Lektion 4: Hvad gør det lave selvværd?
Efter en uge med fokus på din vejrtrækning, skal du i denne uge lave noget tænkearbejde, der vil give dig en øget selvindsigt i, hvor indgribende det lave selvværd er i dit liv. Det er centralt at øge sin viden om, i hvilke situationer det lave selvværd er på spil, samt hvilke mekanismer det sætter i gang. Det vil hjælpe dig til næste gang at opdage, når det lave selvværd – som en anden rockerbande – er ude og hærge. Så kan du nemlig stoppe op og gøre noget andet, end du plejer.
Værktøj til bedre selvindsigt og selvværd
Øvelsen til selvindsigt kan være svær at lave. Skriv gerne 1-2 sider. Det vil være meget forskelligt fra person til person hvad der er brug for, og det er helt okay.
Måske vil du i denne øvelse også finde eksempler på situationer, hvor du oplever at have et fint selvværd – i så fald er det virkeligt værd at se nærmere på, også selv om de kan virke små og sjældne. Det vil vi kigge på senere i forløbet.
Sæt god tid af til øvelsen denne gang og sørg for at lave en lille ting, der er rar for dig umiddelbart bagefter, som et bad, en lille gåtur, vejrtrækningsøvelser, eller sid ned og spis en lille bid mad i ro og mag. Tænd ikke for TV eller lignende – bliv lidt i dig selv.
Effekterne af det lave selvværd
- Hvordan ved du, når det lave selvværd sniger sig ind på dig?
- Hvilken effekt har det lave selvværd på dine relationer til andre? Overvej forskellige mennesker (mindst 3). Både nogen som er mere eller mindre følelsesmæssigt betydningsfulde for dig.
- Hvordan ser du på dig selv, når du er sammen med mennesker, hvor det lave selvværd særligt er på spil?
- Hvordan føles det at være dig i disse relationer?
- Hvordan begynder du at opføre dig?
- Bringer dette jer tættere på eller længere væk fra hinanden?
- I hvilke situationer bliver du pinligt berørt over dig selv?
- Hvad gør du så?
- Hvordan påvirker det lave selværd dit arbejde? Gør du dig mere umage, eller undgår du opgaver?
- Hvordan påvirker det lave selvværd relationerne til dine kolleger? Har du ikke et arbejde nu, har du måske tidligere haft ét, du tager måske en uddannelse, arbejder frivilligt eller kan komme i tanke om en anden tilsvarende kontekst.
- Hvilken effekt har det lave selvværd haft på, hordan du ser på dine evner?
- Hvordan har du det oftest, når du er alene? Afslappet, bedrøvet, frustreret, glad, andet…
- Hvordan opfører du dig typisk i store forsamlinger og til fester? Tænk evt. på sidste gang, du var i sådan en situation.
- Har det lave selvværd påvirket dine valg af fritidsaktiviteter? Stikord: At blive set og ligne én med stor selvtillid/ikke at blive set.
- Hvad får det lave selvværd dig til at tænke om din krop?
- Passer du på den?
- Kan du få øje på andre idéer om dig selv som det lave selvværd har givet dig?
- Hvordan har det lave selvværd holdt dig tilbage? Hvilke håb og drømme har du givet slip på undervejs i dit liv?
- Det kan være et mærkeligt spørgsmål – men synes du det er rimeligt, at det lave sevværd har så stor indflydelse på dig? Hvorfor er det urimeligt?
Feedback på dine svar
Efter en lille uges tid Skriv et par sætninger til hver af de følgende spørgsmål:
- Hvad berørte dig mest at svare på i øvelsen ovenfor og hvorfor?
- Hvordan kender du dette – eller noget, der minder om det – fra dig selv?
Fortsæt med vejrtrækningsøvelserne i forskellige situationer. Se dem her.
Kontakt os her
Relaterede Indlæg
Lektion 12: Selvomsorg og selvværdet
Denne øvelse skaber en figur, der drager omsorg for dig, når du er ude af...
Lave tanker om mig selv
Det er ok at tvivle. Men det er ikke ok, hvis dine lave tanker har sat sig...