Grundlæggende er angst er en naturlig menneskelig respons på noget der føles farligt eller truende. Angsten sikrer her at vi går i beredskab, så vi kan handle hurtigt og instinktivt, og blive i stand til at flygte eller forsvare os. Det er altså en del af vi menneskers overlevelsesinstinkt, og dermed en livsnødvendig respons.

Angst er noget vi alle kender Nogle mennesker oplever dog at angsten udvikler sig på en måde, så den ikke er svarende til den faktiske trussel. Her optræder angsten uden at der kan ses en direkte årsag til den – det kan være i helt almindelige hverdagssituationer, som at tage offentlig transport, deltage i selskaber eller at handle ind. Ofte opstår angsten som følge af tanker eller forestillinger om en potentiel trussel, herunder tanker om at noget ubehageligt eller pinligt ville kunne ske.

Angst opleves i mange grader. Fra en mild grad af nervøsitet til en lammende oplevelse ad panikanfald. Der opleves oftest symptomer som hjertebanken, sveden, kuldegysninger, trykken for brystet, besvær med at trække vejret, svimmelhed, kvalme eller en knude i maven, mundtørhed, uvirkelighedsfornemmelse, en frygt for at miste selvkontrollen eller at dø.

Mange der oplever angst trækker sig fra eller undgår de situationer, der skaber angst. Oftest opleves der dog flere og flere situationer der skal undgås og at angsten er blevet en begrænsning for udfoldelsen af deres liv.

Kan du genkende ovenstående, så er du velkommen til at kontakte mig.

Stress er i sig selv ikke en sygdom, men en belastningsreaktion, som kan komme til udtryk ved både fysiske og psykiske symptomer. Fysiske symptomer som hovedpine, hjertebanken, søvnløshed, svimmelhed, hedeture, appetitløshed, diarré mv. Blandt de psykiske symptomer ses ofte træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, problemer med at skabe overblik, udfordringer med problemløsning, anspændthed, samt utålmodighed. Stress optræder endvidere ofte sammen med symptomer på angst eller depression.

Stress i sig selv er ikke et problem, men tiden vi befinder os i en stresstilstand/den stressende situation, er afgørende for vores velbefindende. Stress som følge af en kortvarig belastende situation er således en naturlig menneskelig reaktion, hvor vores opmærksomhed og fokus øges, så den kan bruges til at håndtere de situationer vi står i – som fx når vi skal til en eksamen. Dvs. at under normale forhold, hvor den stressende situation er kortvarig, og hvor vi får mulighed for at veksle mellem aktivitet og hvile, er stress ikke et problem.

Står vi derimod i arbejdsvilkår, livsomstændigheder eller har arbejdsopgaver, der over længere tid opleves som belastende, er der risiko for at udvikle stress, som en belastningsreaktion der skal tages alvorligt. Når stress-symptomer er tilstede kan det være svært at bryde ud af stressen på egen hånd, da nogle af de (kognitive) funktioner vi skal bruge for at bryde den stressende situation – fx danne overblik og problemløse – er påvirket af stressen. Det kan derfor være væsentligt at række ud efter hjælp.

Det er individuelt, hvad der opleves som stressende, hvorfor det er en vigtig del af behandlingen af afdække årsagen til stressen samt hvilke barrierer, der står i vejen for bedring af tilstanden.

Det der kendetegner en depression er nedtrykthed, manglende overskud og energi, øget træthed og nedsat lyst eller interesse for ting, der normalt kunne findes glæde ved. Ofte er appetitten forstyrret ved enten nedsat eller øget trang til mad, og på samme måde er søvnen forstyrret. Mange oplever problemer med koncentration og opmærksomhed. Desuden ses ofte selvbebrejdelse og negativ selvsnak, og der kan optræde selvmordstanker og i værste fald planer om eller gennemførelse af disse.

Flere af ovenstående symptomer skal fremtræde på samme tid i en periode på mere end 14 dage, førend der er tale om en depression

Mange med en depression føler sig dovne eller har en oplevelse af at de brude kunne ”tage sig sammen” og her er det vigtigt at være opmærksom på, at depression er en psykisk lidelse og ikke et spørgsmål om at skulle hanke op i sig selv. Med den rette behandling kommer de fleste sig efter en depression, og det er derfor vigtigt du tager dine symptomer alvorligt, og opsøger hjælp.

Lider du af, eller mistænker du en depression, kan du opsøge din læge mhp afdækning af behov for medicinsk behandling sideløbende med terapeutisk behandling. Dette tilbydes ved moderat til svær depression.

Flere og flere har i dag et problematisk forhold til mad – enten som følge af mange års slankekure, der igen og igen mislykkes, eller ganske enkelt fordi det i dag er helt almindeligt at spise på andet en almindelig fysisk sult. Vi spiser fordi vi hygger os, skal fejre, er ensomme, kede af det, stressede, keder os eller når der er ting i livet der er svære at håndtere. Eller også forsøger vi krampagtigt at styre vores spisning med skarp kontrol, som på mange måder begrænser livsudfoldelsen.

Oveni kommer så de selvbebrejdende tanker, skammen og selvhadet, som slider på vores forhold til kroppen.

At indgå i psykologiske samtaler omkring spisning og mad er ikke ens betydende med, at der er tale om en spiseforstyrrelse, men blot et udtryk for at gå et lag dybere, og få redskaber til at håndtere de bagvedliggende årsager til at du spiser som du gør. Redskaber, der vil hjælpe dig til at stoppe med at spise mere end du har brug for, slutte fred med mad, og derved bryde med den evige slankekur, men i stedet gå til et vægttab på en mere omsorgsfuld måde.

Det er vigtigt at huske, at vi alle kan overspise (spise udover mæthedssignaler) ind imellem – de fleste kender det omkring juletid. Når der er tale om overspisninger her, skal det derfor ses som overspisninger som et tilbagevendende problem – overspisninger som kan forstås på et kontinuum fra at have et forstyrret spisemønster (mildere grader af overspisning) til en decideret spiseforstyrrelse: Binge Eating Disorder (BED).

Reelt findes der mange former for overspisninger, og mønstrene er individuelle. Nogle småspiser igennem hele dagen, og overspiser derfor samlet på dagen. Andre overspiser kun når de er alene, hvor der også er nogle der udelukkender overspiser i sociale sammenhænge. Nogle oplever det generelt svært at stoppe med at spise ved måltiderne, selvom de registrer mæthed, hvor andre har enkeltstående overspisningsepisoder. For nogle opstår overspisningerne spontant og for andre er de planlagte, hvor en del af mønstret er indkøb hertil.

BED derimod er karakteriseret ved gentagne tilbagevendende tvangsprægede overspisninger, hvor der minimum en gang om ugen indtages en objektiv stor mængde mad, uden der er fysisk sult tilstede. Mange oplever at denne form for overspisninger foregår i en slags trance, hvor de reelt ikke føler at have kontrol over deres spisning. Efter en overspisning følger ofte en følelse af skyld og skam samt mange negative og selvbebrejdende tanker.

Fælles for ovenfor beskrebme typer af overspisninger er, at de sjældent handler om maden (eller kroppen), men at de oftest udspringer af en reguleringsforstyrrelser. At overspisningerne bliver en måde at regulere et indre ubehag på (fx følelser som ked-af-det-hed, vrede, stress, ensomhed mv), der hvor vi ikke har lært andre strategier for at regulere os selv.

Det er meget forskelligt, hvor meget maden fylder og overpisningerne styrer i den enkeltes liv. Generelt kan dog siges, at oplever du at maden fylder for meget i dit liv, så er det relevant at søge hjælp – uanset om der er tale om en decideret spiseforstyrrelse (BED), eller ”blot” et forstyrret spisemønster.