Baggrunden for dit lave selvværd
Spørgsmål om baggrunden for det lave selvværd
Sæt 45 minutter af. Skriv svarene, på de spørgsmål som giver mening i forhold til din erfaring. Del senest lørdag kl. 12. Først her giver I hinanden feedback. Husk, at alle i gruppen skal kunne nå at læse hinandens svar samt skrive lidt til hver person.
Deling af svar
Når du har lagt dine svar op, må du læse de andres. Ligesom sidst vil det vil være umuligt at undgå, at nogle tænker: ”De andre svar er meget bedre” og ”Gid jeg kunne skrive sådan”. Det er det lave selværd, der taler. Disse tanker er typiske for det lave selvværd og er der formodentlig et stykke tid endnu. Prøv igen at være nysgerrig på det, de andre skriver, i stedet for at bruge for meget energi på at sammenligne med dit eget.
Denne gang skal du læse de andres svar og skrive et par sætninger til hver af de andre ud fra ét af de følgende spørgsmål:
Hvad berørte dig mest og hvorfor?
Hvordan kender du dette selv?
Hvad er det, der er så møgurimeligt ved det her?
Hjemmeøvelse
Om hjemmeøvelser/redskaber generelt: Det er vigtigt, at du afprøver de små øvelser (helst flere gange) og mærker efter, hvordan de er for dig. Hvis de fungerer dårligt, skal du ikke lave dem. Nogle har brug for at trække energi til sig og i højere grad mærke sig selv. Andre har brug for at vende energien udad og mærke verden mere. Det er forskelligt fra person til person.
Opgaven til næste uge er fortsat at træne afspændingsøvelsen ”Fra tå til top”, som du fik i sidste uge.