Lavt selvværd efter utroskab
Utroskab fører ofte til lavere selvværd viser undersøgelser. Den store stresspåvirkning som utroskab er, påvirker det mentale helbred og kan lede til symptomer på depression og angst. Det samler sig ofte i de symptomer, der findes på lavt selvværd. Undersøgelserne viser også, at personer der har godt selvværd i forvejen er bedre beskyttede til, at opleve denne stress/krise. Det er altså meget forskelligt hvordan personer reagerer på utroskab. En del af den årsag skal findes i, om personen der snydes mod, har godt selvværd eller ej. Har man i forvejen godt selvværd dæmpes symptomerne og effekten af utroskabet bliver mindre.
Personer som har et godt selvværd, ser sig selv som værdifulde. De ser sig som værd at være sammen med, at være partner med. Disse personer er generelt set bedre til at blive udsat for stress. De møder stresssituationer i et mere positivt lys.
Omvendt vil personer der har lavt selvværd tænke andre måske kun er sammen med dem fordi de har ondt af dem. De personer oplever i det hele taget stressede situationer negativt, og vil derfor i højere grad blive påvirket, når deres partner er utro.

Utroskab er en krise
For langt de fleste er utroskab en stor krise. Det er helt normalt at komme til at tvivle på sig selv – selvom det måske kun er vreden der burde fylde. Det er en del af livet at komme i tvivl og tage sine værdier op til vurdering.
Symptomer på lavt selvværd efter utroskab i et parforhold
Har det ført til lavt selvværd for dig, kan du måske nikke genkendende til mange af disse symptomer:
- Tvivl og tomhed
- Man begynder at tænke over hvad andre tænker om en
- Man søger anerkendelse og ros
- Man bliver mere sårbar over for kritik
- Man begynder at fokusere på hvad man kan gøre bedre og ikke hvad man er god til
- Man har svært ved at sige fra over for andres krav
- Man begynder at udsætte ting og bliver mere ubeslutsom
- Man føler man ikke helt slår til
- Man synes andre er pænere, smukkere eller klogere end en selv
- Jalousi kommer til at fylde
- Man blive anspændt og begynder måske at trække vejret mere overfladisk
- Man får sværere ved at sætte grænser for sig selv
- Man for sværere ved at sætte grænser for andre. Grænsesætningen bliver sværere.
Konsekvensen af alt det er ofte en betydelig nedgang i livskvalitet. Man har mistet noget af sit indre kompas som guider en igennem livet.


Lavt selvværd utroskab
Paradoksalt nok fører lavt selvværd også til utroskab. En person med lavt selvværd vil konstant søge bekræftelse for at de er gode nok, og utroskab kan være med til at give en kortvarig følelse af at være set og være god nok. Har den ene partner i et parforhold lavt selvværd vil denne ofte være tilbøjelig til at teste partnere. Teste for at se om kærligheden er stor nok. Testen af parholdet bliver således en bekræftelse af at de selv er god nok.
Hvad skal du gøre hvis du har lavt selvværd efter utroskab?
Hvis du stadig er i forholdet: Du skal gøre op med dig selv hvorfor du bliver og om det er godt for dig. Er du stadig i forholdet fordi du bruger det som bekræftelse af at du faktisk er god nok, selvom din partner var utro mod dig? – hvis det er den væsentligste forklaring er der et problem.
Hvis du er rasende på din partner skal du tænke over hvor lang tid skal den anden straffes for at have været utro? Er det til evig tid? – så er det nok værd at se nærmere på, for den negativitet påvirker dit eget liv.
Parterapi kan hjælpe Jer til en bedre fælles forståelse og komme videre. Komme videre sammen eller hver for sig. Det bliver tydeligt i terapien.
Er du ude af forholdet nu og har lavt selvværd som har svært ved at slippe dig, kan du måske få hjælp af at gå til en psykolog. Godt selvværd er den bedste gave du kan give til dig selv. Find en psykolog du stoler på og svinger godt med, og som samtidigt er specialist i selvværd.
Se på kontaktformularen nedenfor. Er vi repræsenteret i den by du lever i kan vores chefpsykolog hjælpe dig med at finde en god psykolog for dig/Jer. Vi kan desværre ikke tilbyde denne service uden for de byer der er listet op.
Du kan læse mere om behandling af lavt selvværd her.
Kontakt os her
Relaterede Indlæg
Lektion 20: At finde mod når selvværdet er lavt
I dag skal du sætte fokus på at finde dit mod frem, da det er dit mod, der...
Psykolog Århus selvværd
Problemer med selvværd i Århus har fyldt mere og mere de seneste ti år, i...