Psykologbehandling af mænd

Er du mand, og har du en følelse af afmagt, frustration og nedtrykthed eller måske endda hjælpeløshed og desperation, og ikke ved, hvordan du skal få hjælp, så er du ikke alene. Livet igennem har mænd cirka 30% mindre kontakt end kvinder med den praktiserende læge. En effekt af dette er, at mænds psykiske problemer opdages for sjældent eller meget sent. Det er derfor vigtigt, at mænd erfarer, at det at tale om sine tanker er et vigtigt redskab til at få det bedre med sig selv og gør livet lettere at dele med andre.

En medvirkende årsag til at en del mænd er tilbageholdne med at opsøge hjælp kan være, at de stadig kan være vokset op med sociale normer om, at ”store drenge græder ikke”,” at man skal klare sig selv”, ”man skal ikke vise følelser”. Mange mænd vil derfor hellere se på, hvordan de kan handle mere end at tale om deres problemer. Mænd kan også have en optimistisk forestilling om, at problemer går over af sig selv, og hvis ikke de gør det, kan der opstå en stor trang til at forsøge at handle sig ud af smertefulde følelser.

Reaktionsmønstre

Hvis det ikke lykkedes at handle sig ud af problemerne, kan der opstå en følelse af svaghed, og et reaktionsmønster kan være, at man trækker sig fra sin partner og isolerer sig mere og mere socialt fra venner og familie. Man reagerer måske med afmagt og frustration, når man af sin partner eller familie konfronteres med sine problemer.

Måske derfor svarer en mand typisk i helbredsundersøgelser, at han har det godt, selvom det modsatte er tilfældet. Det ses ofte, at det er mandens partner, der retter henvendelse til psykologen, da manden ikke selv tænker denne mulighed som løsning til sine problemer eller har klichefyldte forestillinger om, at det kun handler om at skulle tale om sin barndom.

Men når først manden er begyndt i et psykologforløb, ses det heldigvis ofte, at han bliver i forløbet og har god effekt af samtaler med psykolog, der kan hjælpe med netop at sætte ord på svære tanker og følelser, samt hvad man kan gøre ved dem.

Eksempler på svære tanker kan være:

• Jeg føler mig låst fast og må klare mine problemer selv
• Jeg kan ikke håndtere at være sammen med min familie og vil helst være alene
• Jeg elsker ikke mine børn eller kæreste/ hustru
• Jeg føler ikke, at jeg lever op til mit ansvar
• Jeg synes, det er nemmest at klare situationen ved, at jeg kaster mig over noget arbejde
• Hvis jeg fortæller andre, hvordan jeg har det, vil de ikke forstå det eller tænke, at jeg er svag
• Jeg kan ikke træffe de rigtige beslutninger
• Andre tænker, at jeg ikke er værd at være sammen med
• Det er min fejl, at tingene ikke fungerer
• Jeg kan ikke overskue min situation

Eksempler på svære følelser kan være:

• Skyld og dårlig samvittighed
• Bekymret
• Irritabel, rastløs og frustreret
• Ulykkelig
• Vred og udadreagerende
• Tomhed og afmagt
• Stress
• Uro og ængstelse
• Angst

Mænd og kognitiv terapi

Kognitiv terapi refererer til at arbejde med ens tænkning. Mange mænd er vant til en oplevelse af selvstændighed, at være konkret tænkende og handlingsorienterede. Det søger de også i terapien. Indledningsvis har det derfor en god effekt at skelne sine tanker fra ens følelser som i eksempler i ovenstående. Det gør det lettere at sætte ord på det, som der er svært.

Man kan beskrive en følelse som ét ord, eksempelvis trist, angst, vred, afmagt og skyld. Alt andet, som der går gennem ens hoved kan betegnes som tanker, og tanker er ikke nødvendigvis sande eller rigtige, selvom det føles sådan. Eksempelvis tror vi ofte, at vi ved, hvad andre tænker, og sætter derfor ikke spørgsmålstegn ved vores antagelse. Første skridt er således at sætte spørgsmålstegn ved ens fortolkning af en given situation, og sammen med psykologen forsøge at finde andre perspektiver at forstå situationen ud fra.

Et andet vigtigt aspekt er at se på sine handlinger, når svære situationer opstår. Her vil man se på om handlingen er hensigtsmæssig og dermed understøttende for håndtering af de svære tanker og følelser. Det er eksempelvis ikke altid, at det er bedst at trække sig fra en svær situation, da problemet dermed kan være uløst, og handlingen i stedet vil opretholde den negative følelse.

De givne normer

Det har således en god psykologisk effekt at se på det samlede billede af ens tanker og adfærd. Ligesom at det kan være relevant at se på et mønster i ens tanker og handlinger ud fra de værdier og sociale normer, som vi er vokset op med, og som med tiden er blevet en del af vores person.

Da vi jo er vokset op med nogle givne normer, som eksempelvis ”jeg skal altid være ansvarlig og pligtopfyldende” er vi derfor heller ikke altid opmærksomme på betydningen af værdierne og sætter ikke spørgsmålstegn ved dem eller relaterer dem til vores tanker og handlinger. Det kan komme til udtryk, når vi er pressede og værdien i stedet kommer til udtryk som at ”hvis jeg ikke er pligtopfyldende, er jeg heller ikke ansvarlig”.

Derfor kan ellers stærke og gode værdier som pligt- og ansvarsfølelse blive en barriere for os i stedet for at bidrage til problemløsningen. Men heldigvis er der god erfaring med at samtaler med en psykolog og konkrete redskaber med fokus på disse forhold kan medvirke til at lindre og løse problemer i ens liv, der ellers synes uoverkommelige.

Denne artikel er skrevet af Jan Gram som er specialist i behandling af mænd og fødselsdepression.