Mænd med lavt selvværd
Så, mænd har godt selvværd og selvtillid, hvad er der galt med dig? Forventningen er at mænd ikke har lavt selvværd. Det passer groft sagt også, mænd har marginalt mere selvværd end kvinderne har igennem hele livet, men faktisk er der kun en stor kønsforskel i teenageårene (og det er uklart om det faktisk er kvinderne der får højere selvværd som voksne).
Jamen du har/er/kan jo x?
Jeg er sikker på du allerede ved det, men der er en stor samfundsmæssig forventning om at du ikke har nogle mentale problemer. Siden du var barn har beskeden været at drenge er stærke og kan passe sig selv, de er individualistiske og kan godt klare hårde ting. Hvis noget gør dig ked af det, så skal du ”man up”, fordi mænd har ikke følelser, udover alle de gode og positive.
Så har du måske også endda haft meget traditionel succes. Du har forskellige ting der gider dig god selvtillid, men god selvtillid giver ikke godt selvværd. Hullet i dig bliver ikke fyldt af dyre biler, et godt arbejde, en god familie, alle de ting der traditionelt skal gøre dig glad og gøre dig stolt af dig selv. Hvis du siger til nogen at du sådan set ikke elsker dig selv, eller endda hellere vil være en helt anden person, så kan folk naivt bringe alle de ting du har op som om det er noget der kan fixe dig. Uden de mener det har de lige ignoreret dine følelser og tanker, og det er en meget kortvarig løsning at ignorere sine følelser. Dit selvværd går kun mere i stykker af at du ignorer det.
Tegn/Symptomer på lavt selvværd
Hvis du ikke er sikker på om du har lavt selvværd kan du være på udkig efter disse symptomer:
- At du ikke rigtigt kan modtage positiv feedback (føles ubehageligt)
- At du har en følelse af at du ikke er den der styrer dit liv
- At du ikke er god til at spørge om hjælp (dette er en specielt mandeagtig egenskab, du er jo trods alt en individualistisk robot)
- At du bekymrer og tvivler dig konstant (du kan reflektere over om det faktisk er unødvendigt)
- At du har en frygt for at fejle
- At du lav selvtillid eller høj selvtillid, høj selvtillid kombineret med lavt selvværd kan give dig en konstant trang for anerkendelse
- At du ikke kan finde ud af at sætte grænser
At du hele tiden sammenligner dig selv negativt med andre (hvis du sammenligner dig selv meget med andre, så burde du også have positive ting at bemærke)
Ok, hvad skal jeg så gøre?
Hvis du har dårligt selvværd er der kun en person der kan gøre noget ved det, dig. Selvfølgelig hjælper det med en professionel psykolog, men diskursen mellem dig og psykolog skal arbejde på at forbedre dig, og det der skal ændres er dit interne billede af dig selv. Psykologen hjælper dig hen ad vejen, det er et redskab ligesom google maps er et redskab der hjælper dig hen et sted, og nogle mennesker har brug for mere hjælp end andre (du skal ikke dømme dig selv for at have brug for hjælp). Det vigtigt at skifte psykolog hvis jeres forbindelse ikke fungerer.
Brug kontaktformularen herunder får at få fat i en psykolog der arbejder meget med selvværd, både fagligt og entusiastisk.
Relaterede Indlæg
Følelsen af ikke at være god nok
- Jeg så mig selv i spejlet. Og jeg kan ikke lide det jeg ser. - Hvis jeg...
Lave tanker om mig selv
Det er ok at tvivle. Men det er ikke ok, hvis dine lave tanker har sat sig...