Rastløshed

Forskellige årsager til rastløshed

RLS

En somatisk (fysisk) årsag til rastløshed kan være RLS. RLS viser sig, hvis man har en ukontrollerbar lyst eller tilskyndelse til at flytte benene. Det sker typisk om aftenen og om natten. Når man flytter benene, letter det på denne lyst eller tilskyndelse.

Hvis du kan nikke genkendende til dette, men de andre årsager, der forklares nedenfor ikke sidder lige i skabet, skal du tage kontakt til din praktiserende læge for en snak om det. Årsagen kan skyldes en ubalance i signalstoffet med dopamin. Løsningen findes i forskellige livsstilsændringer og evt. medicinering. Ved hårde symptomer kan det føre til dårlig søvn og også medføre depression.

ADHD

En del af ADHD-diagnosen er hyperaktivitet. Der er en urolighed og særlig tilskyndelse til aktivitet, som måske kan aflæses som rastløshed. ADHD viser sig noget forskelligt mellem kvinder og mænd, og særligt piger får ofte lov til at gå rundt uden, at det bliver opdaget.

Du finder en test for ADHD for voksne her. Og du finder en test for ADHD børn her.

ADHD behandles bl.a. med mere enkel struktur og mere faste rammer i omgivelserne og evt. med medicinering. Viser testene en indikation på ADHD, bør du vende det med din praktiserende læge.

Angst

Angst giver ofte følelsen af at være på kanten, og rastløshed er således en af symptomerne. Flere kan have angst, uden de ved, de har angst.

Du finder en test om angst her.

Viser testen tegn på angst, vil du få besked i testen, og du bør så drøfte det med din læge i første omgang. Er angst udløst af noget mere uhåndterbar som meningsløshed i livet, er der også en fordel i at gå til psykolog.

Depression

Depression kan være en udløsende faktor for det, der kan tolkes som rastløshed, og en længere varende følelse af rastløshed kan også føre til depressive symptomer.

Du finder en test for depression her.

Igen giver testen besked om, at du skal gå til din praktiserende læge, bør du følge det råd. Depression er alvorligt og skal behandles. Behandlingen er problematisk, både medicinsk og med samtaleterapi, men alternativet er ofte, at tingene bliver værre.

Lavt selvværd

Lavt selvværd kan ofte være den direkte årsag til rastløshed.

Tag en test for dit selvværd her.

Testen giver dig besked, hvis du bør se nærmere på området. Lavt selvværd kan behandles og behandles af en psykolog. Du kan også prøve vores gratis kursus i bedre selvværd her.

Eksistentiel rastløshed

Har du en følelse af tomhed? Måske af indre uro? Føler du en forvirring eller fortvivlelse? Tænker du tit, noget er meningsløst? Bliver du ofte irriteret? Kommer du måske til at råbe?

Rastløshed kan være en underlig kropslig fornemmelse, der kan være svær at sætte ord på. Det er bare som om, der er noget galt. Og det kan være svært at sige, hvad der netop er galt; det er svært at give sin partner eller job hele skylden. Det er for tynd en forklaring. Måske kan du sidde med en fornemmelse af, at du spilder tiden, og livet bare går. Det kan måske hjælpe at gå en tur, men når turen er ovre, melder rastløsheden sig igen. Den er ikke sådan til at slippe af med den krabat, og det er fordi, det er dit liv, og den mening du selv skaber omkring livet.

Håndtering af meningsløshed og rastløshed

Nedenfor gives en række råd. Måske er der et eller to, der passer til dig. Du kan også kaste dig over øvelserne, der kommer efterfølgende.

Tal med andre

Du er den, du er – også i kraft af andre. Du er formet af dine relationer. Derfor kan du ændre, hvem du er gennem samtalen med andre. Sæt tid af sammen med gode venner/familie for at tale om rastløsheden. Hvornår viser den sig, hvordan viser den sig?

Gode råd fra andre dur sikkert ikke for dig, men få en samtale, hvor du kan blive lyttet til og forstået. Mange vil måske tro rastløshed er noget med ikke at kunne sidde stille på en stol – og sådan kan det såmænd også vise sig, men de fleste kan forholde sig til, hvad der er meningen med livet.

Hvad er det allervigtigste i livet? Hvorfor? Er det det, du gerne vil have, at andre skal holde taler om, når du er død?

I samtalen med andre kan du berøre de andre områder, der følger.

Find den rette plads til frihed og bekymringer

Som mennesker er vi født til at blive bekymrede. Vi har fået en evne til at forestille os, hvad der kan ske. Så vi kan forestille os det mest fantastiske, men også alt det, der kan gå galt. Det betyder, at vi planlægger og er gode til at forme verdenen. Bekymringer er derfor en del af livet.

Det samme er friheden, og det at være alene. Vi er født til at tro, vi er en stor organisme. Vi er den samme som mor. Men som spæd opdager vi, at det er vi ikke. Mor er sørme noget forskelligt fra mig. Og der opstår så en nærmest uendelig frihed. I samtaler med andre skal du finde den plads til håndtering af frihed og bekymringer.

Rastløshed og bekymringer kan godt ses som en form for eksistentiel angst til at håndtere friheden. Mulighederne er mange i dag – faktisk så mange, at de kan være overvældende. Tidligere generationer havde mere deres liv lagt på skinner. Når tidligere generationer var dømt til at gå i marken 6½ dage om ugen, og kirken og troen tog den sidste ½ dag, var der ikke meget tilbage som grobund for rastløsheden.

Tomhed, forvirring og fortvivlelse

Forvirring og fortvivlelse er lidt i samme kasse som frihed og bekymringer. De er en del af livet. Det er dem, der holder en i sporet efter det meningsfulde og lykkelige liv. Emner, der er oplagte at tale med gode venner og veninder om. De fleste vil kende til problemerne. Jeres erfaringer er sikkert forskellige, men i samtalen med andre, kan du få et indblik i forskellige erfaringer. Så kan det være, du ser nye små detaljer. Brug din nysgerrighed i samtalen.

Gør det vigtigste i livet

Det handler både om at finde frem til det vigtigste i livet, men så også at leve sit liv efter det, der er vigtigst. Ikke leve efter det, som haster. Man skal heller ikke leve efter andres ”vigtigt”.

For at finde ud af det, skal du i samtalerne med andre se på, hvad det er for nogle normer og værdier, du er vokset op med og lever efter nu. Du skal tage en dialog om det nu og finde frem til dem, der er de vigtigste for dig. Og så skal du også finde ud af, hvordan du vil evaluere, hvordan det nu går for dig. Hvad er det for et målebånd for succes, du bruger? – er det dit eget målebånd?

Brug din nysgerrighed

Et redskab i samtalen med andre er, at du skal bruge din nysgerrighed. Hvorfor sagde de sådan? Des mere du bruger din nysgerrighed, jo bedre kan du også se nye ting. Det er en anden måde at tilgå verden på. At undre sig over det, der sker. Har du mistet din nysgerrighed, er det svært at flytte sig. Vær sammen med nogle, der er nysgerrige og bliv smittet af dem. Det er ligegyldigt, hvad nysgerrigheden er rettet imod, og det er fint, der er underlige detaljer. Selve det at være nysgerrig og blive forundret er det centrale. Find det underfundige gennem nysgerrigheden.

Husk at være taknemmelig hver dag

Sæt tid af til at være taknemmelig. Sig det højt i fællesskab lige inden aftensmaden. ”Tak, fordi…. ””Jeg er glad for…”. Gør det til en vane. Vær taknemmelig for det nære og vær taknemmelig for de store håb, der kan vise sig. Stort og småt.

Få sat ord på håbet

Når du taler om taknemmelighed, så kan du også sætte ord på det, du håber vil ske. Stort og småt. Det som du kan gøre noget ved, og også det du ikke kan gøre noget ved. Sørg for, at der er plads til det hele.

Håbet er en stor del af meningen, så gennem samtalerne skal du efterhånden finde frem til håbet. Du kan ikke hoppe derhen med det samme – så havde du gjort det – det tager tid. Tag i stedet de emner op først, der er berørt ovenfor. Og ændr dine vaner til det, så du stille og roligt kommer fremad.

Øvelser, ser giver dig ro i kroppen

Det kan være svært at få en ordentlig samtale eller tænke sig godt om, hvis man er urolig. Prøv om en eller flere af nedenstående øvelser måske er gode for dig.

• Vejrtrækningsøvelse
• Afspændingsøvelse
• Stress og tankemylder øvelse
• Fokusskifte øvelse
• Kropsscanningsøvelse og opmærksomhedsøvelse

Øvelserne er en del af et gratis kursus i bedre selvværd du finder her.

Spis sundt og få den rette motion

Dit blodsukker må ikke gå op og ned. Psykisk uligevægt trives på en usund kost med færdigretter, slik og eventuelt med et måske lidt for stort alkohol indtag. Spis sundt ved at spise mere grønt.

Samtidig skal du holde øje med, at du får den rette motion. God motion er daglig motion på ca. en ½ time. Det er vigtigt, at du også holder øje med, at du ikke bruger motionen som en slags selvmedicinering mod din rastløshed. Det er okay, da motion er sundt for mange ting, men hvis du dyrker motion, som var det medicin, skal du være opmærksom på det. Lær mere om sund mad her og motion her.

Få ro og balance med terapi

Mere eksistentiel rastløshed egner sig fint til terapeutisk behandling ved bl.a. psykolog. Du vil her lære mere om, hvad der sker med dig, når du bliver rastløs, og gennem samtalerne får du et mentalt stillads, du kan bruge til at finde mere ro og balance i livet.

Læs mere om selvværd her.

Kontakt os her