Der er ingen, der går gennem livet uden at have brug for hjælp. De fleste af os vil gerne klare os selv og kan føle os svage, når vi søger hjælp. Men at søge hjælp, når man har brug for det, er netop at tage ansvar for sig selv. Så klap dig selv på skulderen for at kigge efter en psykolog. Det kan netop være en rigtig god og klog beslutning at tale med en psykolog, når livet slår knuder, eller vi bliver trætte af at ende i de samme negative følelser gang på gang. Hvorfor blive ved med at stå i samme problemer, hvis det kan ændres?

Mine specialer er skam, selvværd, angst, depression, stress og problemer med at sætte grænser. Mit fokus er at hjælpe dig med at skabe de ændringer, der skaber større balance, ro og frimodighed i dit liv.

Gennem de seneste år har jeg især fokuseret på følelsen skam og hvordan den påvirker vores liv, selvværd og relationer til andre mennesker. Hvis du har problemer med at føle dig utilstrækkelig, uden værdi, ikke god nok, forkert eller oplever stor frygt for at fejle eller blive forladt, så er du ramt af skam. Du er velkommen til at læse mere under fanen “skam”.

Min tilgang

Det er ikke vigtigt, at du ved præcis, hvad problemet er, når du kommer. Det er desværre en misforståelse, jeg ofte oplever hos klienter. Du skal bare komme som du er, og så finder vi ud af det sammen. Generelt arbejder jeg med kognitiv terapi, ACT og emotionsfokuseret terapi. Det kommer helt an på, hvad du kæmper med, og hvem du er som person. For at sikre, at du får det ud af samtalerne, du ønsker, vil vi jævnligt tale om, hvad du føler virker og ikke. Mit ønske er, at terapirummet kan blive et fristed for dig til at være og tale helt frit. Jeg har tavshedspligt, hvilket gør, at du kan være helt tryg i at dele dine tanker og oplevelser.

Jeg har ikke ventetid, så du kan få en tid indenfor en uge.

Samtalerne foregår hos Psykologhuset ved åen på adressen Rosensgade 15, 4. sal, 8000 Århus C. Når du ankommer, kan du sætte dig i venteværelset og så kommer jeg og henter dig.

Samtalerne har en varighed på 60 min og koster 900 kr. Er du studerende, koster de 700 kr.

Du kan kontakte mig på enten tlf 28557606 eller skrive en mail på kristakh@phuset.dk. Du kan skrive eller ringe for at bestille en tid, men du er også meget velkommen til at tage kontakt for at få en uforpligtende snak om, hvad jeg kan tilbyde og hvordan det passer dig.