Når vi møder psykiske problemstillinger i livet er det ofte nødvendigt at få sparring eller nye perspektiver for at kunne arbejde videre eller løse problemerne. I terapien arbejder vi med at identificere problemstillinger og give dig de redskaber der skal til for at løse dem.

Som psykolog arbejder jeg med psykiske problemstillinger ud fra den kognitive tilgang, men benytter også mindfulness og ACT. Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet, og har efteruddannet mig indenfor Kognitiv adfærdsterapi og Dialektisk adfærdsterapi. Jeg arbejder både individuelt samt med grupper og har tidligere arbejdet indenfor det private og i psykiatrien.

Jeg har særligt erfaring med behandling af angstlidelser, OCD, livskriser, stress og depression. Jeg har erfaring med behandling af både børn, unge og voksne.
Endvidere har jeg erfaring med undervisning og supervision af tværfaglige grupper og psykologer på vej mod autorisation.

Priser & praktiske oplysninger:
Jeg er ikke tilknyttet sygesikring, men medlemskab af Danmark giver i nogle tilfælde tilskud til behandling.

Normal takst: 900 kr pr. session (50 min)
Studerende og arbejdsløse: 700 kr. pr. session (50 min)
Supervision, konsulentarbejde eller foredrag: Efter aftale
Jeg tilbyder primært konsultationer på hverdage eftermiddag/aften og undtagelsesvis i weekender. Ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer før, opkræves fuld betaling.
Adresse:
Samtaler afholdes på Vester Voldgade 100, st. 1552 København V
Kontakt
Ring til mig på tlf. 53837087 eller skriv på tine@phuset.dk for at booke en samtale eller for at få en snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig.