Få hjælp af psykolog ift. din langvarige hjernerystelse

februar 21, 2020 af admin Krisehjælp, Sorg 0 kommentarer

Har du haft en hjernerystelse, som du har haft svært ved at komme dig over? Eller kender du nogen, der er i den situation? Det at få en hjernerystelse er, for langt de fleste, noget der ændrer dagligdagen for en kortere periode. Men for nogle tager det længere tid at komme ovenpå igen. Der er meget forskning på området i disse år og endnu ved man ikke, hvorfor nogle mennesker har brug for længere tid til at komme sig over en hjernerystelse. Det man ved er, at jo mere forståelse man har af, hvad det er hjernen har brug for – og hvad den ikke har brug for – des større er muligheden for at man selv kan understøtte hjernens helingsproces.

Når man har en langvarig hjernerystelse, er det ikke unaturligt at opleve følelser som:

Tristhed
Utilstrækkelighed
Magtesløshed
Vrede
Grådlabilitet
Opgivenhed
Håbløshed
Sorg over tabet af dit tidligere liv
Stress over den nye situation
Angst i forhold til fremtiden

Forskning i langvarige hjernerystelser viser, at bekymringer, stress og stor ængstelse for, hvordan det kommer til at gå, kan være med til at forsinke helingsprocessen. Blandt andet derfor er der flere sundhedsforsikringer, der er begyndt at give tilskud til psykologhjælp ved langvarige hjernerystelser. Ud over viden om, hvad du selv kan gøre, for at komme over din hjernerystelse, kan samtalerne med en psykolog også hjælpe dig med at blive klogere på, hvordan du kan indrette din hverdag, så du kan leve så normalt som det er muligt uden at blive “sendt tilbage til start”.

Sådan hjælper en psykolog dig med at håndtere følgerne af en hjernerystelse

I samtalerne med mig vil du blive klogere på, hvordan du kan forholde dig til de udfordringer du har i øjeblikket, hvordan du kan hjælpe dig selv til enten at komme igennem din hjernerystelse eller få et rigt liv med dine senfølger. Vi vil blandt andet arbejde med energiforvaltning, genoptræning af din hjerne, planlægning samt de følelser der ofte opstår i forbindelse med hjernerystelse. Jeg kan blandt andet hjælpe dig med

hvordan du får mest muligt ud af den energi, du har i hverdagen
de følelser du har i forhold til din nuværende situation
plan for genoptræning af din hjerne
viden om, hvad der sker i hjernen og nervesystemet

Din hverdag med en langvarig hjernerystelse

Det kan være hårdt at være ramt af en sygdom, som ikke er synlig for andre og hvor ingen kan se, hvordan du har det. Mange der bliver ramt af en længerevarende hjernerystelse genkender oplevelsen af

at have behov for meget hvile
kun at kunne foretage sig noget i kortere tid, inden man må hvile igen
at være begrænset i forhold til hvad man kan
at føle sig utilstrækkelig og svag
hele tiden at skulle mærke efter, hvordan man har det
ikke at kunne det, man plejer – hverken til hverdag eller ved festlige arrangementer
følelsen af hver dag at bede sine opgivelser om at stole på, at man ville gøre mere, hvis man kunne

Det kan for nogle opleves som en belastning, mange gange om dagen at være nødt til at kommunikere, at man ikke er i stand til at gøre, som andre. Mange kommer til at føle sig alene med deres sygdom. Og selvom det er vel ment, når andre spørger, hvordan du har det, kan det være hårdt igen og igen at skulle fortælle om, hvor lidt man kan.

Energiforvaltning

At være ramt af en langvarig hjernerystelse er som oftest en temmelig langsommelig proces, hvor meget af dagen går med at mærke efter, hvad der er for meget og hvad der er ok. Nogle gange tror du, at en aktivitet vil være ok for dig, men når du er i gang, opdager du måske, at det ikke er tilfældet og så må du tilbage og hvile igen. Nogle dage kan du lidt mere end andre og det kan være svært at finde ud af, hvilke aktiviteter og stimuli, der udtrætter dig mere end andre. Det kan være frustrerende at være nødt til at være opmærksom på sine grænser og behov hele tiden og mange kan, efterhånden som der er gået lang tid med sygdommen, have svært ved at holde fast i, at det langsomt går fremad.

Tilbagefald

Mange der er ramt af en længerevarende hjernerystelse oplever:

følelsen af at der ikke er nogen, der kan hjælpe
man står alene med opgaven om bedring
frustration over, at det går langsomt
at det sociale liv går i stå, fordi man ikke kan holde til så meget som før hjernerystelsen

Det kan i den stille, lidt isolerede hverdag være svært at få øje på bedring. Frustrationen over situationen samt ønsket om at vende tilbage til ”sit eget liv” igen, kan betyde, at man kan komme til at gøre mere end hjernen er klar til på det pågældende tidspunkt. Det kan være, at man tager med til en fest, at man tager på weekendtur med et par andre familier eller at man holder op med at hvile helt så mange gange, som hjernen har behov for. Nogle gange kommer det til at koste et par dage, hvor hjernen har brug for endnu flere hvile, pauser og nærende aktiviteter. Andre gange kan det betyde et tilbagefald til et tidligere niveau i tilstanden. Tilbagefald kan være større eller mindre, men fælles for dem er, at man er kommet til at overstimulere sin hjerne i en grad, så den påvirkes i længere tid derefter.

Genoptræning af hjernen – restitution og stimulation

Hvis du er ramt af en langvarig hjernerystelse, oplever at du måske ofte, at du er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre – og ikke at gøre. Indimellem kan denne tvivl komme til at betyde, at man lidt for ofte gør enten lidt for meget eller lidt for lidt.

Må jeg se fjernsyn?
Må jeg læse?
Må jeg bruge min Ipad, computer eller andre skærme?
Hvordan kan jeg have et socialt liv, når jeg næsten ingenting kan holde til?
Må jeg høre lydbøger?

Hvis du går på nettet for at finde svar – som du har gjort, siden du nu læser denne artikel – kan du opleve at finde forskellige svar på det samme spørgsmål. Du kan også opleve, at mange af dine venner, bekendte og familie giver dig gode råd om, hvordan du skal forholde dig.

Den nyeste forskning viser, at genoptræning skal foregå som en balance mellem stimulation af hjernen og restitution af hjernen. Det handler altså om ikke kun at hvile og undgå aktiviteter, men om at give hjernen de aktiviteter, som man plejer at gøre, men i meget mindre omfang. De nyeste forskningsresultater baserer sig blandt andet på viden om et princip, der kaldes ”use-it-or-loose-it”.

Dit liv som pårørende til et menneske med langvarig hjernerystelse

Når et menneske bliver ramt af en langvarig hjernerystelse, kommer det oftest til også at få betydning for omgivelserne. Fordi det tager lang tid at komme ovenpå og kræver markante ændringer i hverdagen for den ramte, kræver det tålmodighed, omsorg og rummelighed fra de nærmeste omgivelser. For at kunne udvise dette gennem længere tid, kan det være nødvendigt som pårørende at få en god forståelse af, hvad det vil sige at have en langvarig hjernerystelse.

Den der er blevet ramt af en langvarig hjernerystelse kan have behov for

Forståelse for sin lydfølsomhed
Forståelse for sin manglende mulighed for at være som tidligere
Omsorg
Kram, at sidde sammen, at blive holdt i hånden
At du læser ting fra nettet højt
Tid til at gøre ting langsomt
Ikke pres

Pres, omsorg og forståelse kan opleves forskellige fra person til person, så det allervigtigste, du kan gøre som pårørende er, at spørge din ven, ægtefælle, kæreste om, hvad de har brug for fra dig og hvad de oplever som pres.

Mere information

Den lægefaglige betegnelse for hjernerystelse er postcommotionelt syndrom. Begrebet dækker over en række forskellige symptomer, der ikke går væk inden for det forventede tidsrum efter man har fået en hjernerystelse. Oftest bruges begrebet “langvarig hjernerystelse” og ifølge Hjernerystelsesforeningen, pådrager ca. 0,46% af befolkningen i Danmark sig en hjernerystelse hvert år. Det svarer til ca. 25.000 personer, der i kortere eller længere tid får forandret det liv, de kender. Der er noget, der tyder på, at der er en stigning i den gruppe, der går fra en helt almindelig hverdag til pludselig at befinde sig i en tilstand, der på mange måder har stor betydning for dagligdagen.