Det er helt almindeligt at have perioder i livet med svære følelser eller følelser af nedtrykthed eller modløshed. Disse følelser er overordnet set med til at vise os hvor i vores liv, der er noget vi ikke trives med, eller noget der for meget, for lidt eller bare ikke er rigtigt for os. Disse følelser er svære, men vigtige, vejvisere i livet.

Det kan også være perioder med mere eftertænksomme eksistentielle følelser som ”hvad er meningen med det hele?”.

Men hvis følelserne varer ved eller bliver gennemgribende så de begynder at forstyrre så meget at det bliver svært at passe sin hverdag og almindelige liv, så er det vigtigt at få hjælp.

Når tristheden og modløsheden bliver for stor

Nedtrykthed og depressive følelser skal hjælpe os med at mærke at noget ikke er som det skal være. Nogle gange ved vi godt hvad det handler om, men kan måske ikke overskue hvordan vi gør noget ved det, eller måske kan vi slet ikke få øje på nogen vej ud af følelsen. Andre gange er det mest af alt en følelse i kroppen, som vi ikke umiddelbart kan forklare eller som ikke giver mening for os. Gennem samtaler og refleksioner hjælper jeg dig med at finde vej i det der trykker dig.

Måske kan du nikke genkendende til følgende:

  • Nedsat humør, energi og lyst. En følelse af at gå i stå og ikke rigtig kan mærke mening med noget.
  • Håbløshed og meningsløshed. En følelse af at falde sammen indeni og være følelsesmæssigt udmattet.
  • Måske tanker om at jeg burde være glad og have det godt – men det er jeg bare ikke, og jeg ved ikke hvorfor.
  • En følelse af at hænge fast i de tunge følelser og ikke rigtig kan komme videre.
  • Fysiske symptomer som: søvnbesvær, kvalme/madlede, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, hovedpine mv.

Hjælp til at finde mening igen

I samtalerne hjælper jeg dig til at finde ud af hvad der udløste den depressive tilstand, og hvad der er med til at give dig følelsen af at gå i stå og sidde fast indeni. Sammen ser vi på de tanker, følelser og kropslige fornemmelser du oplever, for at du derigennem bliver bevidst om hvad depressionen handler om.

Gennem mine spørgsmål og vores refleksioner sammen, finder vi også ud af hvad der skal til for at du får det bedre. Om der er noget i dit liv du skal finde vej i at give slip på, noget der skal siges eller gøres, eller om der er en sorg, stress eller noget andet i din tilværelse der skal ændres, så du kan trives i dit liv.

____

Ring til mig på 30115822 eller send en mail til lise@phuset.dk for at booke en samtale, eller for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.