Få hjælp til at få styr på fortiden, ro på nutiden og sat energi på fremtiden.
Jeg hedder Thomas, jeg er 44 år og har mere end ti års erfaring som psykolog.
Livet er en rejse, der fra tid til anden kan synes både uoverskuelig, urimelig eller blot uden destination. Siden du er kommet til denne side, oplever du måske symptomer som angst? Vrede? Håbløshed? Sorg? Forvirring? Eller måske noget helt andet.
Kan du genkende noget af nedenstående?
- At følelser kan være svære. At du har svært ved vreden. At du føler dig ustabil. At du kan blive overvældet af sorg pludseligt. Tilstande der synes at true dit job, dit forhold, dit studie eller kommer i vejen for andet, du har kært og gerne vil beskytte mod dette.
- Du oplever symptomer som søvnløshed, tankemylder, forøget eller nedsat appetit. Du føler dig træt og udbrændt. Der er ikke nok af dig til både jobbet, studiet, familien, vennerne og dig selv. Eller at filmen er knækket. At du ikke fik sagt fra i tide og nu er du ramt af tomhed eller angst eller bare dyb fortvivlelse. En skam over at også du kunne blive stresset. Ikke var uovervindelig.
- Du vil gerne blive bedre til at styre dit misbrug? Eller måske stoppe helt, Har prøvet før og fejlet. Måske er du bange for, at komme tilbage til en følelse, som fandtes inden misbruget? Måske oplever du fysiske og psykiske reaktioner, som gør dig ængstelig? Tanker om at have mistet eller ødelagt dig selv.
- Kender du til ikke at kunne mærke sig selv? Ikke at kunne mærke, hvor man er. At betragte sig selv udefra og måske hellere ville være et andet sted? Når nuet føles forkert og tiden føles forskubbet.
- Du lider af sorg og synes at være gået i stå midt i et smertefuldt tab. Eller du føler sorgen, men aner ikke rigtig, hvor følelsen stammer fra? At følelsen eller uvisheden udgør en frustration eller trussel mod din væren i livet. At det er for tungt at bære alene. Eller at andre ikke kan forstå, hvordan netop du har det, hvilket resulterer i en følelse af enorm ensomhed.
Jeg arbejder fagligt både narrativt, eksistentielt og kognitivt. Altid sammen med klienten. I en form og et tempo som passer til netop det menneske, jeg sidder over for. Det handler om tillid, og om sammen at finde nye vinkler, nye ord og dermed ny viden. Viden som giver nye muligheder for nye tanker, følelser og adfærd.
Jeg har stor erfaring med løsninger inden for:
- Stress
Stress er en belastningsreaktion. Men det behøver ikke bare være arbejdet, der belaster os. Det kan være livet generelt. Familien, økonomien, livsstilen eller noget helt andet. Ofte hænger stress sammen med vores egne forventninger til os selv. Oplever du stress i dit liv? Så brug chancen til at lære noget nyt og bæredygtigt om dig selv.
- Misbrug
Misbrug er ikke altid bare en flugt fra fortiden. Eller en bedøvelse af nutiden. Det kan også være en ængstelighed omkring fremtiden. Når jeg behandler misbrug, finder jeg det lige så vigtigt at sætte energi på, hvad du gerne vil være efter misbruget. Som at undersøge, hvad du var før, eller hvad førte til misbruget. Har særligt store og positive erfaringer omkring behandling af afhængighed af hash, alkohol og kokain.
- Jalousi
Jalousi kan være en yderst kompliceret og invaderende tilstand. Det kan beskrives som både en tilknytningsstruktur, et sprog, en uforløst drøm og en sorg. Jalousien kan besætte og diktere ikke bare en person, men et forhold eller sågar en hel familie. Uanset om det er dig eller din partner, der synes at lide af jalousi, så er der hjælp at hente. Lad ikke denne uønskede kraft stå imellem dig og det, du drømmer om.
- Sorg
Sorg er rektionen på tab. Tabet af en drøm. Et forhold. Et familiemedlem. En kærestesorg. Et dødsfald. Eller noget helt andet. Sorgen minder os om, hvor tæt vi knytter os til hinanden. Den mærker os, så vi står smertefuldt bevidste tilbage og sanser, at det ikke bare er et andet menneske, der blev revet bort. Men os selv, der blev revet midt over.
- Eksistentielle kriser
Livet kan opleves absurd. Men føles ganske brutalt. At være fejlplaceret i sit eget liv. Ikke at vide, hvor man skal hen. Få en samtalepartner med ombord, og lad os sammen finde meningen med netop dit liv.
- Angst
Angst er aktiveringen af dit autonome alarmsystem. Angsten har udspring i amygdala, men har fri råderet over næsten resten af kroppen. Angst kan føles som altkonsumerende. Få hjælp til at finde ud af, hvad du synes er farligt. Og hvorfor du synes dette. Med udgangspunkt i dine konkrete følelser, udvikler vi strategier for både tanke og adfærd, således at angsten bliver en mentor og ikke en forhindring.
Gældende priser:
Mine priser progressive. Grundprisen er pr 1. januar 2024 1350 kroner pr session. Priserne er stigende for folk med over 60.000 i månedlig indkomst.
Priserne justeres årligt 1. januar
Afbud skal gives minimum 24 timer inden konsultationens start. Ellers trækkes beløbet.
Der gives mulighed for tilskud fra Sygeforsikringen “danmark” samt forskelige forsikringsselskaber.
Find den rigtige psykolog for dig!
Det vigtigste i terapien er matchet mellem klienten og psykologen. Vi kalder det den terapeutiske alliance. Det handler om kontakten mellem klient og psykolog. Det handler om dit billede af din terapeut, tillid og meget andet. Tag tid til at lede efter en terapeut som du føler dig tryg ved, og som du føler kan tilbyde netop dig, det du mangler.
Føler du, at jeg kunne være det rigtige match for dig, så kontakt mig.
Lad os sammen genvinde kontrollen, sådan at du kan leve dit liv, uden det lever dig.
Send en SMS eller email for at booke en tid eller en uformel samtale.
Se eventuelt mere på https://www.thomaskoopmann.dk/