Jeg betragter de efterhånden rigtig mange forskellige energi-behandlingsmetoder som fremtidens psykologiske behandlingsmetoder, fordi de giver et væsentligt bidrag til hurtig forvandling.

Siden begyndelsen af 2007, hvor jeg uddannede mig til Tankefelt Terapeut, har jeg udforsket forskellige nye terapiformer indenfor det energipsykologiske felt, eksempelvis TAT (Tapas Acupressure Technique) og Soulbodyfusion – og kan derfor tilbyde mine klienter en bred vifte af effektive behandlingsmetoder.

Både TFT/EFT og TAT er virkningsfulde i forhold til de fleste problemer og er specielt effektive i angst-, stress- og traumebehandling.

TAT er især velegnet til behandling af traumer og traumebaserede problemer.

Soulbodyfusion er en meget enkel metode til generelt at få det bedre og få mere overskud og energi. Du kommer mere i kontakt med den person du er.