Har du eller dit barn brug for en psykolog med speciale i børn, unge og familier?
Min tilgang er varm, nuanceret og professionel, og jeg er her for at hjælpe dig/jer med at navigere gennem de udfordringer, du/I står over for.
Samtaler med børn:
Børn kan ligesom vi voksne støde på udfordringer, som kan kræve en ekstra indsats. Den første samtale hos mig vil altid være med jer forældre. Jeres barns alder og modenhed har betydning for, i hvilket omfang det skal deltage i samtalerne, have samtaler alene, eller hvorvidt det er forandringer i omgivelserne, der vil kunne hjælpe bedst muligt.
Samtalerne kan dreje sig om; angst, nedtrykthed, depression, det at skulle præstere, stress, forældres skilsmisse eller sorg.
I mine samtaler tager jeg altid højde for dit barns alder. Jeg bruger meget figurerne fra Inderst inde til at tale om følelser med de yngre børn. Derudover finder mange børn det beroligende med en fælles aktivitet mens vi taler. Det kan f.eks. være at tegne eller spille et spil. Det handler om at skabe en behagelig og engagerende atmosfære, der passer til dit barns behov.
Cool Kids:
Cool Kids er et evidensbaseret behandlingsprogram, skræddersyet til børn og unge, der kæmper med angstlidelser. Det er baseret på kognitiv adfærdsterapi, hvor både barnet og forældrene aktivt deltager og sammen lærer konkrete redskaber til at tackle angstproblematikkerne mere effektivt.
Jeg er en certificeret Cool Kids-behandler og tilbyder også det 10-sessioners Cool Kids gruppeforløb, inklusiv en indledende samtale, der kan bringe jer et skridt tættere på at overvinde angst og finde større trivsel.
Intelligenstestning børn WISC-V:
Wechsler Intelligence Scale for Children – Fifth Edition bruges til vurdering af intellektuelle evner hos børn og unge i alderen 6:0-16:11 år.:
WISC-V anvendes i udredningen af en bred vifte af udfordringer. Dette omfatter højt begavede børn, mentale retardering, særligeforudsætninger, ADHD, autisme, NLD, læse-, skrive- og generelle indlæringsvanskeligheder. WISC-V består af flere delprøver, som indgår i fem indekser. Ved hjælp af disse indekser kan barnets samlede Intelligenskvotient (IQ) beregnes og give et indblik i barnets kognitive styrker og udfordringer.
Udredning børn:
Jeg tilbyder psykologiske udredninger af børn og unge, hvor formålet er at danne et grundigt helhedsbillede af barnet/den unge herunder dets kompetencer og udfordringer. Hvis det vurderes relevant, kan det også afklares om barnet eventuelt opfylder kriterierne for en diagnose (f.eks. ADHD/ADD eller Autisme)
Samtaler med unge 18-25:
At være ung i dagens verden kan være virkelig hårdt. Den moderne præstationskultur og usikkerhed om fremtiden skaber stress og angst hos mange unge, som har brug for støtte til at håndtere disse udfordringer. Selvom digitale interaktioner er blevet normen, føler mange unge sig stadig ensomme og isolerede, hvilket kan have psykiske konsekvenser.
Der kan være mange forskellige grunde til, at du ønsker en samtale med en psykolog. Vores samtaler tager naturligvis udgangspunkt i din unikke situation og de udfordringer, du står overfor. Jeg er her for at hjælpe dig med at håndtere det pres, eller de udfordringer du står med og støtter dig på vej mod et sundere mentalt velbefindende.”
Forældrerådgivning:
Forældreskabet er en udfordrende rejse, rig på både glæder, bekymringer og uventede bump på vejen. Der er øjeblikke, hvor vi som forældre står over for situationer, hvor vores børn ikke trives, eller hvor tvivlen om den rigtige vej kan fylde os.
Som psykolog er jeg her for at tilbyde den nødvendige støtte, vejledning og redskaber til at navigere gennem de udfordringer, I står overfor. Sammen kan vi dykke ned i at forstå årsagerne bag jeres barnets mistrivsel, udvikle målrettede strategier til at håndtere situationer og skabe en positiv forandring og vej.
Eksempler på hvor man som forælder kan have brug for rådgivning
- Ængstelighed/angst
- Asynkron udvikling (følelse/intellekt)
- Sociale vanskeligheder
- Skoleparathed
- Konflikter derhjemme
- Dødsfald i familien
- Skilsmisse (tidligere, nuværende eller kommende)
- Samværsproblematikker
Det praktiske
En session hos mig er altid på 60 min.
Prisen for en session er 1000 kroner uanset om det er individuel samtale eller forældrerådgivning.
Prisen for intelligenstestning med WISC-V er 6000 kr. Som en del af undersøgelsen indgår et formøde, samt en tilbagelevering både mundtlig og skriftlig.
Prisen for udredning ligger mellem 10-15.000 alt efter behov og antal gange.
Prisen for Cool Kids gruppeforløb på 10 sessioner inkl. forsamtale er 11.000
Afbud skal meldes senest 24 timer før aftalt mødetidspunkt, ellers betales fuldt honorar.
Kontaktinformationer:
Telefon: 61482614 ( det kan være svært at træffe mig på telefonen, hvis jeg sidder i samtaler, men du er velkommen til at lægge en besked eller skrive en mail)
E-mail: bettina@phuset.dk
Hjemmeside: Psykologen-aarhus
Samtalerne finder sted i psykologhusets lokaler på Åboulevarden 39, 1 sal, 8000 Aarhus C og Rosensgade 15, 3 sal, tv. 8000 Aarhus C.
Lægehenvisning og forsikring:
Det er ikke muligt at få tilskud til samtaler hos mig med henvisning fra egen læge, da jeg ikke er tilknyttet den offentlige sygesikring.
Hvis du har en sundhedsforsikring, privat eller ved din arbejdsplads, som tillader frit valg af psykolog, kan du komme til samtale hos mig. Den vil som regel dække hele behandlingen. Dækker forsikringsselskabet ikke det fulde beløb, dækker du selv det resterende beløb.