Måske har du ikke et helt konkret problem, men har bare lyst til at give dig selv den gave det er at se lidt på dit liv som det har været, og som det er i dag. Måske gøre status, tænke højt sammen med en anden i forhold til om du er der hvor du gerne vil være, om der er nogle områder af dig selv som du har forsømt, nogle drømme du har glemt. Om du lever efter dine værdier, om du rent faktisk bruger tid på de ting som er vigtige for dig, eller om det er kommet til at handle om noget helt andet end det du havde forestillet dig.

Nu siger Svend Brinkmann jo godt nok, at vi skal lade være med at mærke så meget efter i os selv, og mærke verden i stedet, og sådan kan man jo også gribe det an.

Men hvis du alligevel har lyst til at mærke lidt mere efter i dig selv, blive lidt klogere på om du er på vej i den retning som du egentlig ønsker, eller hvis du har brug for at få ryddet ud i nogle gamle kasser der står i det følelsesmæssige pulterrum, hvis du har lyst til at være lidt nysgerrig på dig selv og dine valg, så er du meget velkommen hos mig.

Jeg arbejder ud fra ACT, og en compassionfokuseret tilgang, og kan som regel tilbyde dig en tid indenfor 7-14 dage.