Angst er en af de hyppigst forekommende psykiske lidelser, og det anslås, at mindst hver 10. bliver ramt af angst mindst én gang i livet. Angst kan antage mange former, men uanset hvordan din angst ser ud, er der heldigvis hjælp at hente.
Behandling af angst hos børn i Aarhus
Autoriseret psykolog Stine Venge & ejer Søren Kramer
Kontakt os
Symptomer på angst
Vi kender alle til det at være bange eller nervøse for noget, men lider du af angst, virker følelsen ekstra intens og hæmmer dig måske i forhold til at leve det liv, du gerne vil leve. Typiske symptomer på angst er blandt andet:
- Fysisk ubehag i form af eksempelvis svimmelhed, åndenød og hjertebanken
- Tankemylder og mange bekymringer
- Følelsen af at være handlingslammet i de situationer, der udløser angsten
Disse symptomer kan naturligvis også opstå momentant, hvis du befinder dig i en presset situation, men ved angst vil symptomerne ofte udløses hurtigere og føles ekstra intense, ligesom at de typisk vil vise sig i situationer, som andre vil betegne som ufarlige. Din angst og de kropslige reaktioner, der følger med, vil måske fremstå overdrevet for dem omkring dig, der vil have svært ved at forstå dig.
Typer af angst
Der findes flere forskellige typer af angst, hvoraf panikangst er den mest udbredte. Hertil kommer generaliseret angst og diverse fobier, heriblandt socialfobi. Din angst kan både være meget specifik eller mere udefinerbar og svær at sætte ord på.
Behandling af angst
Behandling for angst hos psykolog foregår oftest gennem samtale, hvor psykologen hjælper dig til at blive klogere på din angst og til gradvist at se angsten i øjnene under kontrollerede forhold, så du med tiden kan blive helt fri af angsten eller kan lære at leve med den, så den ikke hæmmer dig i din hverdag.