Jeg giver dig praktiske, mentale redskaber til at komme videre med. Redskaber, som du selv kan bruge efter terapisessionen. Jeg bruger metoder indenfor i sær kognitiv terapi og mindfulnessbaseret terapi.
Jeg hjælper dig med at hele gamle sår, oplevelser fra fortiden, som stadig påvirker dig, som du endnu ikke har fået bearbejdet eller har sluttet fred med, og med at komme ud af mønstre, som du er træt af.
Jeg hjælper også der, hvor der er opstået krise eller stressreaktioner, der har med nutidige forhold at gøre.
Jeg har mange års erfaring med at hjælpe mennesker, der lider af lavt selvværd, depression, angst, spiseforstyrrelser, stress og udbrændthed og afhængighedsproblematikker. Jeg har også specialiseret mig i særligt sensitive, det at være født med et sensitivt nervesystem. Jeg tilbyder også parterapi.
Som psykolog og terapeut brænder jeg for følelsesmæssig heling og har gennem mange år været dedikeret til at anvende de mest effektive metoder til at hjælpe, når det er svært at være menneske.
Jeg har arbejdet i et rehab-center for flygtninge og på en rådgivning for selvmordstruede, desuden i socialpsykiatrien og i almindelig lægepraksis. Jeg skrev speciale om mindfulness og traumer. Jeg har en uddannelse i kropspsykoterapi og er efteruddannet i narrativ terapi.
Jeg har ofte fokus på at få dig lidt “ud af hovedet” og ”ned i kroppen”. Her får du kontakt til følelser og behov og den ro og glæde, der er i nuet. Oppe i tankerne, er vi ofte i fortiden eller i fremtiden og går glip af alle de ressourcer, der findes i nuet. De ressourcer der er i kontakten med det du oplever her og nu.
Læs evt. mere om hvordan jeg arbejder på min hjemmeside: www.camillabruun.dk
Praktisk info
En samtale varer 50 minutter og koster 1100 kr.
Parterapi varer 1 1/2 time og koster 1700 kr.
Er du medlem af Danmark, er der tilskud herfra.
Email: camilla@phuset.dk
Tlf. 2118 3436