Rigtigt mange henvender sig til mig om lavt selvværd. De taler fx om at blive grebet af følgende:

  • følelsen af ikke at være god nok
  • tanken om, at alle andre er bedre
  • at være meget optaget af, hvad andre tænker om én
  • at tvivle på, om andre mennesker egentligt gider være sammen med én
  • at blive usikker på sig selv i sociale sammenhænge
  • at bebrejde sig selv (”hvorfor kan jeg ikke bare…?”, ”jeg skulle ikke have sagt/gjort…”)

Nogle gange kommer følelsen af lavt selvværd i kølvandet på stress eller sammen med en depression. Andre gange er der sket noget i ens liv, som sætter gang i tankerne om ikke at være god nok. Måske har en kæreste været dig utro? Eller du har været udsat for mobning? Det kan også være, at du igennem længere tid har været i omgivelser, hvor du har følt dig forkert. Atter andre gange er det mere uklart, hvorfor lige netop du er ramt af lavt selvværd – og vi vil starte vores samtaler med at afklare dette.

Læs mere: Du kan finde inspiration til et liv med bedre selvværd på www.psykologrikkepapsoe.dk. Her deler jeg ugentligt viden om selvværd og strategier til at få øge selvværd.

Samtalerne

I samtalerne undersøger vi historien om det lave selvværd i netop dit liv. Hvornår og hvordan er det startet – og hvad holder det i gang? Gennem mine refleksioner og spørgsmål får du adgang til at se på dig selv og dit liv fra andre perspektiver. Du vil få en bredere og mere nuanceret forståelse af dig selv og det lave selvværd – og det vil blive tydeligt for dig, hvordan du kan bevæge dig i retning af et liv, du er mere tilfreds med. Læs mere om samtalerne her.

Du kan under ’Klientudtalelser’ læse udtalelser fra nogle af mine tidligere klienter om, hvordan de har oplevet samtalerne med mig, og hvordan de har fundet deres vej videre frem gennem samtalerne.

 

Ring til mig på 5191 9285 eller skriv på rikkepap@phuset.dk for at booke en samtale eller for at få en uforpligtende snak.