Lavt selvværd og parforhold
Parforhold hvor den ene part har lavt selvværd medfører, at tilfredsstillelsen med parforholdet for begge parter, bliver lavere over sigt. Vi ved fra undersøgelser at personer med lavt selvværd vil beskytte sig selv, pakke sig ind i sig selv, ved konflikter og trusler i parforholdet. Den indre usikkerhed, som personer med lavt selvværd har, betyder at mange parforhold kommer ind i en negativ spiral.
Dårligt selvværd i parforholdet
Dårligt selvværd har ligheder med svag depression så derfor er det vigtigt at kunne skelne mellem om der er tale om dårligt selvværd, depression eller angst. Symptomerne på depression er bl.a. tristhed og mangel på energi, men der er en række kendetegn på lavt selvværd som er specielle. Personen med lavt selvværd kan have en del af nedenstående symptomer:
- Kan opleve tristhed eller tomhed
- Er ofte bekymrede
- Er tit i tvivl om hvad de skal gøre
- Personen kan vise mangel på beslutningskraft
- Trækker måske vejret lidt overfladisk
- Er anspændt
- Er jaloux på partneren i forholdet – men vil også ofte være jaloux på andre
- Vil måske side med en følelse af at den anden i forholdet er sammen med dem, fordi han/hende synes det er synd for dem
- Tænker ofte på hvad andre tænker om dem
- Søger anerkendelse og ros
- Er sårbare overfor kritik
- Føler sig mindre klog/pæn/smart
- Vurderer sig selv og sætter høje krav til sig selv
- Har svært ved at sætte grænser for sig selv
- Har svært ved at sætte grænser for sin partner i parforholdet
Som konsekvens af det bliver det svært for personen at navigere i livet og de mister trivsel. Den usikkerhed som partneren har, smitter af på forholdet. Det bliver uligevægtigt. Og den anden partner kan komme til at stå i en rolle hvor de bliver set som en beskytter, som ofte skal bekræfte den anden i, at de er gode nok.
Lavt selvværd og kærlighed
En anden konsekvens kan være at den med lavt selvværd i forholdet måske vil teste parforholdet af. Teste for at se om kærligheden er stor nok. Kærligheden i forholdet bliver således set som en bekræftelse af at de selv er god nok. Kærligheden er midlet. Denne testning af forholdet kan blive til en belastning.
Håndtering af lavt selvværd i parforhold
Er det dig der har lavt selvværd?
Så kan du til en start tage en test på vores side og få en indikation på, i hvilken grad det faktisk er et problem. Hvis det viser sig du kun har få symptomer kan du prøve at finde inspiration i vores gratis onlinekursus i bedre selvværd. Har du døjet med lavt selvværd i flere år, og er det svært at slippe, kan det være hjælpsomt at snakke med en psykolog der er ekspert i lavt selvværd. Læs mere om det nedenfor.
Er det din partner der har lavt selvværd?
Sig til din partner du gerne vil tale med dem om Jeres parforhold. Start med at aftale en tid, hvor der er ro omkring Jer. Fortæl så at du tænker at det lave selvværd spænder ben for keres forhold. Giv eksempler på en masse af de gode ting der er i Jeres forhold og prøv at sige lidt om hvordan i kan få mere af det. Spørg hvad den anden oplever. Brug tid på at lytte. Kom ikke med gode råd. Spørg ind til det der bliver sagt. Prøv at forstå, frem for at gøre dig forståelig.
Vil din partner erkende at de har lavt selvværd er i allerede godt på vej. En model til at komme godt videre er sammen at gå til psykolog til en første samtale. Herefter kan personen med lavt selvværd så fortsætte uden du er med. Det kan også være det viser sig, at det mere er relationen, eller kommunikationen der skal forbedres. Det er godt til en start at komme afsted sammen. Så man kan støtte hinanden.
Hvis det er svært at få den anden til at gå til psykolog, så foreslå netop at du gerne vil gå til psykolog, og gerne vil have at den anden går med dig. Det er særligt en god model hvis din partner ikke kan se han/hun har lavt selvværd.
Behandling af lavt selvværd i parforholdet
Vælger i at gå til psykolog så find en specialist der kan hjælpe Jer. Se på kontaktformularen nedenfor. Er vi repræsenteret i den by du lever i, kan du/I skrive til os. Det vil være en chefpsykolog der svarer – eller modtager opkaldet. Denne psykolog kender psykologen i den pågældende by. Det er desværre kun en service vi kan sikre i de byer vi er repræsenteret i.
Vil du læse mere om behandling af lavt selvværd så se her.
Kontakt os her
Relaterede Indlæg
Lektion 5: Tegne sit selvværd
Øvelsen i dag kan være en udfordring for dig, der holdt op med at tegne for...
Slip for selvkritiske tanker og få et bedre selvværd
Kender du følelsen af, at dit lave selvværd påvirker alt for meget i dit liv?...