Hjælp til dig som privatperson eller til jer som par

Kæmper du med noget svært i dit liv? Søger du en nytænkende psykologpraksis, hvor det at gå til psykolog foregår i en professionel men samtidig opløftende ramme? En ramme hvor det ses som almindeligt og meningsgivende at samtale om livet – noget alle mennesker bør benytte sig af? 

I individuel terapi arbejder vi primært med:

  • Stress
  • Pres
  • Angst
  • Livskriser
  • Personlig udvikling

I parterapi er fokus på områder som:

  • Kommunikation
  • Forskellighed, konflikter, skænderier
  • Familieliv
  • Seksualitet, intimitet og kærlighed
  • Kriser eller brud (fx sygdom, utroskab, skilsmisse)

Derudover har jeg en afdeling for performere – erhvervsfolk, atleter og kunstnere. Her bliver du mødt som ’mennesket bag præstationen’,  og vi arbejder med forskellige problematikker som mental styrke, håndtering af pres/modgang stress/udbrændthed, angst, kriser, arbejds- eller træningsafhængighed, m.m.

Hvornår kan man bruge mig som psykolog?

Der kan være rigtig mange grunde til, at klienter opsøger mig i min praksis. Måske ved du lige, hvad der er galt, og hvad du behøver hjælp til. Måske har du mere en diffus følelse af fx tristhed, tvivl, eller forkerthed uden at vide, hvad der er galt. Måske du har kropslige symptomer. Måske du har været ude for noget voldsomt, der nu påvirker dit liv. Eller måske du blot kommer med en nysgerrighed og et ønske om personlig udvikling. Variationen er stor.

Moderne psykologhjælp er for alle

Før i tiden har ofte været et tabu at opsøge hjælp fra en psykolog. Det er heldigvis anderledes i dag. For i dag bruger rigtig mange mennesker en psykolog på et eller flere tidspunkter i deres liv.

Enten til at hjælpe med en konkret problematik eller til at komme igennem en svær tid. Nogle bruger også en psykolog til personlig udvikling og til at reflektere og lære noget om sig selv – ens mønstre og vaner.

I dag ser vi ikke mennesker som syge, bare fordi de bruger en psykolog. Det er heldigvis blevet mere i orden at tale om det, der er svært og turde række ud efter en professionel, som ved noget om det man kæmper med og kan hjælpe. Og en psykolog er netop uddannet til at lytte, stille de rigtige spørgsmål og bidrage med faglig viden.

Sådan foregår det hos mig

Når du kommer som klient i min praksis, vil du opleve et professionelt men samtidig opløftende rum, hvor det at gå til psykolog ses som almindeligt. Det er et rum, hvor der er plads til, at vi både kan grine sammen og vær triste sammen. I samtalerne kommer du som eksperten på dig og dit liv, imens jeg bidrager med min faglighed på din problematik. For mig er det altid interessant at møde mine klienter, dykke ned i netop det svære for dem og se, hvordan vi sammen finder vej videre.

Ræk ud og få den hjælp, som får dig videre i dit liv

Det kan være rigtig svært at tage skridtene til at opsøge en psykolog, og du kan have mange overvejelser eller forbehold:

  • Måske synes du, at du burde klare det selv?
  • Måske er du bange for, hvad det vil sige at mødes med en psykolog, og hvad der forventes af dig?
  • Måske tvivler du på, om det vil hjælpe dig?

Det er helt almindelige tanker at have, men forsøg at komme ud over dine forbehold og giv dig selv lov til at få den hjælp, der kan bringe dig videre i dit liv.

Tavshedspligt

Jeg har som psykolog tavshedspligt, hvilket betyder, at det du fortæller mig ikke gives videre til andre uden dit samtykke.

Pris og varighed

En samtale varer 50-60 minutter og prisen er 900 ,-.

Ved parterapi varer en samtale 90 min. og koster 1.200 ,-

Jeg er ikke omfattet af sygesikringsordningen, og du kan derfor ikke få tilskud til samtaler hos mig med en henvisning fra din læge. Dog får unge og studerende en reduceret pris.

Betaling sker via Mobilepay eller bankoverførsel.

Lokation

Samtalerne foregår i Psykologhuset ved Åen på adressen Rosensgade 15 (øverst oppe), 8000 Aarhus C. Lokalerne ligger centralt i Aarhus med kun få minutters gang fra Magasin, hvor man kan parkere.

Andet

Jeg er cand.psych. fra Aarhus og Syddansk Universitet samt medlem af Dansk Psykologforening.

Derudover er jeg tilknyttet Team Danmark som sportspsykolog, hvor jeg arbejder med verdensklasseatleter og eliteatleter.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte mig på 20 96 76 35 eller saramy@phuset.dk for en uforpligtende snak eller bestilling af en tid.