Jeg kan godt leve uden dig, men jeg vil helst ikke. (Lola Baidel)

• Græder I mere end I griner?
• Taler I forbi hinanden?
• Er I kørt fast i de samme opslidende konflikter?
• Har I ikke længere lyst til hinanden seksuelt?
• Er den ene af jer syg med alvor sygdom eller ramt af en psykisk lidelse og har I svært ved at finde ind til hinanden og tale med hinanden?
• Ønsker I mere udviking i jeres sex- og samliv?

Parterapi er et tilbud til jer, der ønsker at arbejde seriøst og målrettet med de daglige og mere fundamentale udfordringer i parforholdet – jer, der gennem en mere bevidst proces ønsker at udvikle en relation, der bygger på et mere realistisk billede af hinanden.

Der sættes fokus på:
∙ kommunikation
∙ kontakt
∙ nærvær
∙ tilknytning
∙ jeres evne til at give og modtage

Hensigten er, at I som par opnår et sjovere, mere nært og dybere forhold til hinanden.

Teoretisk bygger den parterapeutiske form på PREP-teknikker, hvor målene er at lære at lytte, lære at blive lyttet til og få skabt kontakt med hinanden ved hjælp af indføling, empati, forståelse og nysgerrighed.

I mange parforhold opstår der perioder, hvor følelsen af nærvær og glæde mangler, og hvor parterne føler sig frustreret. Problemerne kan bl.a. opstå i forbindelse med børneopdragelse, pligter, utroskab, jalousi eller problemer i sexlivet. Ofte lykkes det parret at håndtere problemerne, så der igen skabes glæde og balance i forholdet. Men andre gange vokser problemerne, og kommunikationen og samværet bliver sværere.

Hvis I ikke længere kan finde ind til det, I hver især forelskede jer i og er glæden, nærheden og venskabet kommet på afveje, så kan det være en god ide at få kvalificeret hjælp til at se situationen fra andre vinkler.

Kærligheden, gnisten, det gode sexliv og den nære kontakt i et parforhold er ikke noget, der bare er der af sig selv. Det er noget, man som par sammen skal skabe, udvikle og holde ved lige, og det er derfor en vedvarende proces at bevare en god parrelation.

Betragt jeres parforhold som en mini-virksomhed/forening, hvor der løbende skal evalueres, bruges tid på, holdes møder om, arbejdes på og forventningsafstemme omkring. I denne virksomhed er der to teammedlemmer: 2 partnere, der har lige meget at skulle have sagt og som begge går op i at virksomheden kører, udvikler sig og trives, men ikke mindst også, at de to medarbejdere trives og har det godt. Man kan ikke bare lade virksomheden stå til. Det kræver rigtig meget tid, læring og vilje, til at få det hele til at fungere og skabe varig forandring, harmoni, partnerskab og samhørighedsfølelse i en relation.

I kan gennem parterapien skabe klarhed over, hvad I ønsker af hinanden, og hvad I hver især vil med jeres liv. Gennem samtaler støttes I til at blive mere tydelige omkring hvad I vil, og i at kommunikere jeres behov og ønsker mere direkte uden afbrydelser, nedvurderinger, kritik eller forudindtagethed.

For uden lytning, forståelse og kontakt, er der ingen tryghed, og dermed vil kærligheden have svære vilkår. Derfor ligger fokus på denne del, så I, ved hjælp af de præsenterede redskaber, kan få et dybere, mere kærligt, ærligt og trygt parforhold, hvor I bliver gode til at acceptere uenighed – uden at skulle lave om på hinanden. Det handler om at ville det bedste for ens partner og hvis begge har dette som grundsyn i forholdet, så øges værdien og samhørigheden i parforholdet. Uenigheder er en grundpræmis i alle relationer. Vores fokus vil derfor altid være på at øve hvordan I bliver gode venner igen og får dette udviklet til at blive en fælles grundpræmis og grundværdi i parforholdet.

Kort sagt er tilgangen: Hvad kan jeg gøre for at min partner har det godt?

Den gode skilsmisse

Desværre er det ikke alle forhold, der kan eller skal bevares. Parterapi kan derfor også bruges til at hjælpe med at afslutte et forhold på en værdig måde i fælles respekt og forståelse.

I løbet af et liv oplever de fleste glæden ved succes, sundhed, kærlighed og gode sociale relationer.

Mange møder dog også livets skyggesider i form af tab af kærlighed, status, sygdom og død, meningsløshed og ensomhed. Disse kan melde sig som sorg og krise, men også som stillestående, glædesløse perioder. Her er der måske ikke direkte tale om stress, angst eller depression, men snarere en slags rådvildhed, ulykkelighed, frustration eller en generel følelse af utilfredshed.

Derved kan der opstå en række spørgsmål, der knytter sig til at finde mening med livet. Man vil ofte opleve et behov for at lære sig selv og sine ressourcer bedre at kende:

• Hvem er jeg?
• Hvordan håndterer jeg bedst min livssituation?
• Hvad vil jeg med mit liv?
• Og hvordan finder jeg den vej, der passer til mig?

Eksistentielle spørgsmål har det med at være diffuse og svært håndgribelige. Igennem terapi får du hjælp til at formulere dine eksistentielle tanker, får konkretiseret dem i form af øget indsigt og får sat mål, der kan føres ud i livet. Derefter arbejdes der med at realisere målene.

Selvværd er stille – usikkerhed larmer (anonym)

Ønsker du at:

• Få det bedre med dig selv og dine omgivelser?
• Bryde uhensigtsmæssige adfærdsmønstre?
• Løfte dit selvværd?
• Finde ud af hvorfor du reagerer uhensigtsmæssigt i bestemt situationer?
• Højne din livskvalitet?

Mange mennesker bruger megen energi på at bekymre sig over morgendagen og ærgre sig over fortiden.

Når vores opmærksomhed er fyldt af negative tanker, reagerer vi ofte pr. autopilot.

Derved går vi glip af muligheden for at ændre på de tanke- og adfærdssmønstre, der giver stress og konflikter.

Positiv tilgang fokuserer på vores styrker og glæder i tilværelsen, sådan som den ser ud her og nu.

Den beskæftiger sig med psykisk velvære, menneskets potentiale og muligheden for at skabe et gladere liv. Fokus ligger på det udviklende, det forebyggende og det positive i mennesket.

Gennem øvelser og samtale får du mulighed for at give livsglæden en større plads i dit liv.

Samliv med ens partner, skal udspringe af kærlighed – og ikke af evnen til at få børn (anonym)

Ønsket om at få et barn og derved skabe en familie, er der rigtig mange, der gerne vil opnå i livet. Hvis det at få et barn viser sig som en udfordring, er der som oftest og heldigvis mulighed for at søge professionel hjælp og medicinsk behandling.

At være ufrivillig barnløs opleves af mange som en krise, et stort fysisk og psykisk pres, der er forbundet med komplekse følelser, som f.eks. skuffelse, utilstrækkelighedsfølelse, frustration, afmægtighed, skyldfølelse, sorgfuldhed, stress og ensomhedsfølelse.

Både som terapeut og som privatperson, kender jeg til systemet og de processer man gennemgår som person og som par, når man tager de første skridt ind i et fertilitetsforløb og mens man er i gang. Terapi kan bruges som et følelsesmæssigt supplement til fertilitetsbehandling, hvor I får hjælp til de livs – og samlivsudfordringer, ufrivillig barnløshed ofte kan medfører. Fokus er på at hjælpe dig og jer til at skabe forandringer i jeres livssituation, så du og I som par kan opnå mere balance, ro, tillid, glæde, lidenskaben og livskvalitet.

Oplever du behandlingsperioden og det at være ufrivillig barnløs som:

• At du er bange for at miste dig selv, miste dit social liv, miste dit parforhold og ikke opnå at blive forældre?
• At lidenskaben imellem jer er afløst af skemalagt sex?
• At du agerer og reagerer som ” en maskine” eller autopilot, uden at have hovedet eller hjertet med i relation til omverdenen?
• At det er svært at deltage i andres glæde over at være blevet forældre?
• Som at blive frataget nærværet idet du lever for meget i ”Projekt Baby”.
• At det går for meget op i at vente, hvorfor du ikke føler det muligt at planlægge fremadrettet?

I terapien vil I som par, kunne få et frirum til den svære og følsomme dialog, som kan være svær at tage derhjemme:

• Når der er behov for at tage beslutning om hvad der skal til for at komme videre i behandlingen.
• Når I har brug for at blive mere realistiske ift. tidsperspektiv for hvornår behandlingen skal stoppes og hvad så?
• Når manglende overskud og forventninger fører til uoverensstemmelser imellem jer.
• Når du som kvinde føler at de mange behandlinger gør, at dit underliv bliver ”allemandseje”, du føler dig usexet og intimiteten imellem jer forsvinder og du ikke får den forståelse fra din partner, som du ønsker.
• Når kommunikationen imellem jer bliver svær, da jeres ressourcer og kommunikationsformer er forskellige, hvilket vil afspejle jeres reaktionsmønstre og konflikter vil kunne opstå over selv små ting i dagligdagen.
• Når du oplever at enten du selv eller din partner exiter ud af jeres fælles liv, da det er blevet for svært at være i det.