Hvad er panikangst og stress?
Panikangst og stress
Hvis du i en længere periode har været stresset, kan kroppen pludselig og uden forudgående varsel reagere med flere meget kraftige kropslige reaktioner, hvor man samtidig føler, at man taber kontrollen og måske endda tænker, at man besvimer. Det betegnes i almindelighed som panikangst. Det medfører selvsagt, at man bliver forskrækket og angst for, at det vil ske igen.
Forud for panikangsten har der i mange tilfælde været en periode, hvor man har været stresset, men uden, at man har fået taget hånd om det eller ikke vidst, hvordan man kommer ud af det. Ofte er man måske ikke engang klar over, at man gennem en længere periode har været stresset, måske endda gennem flere år.
Det kan være hændelser med sygdom hos en selv eller ens familie, brud på et kæreste forhold eller travlhed på arbejdet, som er blevet en del af ens hverdag, og som man derfor ikke sætter spørgsmålstegn ved eller knytter en årsagssammenhæng til.
Enkeltstående tilfælde som de nævnte eksempler kan være nok til at udløse angstanfald, ligesom personlige dispositioner kan være medvirkende. Hvis der er sammenfald af flere faktorer og tingene sker over en længere periode, tænker man måske ikke over, at kroppen og hjernen er blevet overbelastet.
Karakteristika ved panikangst
Mere konkret kan sige at panikangst er en lidelse karakteriseret ved forekomsten af angstanfald, hvor en række kropslige symptomer er til stede, såsom hjertebanken, trykken for brystet, uvirkelighedsfølelse og vejrtrækningsproblemer. Endvidere optræder der som følge heraf, en frygt for at symptomerne eskalerer, og at man ikke har kontrol over ens krop.
Symptomerne eskalerer og topper oftest indenfor 10 minutter og aftager herefter gradvis. Eftervirkningerne kan dog opleves over flere timer. For at diagnosen klinisk kan stilles, skal man have haft mindst fire anfald indenfor en periode på fire uger. Anfaldende kommer typisk uventede og med stor intensitet.
Når anfaldene kommer pludseligt, er de heller ikke altid, som andre angstformer, begrænset til særlige situationer eller omstændigheder, hvilket kan være med til at øge ens frygt for, at blive ramt af et anfald.
Det ses derfor i mange tilfælde, at en periode med panikangst følges af angst for at være alene hjemme, færdes alene eller bare det at være uden for hjemmet. Dette kan så til yderligere gene medføre, at man begynder at afholde sig fra at deltage i almindelige aktiviteter og sociale sammenhænge.
Tankens betydning
Angstprægede tanker er rettet mod fremtiden, noget foranstående i ens liv og forudsiger antagelser eller forestillinger om fare. En naturlig forestilling, hvis man lider af panikangst, og eksempelvis skal ud til en koncert vil således være ”Hvad nu, hvis jeg får et panikanfald til koncerten”.
Men ofte opleves panikanfald uden, at man har fornemmelsen af, at der er noget, som man er nervøs for andet end et nyt anfald, og angsten bliver derved irrationel og opleves som frustrerende og med afmagt.
Angstanfaldende kan derfor bevirke, at man i overdreven grad begynder at bemærke kropslige symptomer, som eksempelvis hjertebanken, hvilket dermed er med til at øge frygten for et snarligt anfald. Derved påbegyndes en tankemæssig proces, hvor stress- eller angst symptomer eller bare helt naturlige kropslige reaktioner fejlfortolkes som farlige og uhåndterbare. Eksempelvis hvis man løber en tur, kan den naturligt øgede hjertebanken fortolkes som et begyndende angstanfald.
Katastrofefortolkninger forstærker så yderligere oplevelsen af symptomernes intensitet, og fænomenet angst for angsten opstår naturligt, når man frygter, at dette ubehag både er ukontrollerbart og tilsyneladende opstår uforudsigeligt. Forventningsangsten omhandler således både den givne situation, tanker, følelser og kropslige symptomer, som fremkommer forud for den frygtede situation.
Både indre faktorer som eksempelvis de fysiske kropslige symptomer og ydre faktorer ved eksempelvis en kø i supermarkedet kan udløse frygt for et angstanfald.
Som nævnt ses ofte stressende perioder eller svære hændelser i livet forud for, at man bliver ramt af panikangst. Efter af man er blevet ramt af panikangst, kan angstreaktionen desuden påvirke ens generelle følelsesmæssige tilstand og eksempelvis forstærke negative følelser som ensomhed og afmagt, hvis man er alene hjemme.
Det er således ikke kun ydre stress eller svære hændelser i sig, der kan udløse angstsymptomer, men også oplevelsen af ikke at kunne håndtere følelsesmæssig stress, der kan eskalere angstsymptomer.
Psykologisk kognitiv behandling
Da angsten for at få endnu et anfald med panikangst ofte er den mest betydende faktor for opretholdelsen af bekymring og afmagt, begyndes et behandlingsforløb indledningsvis med at normalisere de kropslige symptomer.
Inden behandlingen fejlfortolkes den voldsomme fysiske reaktion med hjertebanken og svimmelhed typisk, som at noget er galt med kroppen. Og kontroltabet opleves derfor uhåndterbart. Man lærer i behandlingen, at de kroplige symptomer kan relateres til, at kroppens almindelige forsvar iværksættes ved oplevelsen af fare, hvilket giver en forståelse af reaktionen og allerede her styrkes ens tro på, at man kan lære at håndtere angsten.
Det at arbejde med bedre at kunne balancere ens katastrofe tanker, og genopbygge ens tro på mere rationelle tanker betegnes som kognitiv psykologbehandling.
Lær angsten at kende
Et vigtigt videre fokus er derfor, at arbejde med ens tanker både før, under og efter et anfald, således, at man bliver i stand til at berolige sig selv. Som et led i den proces arbejder man med at lære intensiteten af angsten at kende, sådan at det bliver lettere at berolige sig selv, når der sker et begyndende anfald.
Et tankemæssigt perspektiv på at kunne berolige sig selv er eksempelvis, at man kan relatere symptomer til en normal kropslig reaktion, og man samtidig erfarer, at man kan håndtere graden af angst i forskellige situationer. Når symptomer på et anfald begynder, ved man nu, at man kan håndtere den følelsesmæssige intensitet, selv når det er svært. Man bliver derved i stand til at vurdere ubehaget tankemæssigt mere rationelt.
Endelig retter vi opmærksomheden mod ens adfærd og handlinger både i forbindelse med anfaldene og i hverdagen. For at undgå at et anfald kommer pludseligt og overrumplende, får vi typisk en tendens til at begynde at trække os fra de daglige aktiviteter. Hvilket er meget naturligt, da vi jo ikke ønsker at få det synligt dårligt, når vi er sammen med andre mennesker.
Den psykologiske konsekvens
Men en psykologisk konsekvens ved at trække os, er desværre i stedet på sigt den modsatte, nemlig at frygten opretholdes over tid. Derfor gennemgås og analyseres ens reaktionsmønster i forskellige situationer med henblik på at understøtte, at ens handlinger i stedet bliver mere hensigtsmæssige i forhold til at reducere angsten.
Sideløbende arbejder vi sammen om at kortlægge mulige både ydre og personlige stress faktorer, der kan medvirke til at vedligeholde symptomer med panikangst, da stress i sig selv medvirker til, at kroppen kommer i alarmberedskab.
Der er god effekt erfaring med kognitiv psykologisk behandling af denne angstform, og det, der kan være udfordringen er ofte mere, at det kan vare flere måneder, før symptomer ophører, og dermed sætter ens tålmodighed på prøve. Men den ændrede livsform med mindre stress og gradvis færre angstanfald bidrager samtidig positivt til at fungere bedre i hverdagen og motiverer til fortsat tro på behandlingens effekt.
I Psykologhuset ved Åen er det Jan Gram, du kan booke tid hos, hvis det drejer sig om problematikker i forbindelse med stress og/eller panikangst.
Relaterede Indlæg
Få hjælp til eksamensangst i Aarhus
Står eksamen for døren, og føler du dig ramt af eksamensangst? Læs med her og lær...
Nervøsitet
Lær din nervøsitet at kende, og lær en række tiltag til hvordan den håndteres og...