Få bedre selvværd
Ønsket om et bedre selvværd er desværre helt normalt. Vi ved fra undersøgelser at særligt de unge i dag lider af lavt selvværd. Det kan du læse mere om her. En del af forklaringen stammer fra sociale medier, men flere valgmuligheder og mere stress kan også være en del af årsagen. Du kan læse mere om de sociale mediers indflydelse på selvværdet her. Særligt under Corona året har vi generelt set at de unges helbred er negativt påvirket.
Heldigvis viser undersøgelser at selvværdet generelt bliver bedre gennem livet, men selv som voksen vil omtrent hver tiende voksne i mere eller mindre grad have dårligt selvværd. Behovet for bedre selvværd er derfor ønsket af mange.
Bedre selvværd
Måske har du prøvet at stå foran spejlet og tænke at du er enten er for tyk eller ikke pæn nok. Hvem ved, måske er dit bmi lige til den høje side og sandsynligvis er du ikke den smukkeste i byen. Her hjælper det sjældent at stille sig op og sige højt til sig selv man er tynd eller smuk. Men hvorfor er der nogen, der kan det? Kan du på forhånd se på dem hvem der kan sige det? Nej. Bedre selvværd kan sjældent ses på et billede, det er mere genkendeligt på en video. Den udstråling folk har kan også være en høj selvtillid, selvom de kan være dybt usikre indeni.
Folk med godt selvværd går ikke rundt og dukker nakken og er forsigtige. De kan være tykke og grimme. Og hvis målestokken for hvem der er smuk er de sociale medier, og at være klog og professionel er som fyrtårnene i aviser og tv, så er der omtrent ingen af dem med godt selvværd, der lever op til kravene. Så det handler indlysende ikke om hvad andre tænker eller vurderer, men om hvad de selv tænker.
Undersøgelser viser at vi er født til at være disponeret både til at have godt eller knap så godt selvværd, – det kan du læse mere om her – men alle har mulighed for at forbedre deres selvværd. Uanset om deres praktiserende læge har sagt de er for tynd eller tyk, og uanset hvor stolt deres far er af dem, og uanset hvad deres skolekammerater drillede dem med. Alle har mulighed for at få bedre selvværd, om de er født til at være mere trist end glad. Alle med dårligt selvværd fortjener bedre selvværd. Dårligt selvværd er ikke noget man skal gå rundt med. Bedre selvværd er en gave du kan give dig selv – og andre.
Få bedre selvværd
Bedre selvværd trylles ikke umiddelbart frem. Det er ikke sådan lige at få. Det er fordi selvværd handler om ens selvopfattelse og ikke er en overfladisk ting som f.eks. selvtillid der umiddelbart er lettere at styrke. Du kan læse mere om forskellen mellem selvværd og selvtillid her.
Redskaber til bedre selvværd
Ud fra et gratis onlineforløb i bedre selvværd har vi plukket lidt øvelser ud, det er en smagsprøve på hvordan forskellige redskaber kan hjælpe til at få bedre selvværd. Du finder selvværdsøvelserne her.
Kursus for bedre selvværd
Giver øvelserne ovenfor mod på at prøve et længere online forløb kan du læse mere om vores gratis behandling for bedre selvværd her. Måske giver kurset dig et bedre selvværd.
Terapeutisk behandling for at få et bedre selvværd
De forskellige behandlingsmetoder for at få et bedre selvværd kan du læse mere om her. Der er en beskrivelse af kognitive, systemiske, narrative og mere kropslige behandlingsformer. Artiklen giver også lidt indblik i de videnskabelige undersøgelsers resultater for hvad der virker, og hvordan de gør du kan få et bedre selvværd.
Hvordan får jeg mere selvværd
Selvværd er ikke som sådan noget der kommer i doser. Her er det bedre at tænke på mere selvværd som selvtillid. Det kan være en kompetence du kan øve og som dermed gør du får mere selvtillid, eksempelvis når du skal forklare eller holde oplæg for andre. Det kan også være handlinger som at spise sundt eller motionere for at tabe sig, så ens krop fremstår bedre. Det kan være at gå i træningscenter for at få en ”flot krop” som mand, eller at bruge tid på at tage makeup på som kvinde. Det kan alt sammen styrke selvtilliden, og en god selvtillid kan måske hjælpe med selvværdet, men kun måske. For selvværd er indlysende langt mere end det ydre.
Hvordan får man bedre selvværd
Bedre selvværd handler om hvorledes du vurderer dig selv i forhold til at leve efter dine værdier og normer. Hvor god er du til at efterleve de målestokke du sætter op i dit liv? Hvor god er du til at navigere efter de kort du bruger til at sejle rundt i livet? Her bliver det interessant at se på i hvilket omfang det er dine egne normer og værdier du navigerer efter. Hvad er det for en stemme der siger du ikke er god nok? Hvis stemme er det? Når stemmen siger du ikke er god nok, hvad er du ikke god nok i forhold til? Hvem er censor og hvad er målestokken?
Hele den grundnavigering du gør i livet fører til tanker om det du gør er rigtigt eller forkert. Om det du gør, er godt nok. Alle dine tanker og handlinger er bygget på det. En behandling for hvordan man får bedre selvværd kan tage udgangspunkt både i grundlaget og i tankerne – eller begge dele.
Få bedre selvværd ved at tale med andre
Mindfulness øvelser, yoga og motion er alt sammen noget der er godt for både humør og for at få styr på negative tanker. Det vil være redskaber du kan bruge alene, for at få bedre selvværd. Men ofte er det at tale med andre om det et godt første skridt. Ønsker du at gøre det kan det være med familie eller gode venner. Forbered dem på samtalen. Husk på at dårligt selvværd er normalt, men at de måske kan blive overraskede alligevel. Sig til du godt vil have en god samtale med dem. Sørg for der er ro og i kan tale uforstyrret. Ingen mobiler eller forstyrrende børn. Og start så med at tale lidt om hvordan du gerne vil have samtalen efter du har præsenteret problemet. Sig til dem om du vil have gode råd eller du bare vil have at de lytter. Hvis du ikke siger du gerne vil have de lytter til en start, vil de fleste prøve at hjælpe dig ved at give gode råd. Desværre er de gode råd sjældent hjælpsomme, da de nok ikke passer til din situation. Prøv at lave samtalen så det ikke handler om at finde løsninger – men bare om stille or roligt at gå lidt rundt og se på det sammen.
Få bedre selvværd ved at gå til en psykolog
Lykkedes det ikke med onlinebehandling eller med at tale med familie eller venner, så kan det være en god ide at gå til psykolog. Bor du i nogle af nedenstående byer som fremgår af kontaktformularen kan vi hjælpe dig. Her vil vores chefpsykolog kunne finde en psykolog, der er specialist i lavt selvværd.
Hvis du vil læse mere om selvværd kan du se her.
Kontakt os her
Relaterede Indlæg
Dårlig selvtillid
Her er 5 øvelser og 5 råd samt et gratis kursus, hvis du ønsker god...
Hvad er selvværd
Selvværd er en intern værdsættelse af sig selv, som den man er. Hvem end du er,...