Erhvervspsykolog Vejle
Stressbehandling til ledere i Vejle området
Er du leder eller har du personaleansvar? Mangler du erhvervspsykologisk sparring i Vejle centrum?
Lederudvikling er vigtigt for at sikre, at du er med til at styrke organisationens effektivitet og drift samt dine medarbejderes velbefindende. Proaktiv lederudvikling er vital for at du opnår stærke resultater, høj trivsel og kommer din ønskede karrierevej.
Dansk stressforskning viser, at mange ledere er meget stressede og belastede. Hvad sker der, når du bliver stresset? Stress fra dig kan smitte dine medarbejdere og skabe en febrilsk og utryg stemning.
Derudover kan stress negativt påvirke samarbejde, produktivitet og måden hvorpå du bliver opfattet.
Det er vigtigt, at du tager dig alvorligt, hvis du er stresset eller ikke trives. Det er ofte svært at bede om hjælp, især når man er leder.
Du tænker nok, at de udfordringer du har, burde du kunne klare selv, netop fordi du er leder, og at dine belastninger bliver bedre, hvis bare tiden går. Her er det vigtigt at huske, at de fleste af os går gennem livet og oplever noget der belaster os psykisk som vi ikke selv kan håndtere, og du er ikke en undtagelse.
Derfor er det vigtigt, at du arbejder med dig selv, for at blive en bedre leder og for at opnå højere trivsel i dit liv.
Ligesom dine medarbejdere arbejder med kollegial udvikling, tager samarbejdstests og får ny viden, har du også ansvaret for at udvikle dig. Her kan vi hjælpe dig med personlig lederudvikling. Vi har god erfaring med erhvervspsykolog og står klar på vores kontor i Vejle Centrum.
Hvad er stress og mistrivsel egentligt?
Stress og mistrivsel dækker over mange forskellige belastninger. Disse belastninger kan komme udefra og indefra, være privatrelaterede såvel som arbejdsrelaterede. De kan også være en konsekvens af vores tankemønstre og forventninger til os selv og andre. Det er derfor ikke nok kun at se på dit lederskab og arbejdsliv, eftersom dit privatliv og forventninger til dig selv også har klar indflydelse på din trivsel og deraf lederegenskaber og lederstil.
Forventninger til dig selv
Egne standarder og forventninger kan i sig selv give dig stress og det kan være vigtigt at bearbejde og korrigere, så du fremadrettet bedre kan håndtere de udfordringer du står overfor.
- Er du bange for at dine medarbejdere snart indser du slet ikke har kompetencerne til at være leder, og at det hele er skuespil?
- Overtænker du?
- Er det aldrig godt nok, uanset hvad du laver?
- Er der ekstra strenge spilleregler for dig i livet?
- Skal alt laves perfektionistisk?
- Hvorfor siger du altid til dig selv, at du skal præstere 140 % – når alle andre kan tillade at præstere 75 % og stadigvæk udføre et godt stykke arbejde?
- Er du meget selvkritisk?
- Er det aldrig godt nok, uanset hvad du laver?
Forventninger til andre mennesker
Forventninger til kollegaer, medarbejdere og relationer i privatlivet kan også være årsag til stress.
- Hvordan skal du håndtere, at dine medmennesker ikke præsterer på det niveau som du ønsker? – Hvad gør det ved dig?
- Hvordan kan du på en god og saglig måde få sagt, at du forventer mere af dine medarbejdere?
Sammen kan vi udfolde disse emner og snakke om kommunikationsstile, så du kan implementere nye tiltag.
Dine relationer i privatlivet kan også være vigtige at redefinere. I din fritid, er det måske ikke nødvendigt at du er den gladeste og mest energifyldte i rummet. Nogle gange er det måske OK at overlade det forkromede overblik over husholdningen til andre i din familie. Derfor kan det være vigtigt at udforske, om andre omkring dig kan være ressourcer, både i stressede perioder og som en mere permanent løsning for at sikre en balanceret hverdag.
- Hvilke relationer gør dig stresset?
- Hvilke relationer giver dig energi?
- Har du skabt nogle indgroede vaner med dine samlever eller familie, der gør at de forventer at du altid har overblikket og sørger for det meste derhjemme?
Fornyet identitet – Væredygtighed
Bearbejdning af stress kan være en hård proces, fordi du skal lære en ny måde at være i verden på. Det er også en fornyet måde at forholde dig til dig selv, og andre omkring dig. Det kan for nogle føles som at skabe en fornyet identitet. Her er det betydningsfuldt, at vi udfolder hvad der er din arbejdsidentitet og hvad der er din privatlivsidentitet. Skal disse to identiteter flyde sammen, eller skal identiteterne være adskilt for dig? Forstået på den måde, at hvis du altid blander disse to sammen, kan konsekvensen være at du bliver så opslugt af arbejde derhjemme, og derfor ikke har energi til betydningsfulde aktiviteter i dit privatliv. Formålet med at prioritere “væredygtighed” er, at du husker at have tid til til personlige relationer og ikke kun dit arbejde. En sund balance mellem arbejde og privatliv er essentielt for at sikre at du kan være en langtidsholdbar leder. Her er det vigtigt at spørge dig selv:
- Hvad er målet med dit arbejdsliv?
- Har du tid til venner og familie?
- Hvordan undgår du at overpræstere, så du har energi og ressourcer til resten af dit liv?
- Giver du dig selv lov til at prioritere, det der giver dig energi?
- Bruger du dit talent rigtigt?
- Er det tid til at skifte karriere?
- Har du ressourcer til at ændre kurs?
Søg hjælp hos erhvervspsykolog i tide
At se på summen af stressorer er væsentligt, for at forstå hvorfor du er stresset. Det er vigtigt, at du anerkender at selv mindre livsbegivenheder og belastninger i dit liv samlet set kan være stressende. Nyt ledelsesområde, i kombination med flytning, eller at dine børn flytter hjemmefra i samme periode kan være udslagsgivende for stress. Det er essentielt at søge professionel hjælp hos en psykolog i tide.
Form i samtalerne hos psykologen
Når du starter ved Psykologhuset ved Aaen i Vejle, skal vi sammen finde ud af hvad der er vigtigst at udfolde og bearbejde. Igen er det vigtigt at understrege at der ikke er nogle emner, der er for små at tage fat på. Det er dine behov, som vi tager udgangspunkt i! I samtalerne skal du ikke tage hensyn til , dine omgivelsers reaktioner. Her kan din livssituation få lov til at stå helt klart. Vi arbejder med de interventionsmetoder der passer bedst til dine udfordringer. Det er energikrævende at gå til erhvervspsykolog, fordi du bliver udfordret og konfronteret med det du bringer i spil. Men det er denne process der skaber varig forandring og udvikling på lang sigt. Ofte vil du opleve en markant bedring efter 3-10 samtaler, alt efter hvad der fylder for dig.
Artiklen er skrevet af psykolog og erhvervspsykolog Martin Brøchner, leder af Vejle afdelingen.
Find erhvervspsykolog i Vejle her
Relaterede Indlæg
Erhvervspsykolog Vejle
Stressbehandling til ledere i Vejle området Er du leder eller har du...
Hvad er stress, og hvordan forebygger du det
Stress - kort fortalt Se film om stress her: Og klik her for at tage en...