Mange af os oplever igennem livet at enten vi selv, eller en som vi er tæt knyttet til, bliver alvorligt syg. Det kan være at det er en livstruende sygdom, men det kan også være en alvorlig sygdom som ikke er noget man dør af, men som man skal lære at leve med, f.eks. diabetes eller sklerose.

For de fleste af os kan det være et stort chok at miste den ”usårlighed” vi (i hvert fald nogle gange) tror at vi har, at erkende at også vi og vores nærmeste kan blive ramt på denne måde. For andre er det måske snarere et spørgsmål om, at ”nu kan vi da ikke blive ramt af mere?”.

Det er almindeligt at blive ramt af en sorg og en tvivl omkring fremtiden: Hvad kommer der til at ske? Hvordan kommer livet til at blive? Hvad går jeg/vi glip af?

Det er også almindeligt at blive vred: Hvorfor skulle dette ske for mig/os? Jeg/vi har ikke fortjent dette her!

Andre oplever at blive angste for, om de kan klare det der sker, og kommer til at ske, og der kan være både økonomiske, arbejdsmæssige og praktiske problemer som fylder.

Selvom det kan være godt at snakke med sine nærmeste om det der sker, og det man tænker og føler, er det også nogle gange svært, fordi man ikke vil gøre andre kede af det, og derfor begynder at sortere i hvad man fortæller.

Ligegyldig hvad det er der fylder for dig/jer, kan det være en hjælp at få sat ord på det sammen med en der ikke er følelsesmæssigt involveret i det, og som kan lytte til det du har brug for at tale om, uden at du skal være bekymret for at gøre nogen kede af det.

Jeg arbejder ud fra ACT, en compassionfokuseret tilgang, og en eksistentialistisk tilgang. Som regel kan jeg give dig en tid indenfor 7-14 dage.