

Hjælp til dig som er pårørende til et menneske med hjerneskade
Mange mennesker er i Danmark berørt af en erhvervet hjerneskade enten som patient eller som pårørende. Faktisk lever over 120.000 mennesker lige nu med en erhvervet hjerneskade, og hvert af disse mennesker har pårørende, hvis liv også bliver berørt. Denne artikel er skrevet til dig, som er pårørende til et menneske med erhvervet hjerneskade.
Når ulykken rammer
Den første følelse mange pårørende oplever lige, når ulykken rammer, er kaos, forvirring og frygt. Deres kære er pludseligt blevet indlagt med en sygdom på hjernen, og det er naturligt at være bange for at miste. Oven i det er der læger, sygeplejersker og andre fagfolk, der stiller spørgsmål, som man som pårørende skal tage stilling til. De taler et sprog med fagudtryk og fremmedord, som man måske ikke helt forstår.
Ofte oplever mange forvirring omkring, hvad der sker lige nu og utryghed omkring, hvad der skal ske om lidt. Når den første kaos har lagt sig, begynder forskellige spørgsmål at melde sig såsom: hvad er prognosen? Bliver min kære nogensinde sig selv igen? Hvad skal der ske med vores liv? De fleste pårørende har i den tidlige fase af et sygdomsforløb en overbevisning om, at deres kære nok skal komme sig helt igen, og det er en svær proces at skulle erkende, at dette scenarie ikke er realistisk.
Det er ikke unormalt, men heller ikke dumt at tænke ”min kære skal nok blive sig selv igen”, da denne tanke fungerer som en måde at håndtere situationen særligt i starten af et sygdomsforløb. Ingen kommer sig 100% over en hjerneskade, og denne kendsgerning kan være meget svær at acceptere både for den ramte og for pårørende. Erkendelsesprocessen medfører skuffelser og frustrationer, da pårørende mange gange kan opleve, at forbedringen ikke er lige så stor eller går lige så stærkt, som man regnede med eller ønskede.
De svære følelser
Når man som pårørende langsomt erkender og accepterer de vanskeligheder, ens kære er ramt af efter hjerneskaden, kommer mange forskellige følelser også snigende. Helt normale følelser i denne proces er f.eks.:
- Magtesløshed: Ligegyldigt hvad jeg gør, ændrer det ikke noget.
- Sorg: Min kære opfører sig ikke som sig selv længere, så jeg føler jeg har mistet ham/hende.
- Forvirring: Hvad betyder det egentlig, at skaden sidder der? Hvad skal der ske fremadrettet? Hvorfor opfører min kære sig sådan? Hvad er min rolle? Hvad forventes der af mig?
- Fortvivlelse: Intet er eller bliver som før. Hvordan skal jeg leve i det her?
- Vrede og frustration: Hvorfor kan min kære ikke bare forstå, hvad jeg siger? Hvorfor oplever han/hun ikke det samme som mig? Hvorfor kan han/hun ikke bare opføre sig som sig selv?
- Skyld: Sundhedspersonalet beder mig fortælle, hvordan det går med min kære, men jeg ved, at han/hun ikke er enig i mine observationer, og han/hun bliver vred, når jeg fortæller sandheden.
- Skam: Jeg føler ikke, jeg elsker min kære længere, da jeg har svært ved at genkende ham/hende.
- Nedtrykthed: Hvorfor rammer det her mig? Det hele kan være lige meget. Jeg føler mig bare så trist.
- Ensomhed: Jeg kan ikke dele mine følelser med nogen, da jeg skal være den stærke – det er jo ikke mig, der har fået en hjerneskade.
- Stress: jeg skal påtage mig de opgaver min kære plejede at påtage sig. Jeg skal pludselig kontrollere selv simple hverdagshandlinger – kan han/hun huske, hvad der skal handles? Kan han/hun huske, hvordan han/hun bruger sit dankort? Husker han/hun at få varerne med hjem?
Afgørende for livskvalitet
Ovenstående er eksempler på følelser og tanker, og der er selvfølgelig mange flere, man som pårørende kan opleve i tiden efter, ens kære er blevet ramt af en hjerneskade. Ofte forsvinder disse følelser ikke af sig selv, men kan vare ved i flere år og er bundet op på de mange forskellige forandringer, der sker i den pårørendes liv. Det kan derfor være svært at overskue og håndtere selv. Det kan være helt afgørende for den pårørendes livskvalitet at sætte ord på, hvilke følelser der opleves, og at få arbejdet med disse, så man kan komme ud på den anden side som et helt menneske. Dette kan en psykolog med særlig viden omkring hjerneskade hjælpe med.
Hjælp hos en psykolog med viden omkring hjernen
Behandlingen hos en psykolog vil altid starte med, at du får lov at fortælle din historie og din oplevelse af at være pårørende til din kæres sygdomsforløb. Hos en psykolog med viden omkring hjernen er der i denne fase mulighed for at få uddybet usikkerheder omkring hjerneskaden og de medfølgende vanskeligheder. Dette kaldes med fagsprog psykoedukation, og det er ofte en vigtig del af, at nå frem til en forståelse og accept af den livssituation, man er havnet i.
Behandlingen vil herfra tage udgangspunkt i din fortælling. Da intet hjerneskadeforløb er magen til et andet, og da mennesker og deres relationer er unikke, er det vanskeligt at generalisere oplevelsen som pårørende. Der er dog nogle følelser og tanker, der går igen, som beskrevet ovenfor. Det er derfor vigtigt indledningsvis i behandlingen at have fokus på at normalisere de svære følelser og tanker. Det kan give en vis ro at vide, at andre også har disse følelser og tanker, hvis de er i en lignende situation.
Ved at have denne viden kan noget af f.eks. skyldfølelsen eller ensomhedsfølelsen mindskes. Målet med behandlingen er, at du kan få hjælp til at håndtere de svære følelser og situationer, der kan opstå. Det, mange pårørende har brug for, er støtte til at forholde sig til de forandringer, der har ramt deres kære og dermed deres egen livssituation. Det er netop denne støtte en psykolog med viden omkring hjernen kan give.
Relaterede Indlæg
Lavpraktiske råd fra psykologen til hvordan du og din familie håndterer Corona krisen
I skyggen af Corona – hjælp til bekymringsangst, belastningsreaktioner,...
Få hjælp af psykolog ift. din langvarige hjernerystelse
Har du haft en hjernerystelse, som du har haft svært ved at komme dig over? Eller...