er hjælpsomme for dig og som du hele tiden kan læne dig op ad for bedre selvværd.
Lektion 22
Afslutning på bedre selvværdskursus
Læs sidste del af kurset her.
Hvad har du lært om hvad der giver dig bedre selvværd? Hvad tager du med af værktøjer, får at få bedre selvværd? Lektionen samler op og afslutter kurset.