Når man starter i et terapeutisk forløb, henvender man sig ofte med en enkelt problemstilling, som man mener, er årsagen til, at man har det svært.
Ofte vil det dog vise sig, at der er flere årsager til og forklaringer på, hvorfor man har det dårligt og mistrives, og eftersom disse årsager sjældent er åbenlyse for en selv, har det stor betydning at finde ind til kernen af ”ondet”.
Derfor begynder al psykoterapi hos mig med en eller flere afklarende samtaler, hvor vi i fællesskab afdækker det/de problemstillinger, som giver dig de største udfordringer, og er smertefulde for dig på en sådan måde, at din hverdag og eks. forholdet til andre, besværliggøres.
Når dette arbejde er tilvejebragt, beslutter jeg, hvilken metode/terapiform, der er bedst at anvende i psykoterapien og sammen med dig, lægger vi en plan for terapien i forhold til tid og hyppigheden af samtaler.
Afhængig af hvilken metode jeg vurderer er mest hensigtsmæssigt for dig, vil du i nogle tilfælde få hjemmeopgaver/arbejde mellem terapisessionerne. I andre tilfælde, vil dette ikke være relevant.
I fællesskab, evaluerer vi løbende terapien og processen.
Når du er i terapi hos mig, bestræber jeg mig på at skabe et rum for dig, hvor du kan føle dig mest mulig tryg og anerkendt, så du føler, at du kan tale åbent, ærligt og frit om dine problemstillinger, tanker og følelser.
Neden for ses nogle af de områder, jeg har erfaring med og specialviden om:
- Psykisk partnervold
- Narcissisme og narcissistisk personlighedsstruktur
- Samlivs/ægteskabsproblemer
- Psykologisk evaluering flyvesikkerhed jf. krav fra Trafikstyrelsen.
- Belastningsreaktion og reaktioner på eksistentielle livskriser
- Stress og andre arbejdsrelaterede udfordringer
- Angst tilstande
- ADHD/ADD
- Autisme/Aspergers syndrom
- Lette til moderate depressioner
- Lav selvfølelse og selvusikkerhed
- Ensomhed
Neden for gennemnås nogle at de symptomer, der optræder ved de forskellige tilstande og problematikker.
Uanset hvilke udfordringer, du har, er det vigtigt for mig, at du hurtigt får en tid til samtale, så du kan komme i gang med at arbejde med dine problemstillinger.
Du kan kontakte mig på følgende måder:
Mobil nr. 3011 7737 eller sende en mail til: malene@phuset.dk
Jeg besvarer al kontakt, så hurtigt som muligt.
Priser og varighed
Den første, indledende konsultation, er en orienterende samtale og varer ca. 60 min.
Individuel terapi: 50 min.
Parterapi: 90 min.
Familieterapi, alt afhængig af problemets omfang, varer fra 60-90 min.
Betaling: Kontant, via MobilePay eller ved betaling af fremsendt faktura inden 8 dage.
Afbud skal meldes dagen før inden kl. 12.00. Ved for sent afbud eller udeblivelse, vil du blive opkrævet fuld pris.Du skal være opmærksom på, at jeg ikke har overenskomst med sygesikringen, men hvis du er medlem at Sygeforsikringen Danmark, eller har en sundhedsforsikring, vil du kunne få støtte til betaling af dine psykologsamtaler.
Alle samtaler afholdes i Phuset: Vester Voldgade nr. 100, 1552, København.

Ring til os 
