Jeg har ikke én bestemt metode, jeg altid vælger.  For mig er det vigtigst først og fremmest at have øje for, hvem der sidder over for mig, og hvad vedkommende har brug for hjælp til.

Jeg bruger altid en flipover i samtalerne. At få nogle ting skrevet op gør at det, der bliver sagt, står mere tydeligt frem.

Jeg er særligt inspireret af  nedenstående terapeutiske metoder i mit arbejde:

 

Den narrative terapi sætter fokus på de fortællinger, vi mennesker løbende skaber om os selv. Vores fortællinger om os selv kan være meget styrende i vores liv, på godt og på ondt. Derfor er det ikke lige meget, hvad disse fortællinger rummer. I den narrative terapi arbejdes der med at udvide det enkelte menneskes selvforståelse med henblik på at udvide den og skabe basis for øgede handlemuligheder i livet.

 

Den kognitive terapi sætter fokus på vores tanker. I den kognitive terapi arbejdes der med at ændre negative tankemønstre. Når jeg arbejder med fastlåste tankemønstre i terapien, så interesserer jeg mig dog aldrig kun for tankemønstrene i sig selv, men arbejder altid med at forsøge at trække linjer fra disse tankemønstre til de bagvedliggende følelser og oplevelser, der er med til at opretholde disse tankemønstre. Vores tanker er der jo altid af en grund. At have dette for øje kan have en lettende effekt og give energi til at arbejde med de svære ting.

 

Den relationsorienterede terapi har sit primære fokus på relationer. I mine samtaler har jeg altid meget fokus på, hvilke relationer der har været og er i det enkelte menneskes liv, da vi bl.a. ud fra vores tidligere og nuværende relationer opbygger en  selvforståelse samt udvikler vaner og måder at tænke og leve på.

 

Den eksistentielle terapi fokuserer på fælles menneskelige grundvilkår. Ind imellem giver det god mening at bringe eksistentielle grundtemaer ind i terapien, da det sætter spot på de alment menneskelige vilkår og følelsestilstande, som vi alle lever under og med, og  som vi på bedst mulig vis skal forvalte i livet. Dette kan have en lettende og støttende effekt i kraft af, at man således ikke er alene om at have det, som man har det. En sådan forståelse kan være medvirkende til, at der frisættes energi til at arbejde med problemerne sådan, som de tager form i det enkelte menneskes liv.