Det er en fælles menneskelig erfaring, at tilværelsen rummer op og nedture. Der kommer overraskelser og der sker ting som ikke passede ind i vores plan med livet eller med vores billede af os selv og vores forståelse af omverdenen.
Mange af sådanne situationer knytter sig til vores arbejdsliv, eller handler om den indflydelse vores arbejdsliv har på vores privatliv og fritidsliv.
Der kan være opture som handler om nye spændende muligheder i arbejdslivet, der kan være nedture der handler om afskedigelser, stress, mobning, sygdom eller andet der rummer en oplevelse af tab for os.
Både op og nedture kan fremkalde følelser af usikkerhed, tvivl og rådvildhed. Afskedigelser kan fremkalde følelser som skam, vrede og frygt, som kan være svære at rumme.
Indimellem oplever vi som mennesker også, at vi ikke lige kan pege på at der er en bestemt situation der har sat noget igang, men at der er noget uro indeni os. Det kan handle om mange ting, f.eks. at vi kommer til at gå på kompromis med vores værdier for at kunne være i vores arbejde, at vi ikke oplever at få opfyldt vores ambitioner, eller andre mere eksistentielle forhold.
Ubalancer kan vække kroppens og sindets stresstilstand, og hvis dette varer ved gennem længere tid, så risikerer vi at komme i en tilstand af belastning.
Samtaler med en psykolog kan hjælpe med til at forstå hvordan tanker, følelser og signaler fra kroppen påvirker hinanden og dermed din hverdag. Det er ofte hjælpsomt at forstå disse psykologiske mekanismer og ad denne vej blive fortrolig med dine egne tanker, følelser og kropslige reaktioner omkring en situation der virkelig betyder noget for dig.
I samtale forløbet finder vi sammen frem til hvordan du bedst kan hjælpe dig selv med at tage dig af svære følelser og vi kigger ind i hvordan dine foretrukne måder at opfatte situationer på kan være mere eller mindre hjælpsomme for dig. Ofte har vi gavn af, at se tingene fra et nyt perspektiv, og slippe gamle overbevisninger om os selv og vores omverden, for at kunne trives og vokse som menneske.
Jeg er 56 år og har været psykolog siden 1994 – altså 30 år lige om lidt.
Jeg er autoriseret af psykolognævnet og er suppleant til psykolognævnet.
Jeg har arbejdet i det erhvervspsykologiske felt og kalder mig derfor erhvervspsykolog. Jeg har været ansat i en række arbejdsmiljørådgivningsvirksomheder, hvilket har givet mig et bredt kendskab til de flere brancher. I sammenlagt 18 år har jeg arbejdet i to styre jyske kommuner, hvilket har givet mig en kæmpe indsigt i politisk styrede organisationer, ligesom jeg har været bidrag yder til trivsels projekter på både nationalt plan, nordisk plan og EU plan.
I 2018 valgte jeg at blive selvstændig, blandt fordi jeg ønskede at fordybe mig i 1:1 samtaler og bruge et par dage om ugen på dette.
Min tilgang til psykoterapi er forankret i kognitiv terapi med særlig vægt på compassionfokuseret terapi. Compassionfokuseret terapi bygger på en række antagelser om hjernens og sindets udvikling op igennem evolutionen. Vores hjerne er designet til at hjælpe os med at sikre vores overlevelse som et produkt af evolutionen. Dette giver os problemer i dag, for vores hjerne og vores sind er ganske enkelt ikke designet til overlevelse i vores moderne samfund. Derfor er samme hjerne potentielt problematisk fordi netop overlevelse kan rumme en destruktiv adfærd der giver os problemer i relationer til andre. Mange psykologiske vanskeligheder hænger netop sammen med sociale og relationelle problemer. Sociale og relationelle problemstillinger kan vække angst for at blive marginaliseret eller udelukket af sociale sammenhænge og dermed aktivere en konkurrende adfærd, hvor vi dømmer og bedømmer os selv og andre.
En grundlæggende antagelse i compassionfokuseret terapi er, at der foregår en masse i vores sind, som vi ikke har valgt skal foregå der. Det sker bare. Mange af disse processer kan gøre det svært for os, at navigere i de komplekse sociale sammenhænge der kendetegner det moderne samfund.
Jeg optaget af hvordan vi kan fremme egen trivsel, gennem en forståelse af de processer der foregår indeni os og opnå en medfølelse for os selv, fremfor domme over os selv, domme over de andre, eller domme over de processer som foregår i vores sind, i form af tanker, følelser, fantasier, osv.
Vi er som mennesker en art blandt mange arter, kendetegnet ved det særligt menneskelige som er motivation til at yde omsorg og en bevidsthed der rummer en række avancerede funktioner som hjælper os med at forstå og navigere i verden.
Derfor er det ikke vores egen skyld, hvis vi mistrives, men det er ingen undskyldning for at ignorere egen mistrivsel.
Praktiske oplysninger
Hos mig kan du få samtaler både online og ved fysisk fremmøde.
Det er også muligt med konsultationer pr. telefon.
Prisen for en samtale hos mig er 1100 kr. pr. session. En session varer 50 minutter.
I mange tilfælde vil din sundhedsforsikring, din arbejdsgiver eller din fagforening dække en del af beløbet.
Jeg møder dig med åbent sind og plads til at du fortælle om hvad der er vigtigt for dig og hvilke forventninger du har til et forløb. For mig er det vigtigt at vi får afstemt forventningerne og vigtigt at vi bliver på sporet.
Afbud
Der kan altid komme ting i vejen i kalenderen. Husk at det er helt i orden at melde afbud til en samtale, så længe du er ude i god tid. Ved afbud senere end kl. 12.00 dagen forinden vil du blive opkrævet det fulde beløb.
Kontakt mig
mail: karenmarie@phuset.dk