Kæmper du med svære og selvkritiske tanker? Oplever du, at de gør dig ked af det og vred? Nogle gange tager vi det ekstra glas vin eller spiser en hel plade chokolade, fordi det er lettere eller rarere end at skulle konfronteres med sine problemer. Du vil dog formentlig opleve, at problemerne ikke forsvinder, men faktisk bliver større og at du kun fik det bedre med dig selv på kort sigt. Derefter følger måske selvbebrejdelsen og selvkritikken. I psykologiske samtaler kan du få hjælp til at håndtere problemerne på en mere hensigtsmæssig og effektiv måde, så du ikke længere oplever behovet for at flygte fra det hele, med uhensigtsmæssige strategier.

Områder jeg har særlig erfaring med:

Til dagligt arbejder jeg med dobbeltdiagnose behandling på en psykiatrisk afdeling i Region Hovedstaden. Dobbeltdiagnose refererer til mennesker der har en psykisk lidelse og samtidigt kæmper med et misbrug. Således har jeg erfaring med en bred vifte af psykiske problemstillinger, deriblandt selvmedicinering med stoffer og alkohol, som kan give en kortvarig flugt fra virkelighedens problemer. Dog ses selvmedicinering også mere almindeligt som, f.eks trøstespisning/overspisning, spilleafhængighed eller afhængighed af shopping. Jeg har flere års erfaring med behandling problemstillinger som disse.

Jeg har også tidligere beskæftiget mig med behandling af angst, stress, lavt selvværd og depression. Dog hovedsageligt med fokus på at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en sygemelding. I den forbindelse har jeg god erfaring med at anskue den aktuelle problemstilling i et større perspektiv. Såsom hvordan problemer på arbejdspladsen har indflydelse på ens privatsfære og omvendt.

Jeg har erfaring med behandling af både voksne og unge. Endvidere har jeg erfaring med undervisning og supervision af tværfaglige grupper.

Om mig:

Jeg er uddannet psykolog ved Københavns Universitet og er autoriseret af Dansk Psykolognævn. Jeg er desuden under uddannelse til specialist i Kognitiv terapi og er således opdateret på den nyeste viden indenfor denne terapiretning. Jeg arbejder hovedsageligt med psykiske problemstillinger ud fra den kognitive tilgang, men jeg anvender også metoder fra mindfulness og ACT.

Jeg er tosproget og tilbyder ligeledes at afholde samtaler på engelsk.

Priser:

Jeg tager ikke i mod henvisning fra lægen, med hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark eller har anden sygeforsikring, kan du i nogle tilfælde få tilskud til behandlingen.

Individuel psykologsamtaler: 900kr (50 min.)

Jeg tilbyder samtaler til nedsat pris, hvis du er studerende eller på overførselsindkomst: 700 kr (50 min.)

For andre ydelser er du velkommen til at kontakte mig pr. mail.

Jeg tilbyder primært samtaler på hverdage, i eftermiddags- og aftentimerne. Jeg kan dog undtagelsesvist afholde samtaler i weekender.

Du kan betale kontant eller med Mobilepay.

Afbud:

Ved udeblivelse eller afbud senere end kl. 16 dagen før, opkræves fuld betaling.

Praktiske oplysninger:

Alle samtaler afholdes på Vester Voldgade 100, st., 1552 København V.

Jeg kan kontaktes på telefon 31 42 86 94, eller pr. mail på stephanie@phuset.dk. Du er også meget velkommen til at ringe til mig for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe netop dig.