At blive skilt, er som regel en meget vanskelig beslutning, og kan nogle gange være længe undervejs, nogle gange flere år.

Det kan være vanskeligt at tage en så alvorlig beslutning, især hvis der er børn i forholdet, også selvom de er blevet store, og måske er flyttet hjemmefra.

Mange har overvejelser omkring hvorvidt det de savner i forholdet er noget som kan repareres, eller hvis det aldrig har været der, måske er noget som kunne komme til at være der? Mange af dem jeg taler med, er i tvivl om hvorvidt det kan ”være det bekendt”, om det er egoistisk, om det er rimeligt at have det som de har det, hvad med et evt. nyt forhold, hvad var det der gik galt, osv.

Der kan være mange spørgsmål som trænger sig på; Hvordan kommer livet til at blive hvis man vælger at blive skilt, vil man fortryde det? Vil man blive ensom? Hvordan bliver samarbejdet omkring børnene? Har jeg/vi prøvet nok? Hvordan skal vi sige det til vores omgivelser? Hvad vil de tænke?

De fleste ønsker og håber på et godt samarbejde efter skilsmissen, men det kan være svært selv at tale sig frem til hvad der er vigtigt, og hvilke aftaler der skal være omkring både det praktiske og det følelsesmæssige.

Jeg vil gerne hjælpe dig/jer med at finde ud af hvad der er det rigtige for jer, der hvor I er, og også med (individuelt) at bearbejde den sorg der kan følge med hvis man må opgive en drøm og et ønske om det parforhold og den familie som man måske forlader.

Jeg kan som regel give dig/jer en tid indenfor 7-14 dage