Stress er en reaktion på en manglende balance i dit liv. En belastningsreaktion som påvirker kroppen og sindet på adskillige måder. Symptomerne kan variere alt efter individ og, hvor man befinder sig i stressen. De kan blandt andet inkludere tab af appetit, søvnproblemer, angst og ængstelighed, forøget sygdomsfrekvens, nedsat sexlyst, manglende overblik, social isolation og meget mere.

Genvind balancen og styringen i dit liv! Ikke bare i forhold til din arbejdssituation, men også i forhold til dit privatliv og dig selv. Gennem samtale overvindes ikke alene stressen, der søges også at ændre på de forhold både eksterne og personlighedsmæssige, der har været udløsende, sådan at der forebygges fremtidig stress.