Hej – velkommen til:)
Mit navn er Peter Hansen, jeg læser psykologi på Aarhus Universitet og tilbyder terapi ved siden af studiet. Jeg tilbyder et åbent og trygt rum, hvor der er plads til dig, som du er. Har du brug for støtte, vejledning eller bare et fortroligt rum til at tale om det, der fylder, så er du velkommen til at kontakte mig for en gratis og uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe.
Jeg forsøger igennem terapien at hjælpe dig til at forstå dig selv og din situation bedre, så vi sammen kan finde en vej fremad. Heldigvis er en periode med mistrivsel ikke kun ondt, men også en vej til at finde dybere mening, overskud og velvære. Jeg vil gerne hjælpe dig til at finde dette, hvis det er interessant for dig.
Jeg tror på, at relationen er centralt i terapien, og at det er vigtigt, at du føler dig set og hørt efter hver samtale. Jeg ønsker at skabe et trygt rum, hvor du kan være dig selv og tale om det, som ellers kan være svært at sige højt. Det er ikke alle steder man kan sige præcist hvad man tænker, men det skal der være plads til i det terapeutiske rum. Jeg ønsker at møde dig i, hvordan du har det, og så må vi sammen arbejde på at finde en vej fremad derfra.
Hvis du mistrives eller har svært ved at finde et greb i dit liv, så håber jeg, at du rækker ud efter hjælp. Der er ingen grund til at stå alene med det. Hvis du er interesseret i at snakke med mig, så skriv endelig i formularen nedenfor, eller ring til mig:)
Lidt om mig og terapien
Jeg er ved at færdiggøre min bachelor i psykologi fra Aarhus Universitet, og har ved siden af studiet modtaget undervisningen fra et 2årigt kursus i Compassion Fokuseret Terapi. Jeg har været interesseret i psykologi og filosofi i en stor del af mit liv, hvor specielt den psykodynamiske og den eksistentielle retning har fanget min interesse.
Jeg har igennem det ovenstående gjort mig erfaringer, som jeg selv har haft meget gavn af. Det er et personligt læsestof, som kommer under huden. Jeg er blevet klogere på mig selv og har ændret tankemønstre og adfærd, som har gjort mig friere, gladere og mere taknemmelig for livet. Jeg håber at kunne videregive nogle af de erfaringer, så de også kan gøre gavn hos andre.
Ved siden af alt det faglige, så tror jeg i bund og grund, at det vigtigste er at møde dig som et menneske. Selvfølgelig er min faglige viden og de øvelser som følger med vigtige, men det vigtigste er, at terapien resonerer med dig. Den vej vi ender med at gå i terapien, er derfor en vi skal vælge i fællesskab.
Jeg er ikke en færdiguddannet psykolog, og jeg er bevidst om mine begrænsninger. Jeg vil sige til, hvis jeg vurderer, at du var bedre stillet med en erfaren psykolog. Hvis dette bliver tilfældet, vil jeg gerne hjælpe dig til at finde en psykolog, som passer til dig og din problemstilling, så du alligevel får den hjælp, som du har brug for.
Tøv ikke med at tage kontakt ved spørgsmål eller interesse – jeg ser frem til at høre fra dig.
Pris og ydelser
Jeg tilbyder en gratis indledende samtale, hvor vi vurderer, hvordan jeg eventuelt kan hjælpe.
Herefter tilbyder jeg 55 minutters terapi for 400,-
Terapien foregår i weekender eller i hverdagsaftener efter kl. 18 (dog kl. 17 fredag).
Online terapi
Terapien kan også foregå online, og vi kan veksle mellem dette fra session til session.
Sessioner online kan foregå hele ugen og er ikke begrænset til weekender eller hverdagsaftener.
Prisen for online sessioner er den samme som for fysisk terapi.
Afbud
Det er helt fair, at andre planer kommer i vejen, så længe det bliver meldt ud i god tid.
Ved afbud senere end kl. 9 på samme dag opkræver jeg 200,- i gebyr.
Ved udeblivelse kræves det fulde beløb.