Angst

Kender du til pludselig og vold som hjertebanken, som enten opstår af uforklarlige årsager eller i bestemte situationer, fx når du skal være blandt andre mennesker? Har du svært ved at slappe af, har svedige håndflader samt svimmelhed?

Så kan det være, at du døjer med angstsymptomer og er det så invaliderende, at det hæmmer din hverdag og forhindrer dig i at opnå det, du vil, drømme og mål. Hvis du har det sådan, så er der god mulighed for, at jeg kan hjælpe dig.

Hvad er angst?

Angst er en overlevelsesmekanisme, der har hjulpet mennesker med at overleve gennem millioner af år. Angst sætter kroppen i alarmberedskab og gør dig parat til at reagere, når du møder farer.

Men op mod 25% af alle bliver på et tidspunkt ramt af angst i en sådan grad, at det medfører betydelig lidelse og gene. Man taler da om en angstlidelse.

Overordnet består angst af fire komponenter: Tanker, følelser, kropslige symptomer og adfærd.

Tænkningen i forbindelse med angst er ofte forvrænget og omhandler mulige farer. Tænkningen er ofte kendetegnet ved at man a) overvurderer sandsynligheden for den frygtede begivenhed, b) overvurderer hvor alvorlige konsekvenserne af begivenheden er samt c) undervurderer sine egne evner til at klare problemerne. Man kalder ofte tænkningen ved angst for katastrofetanker

Den ubehagelige følelsesmæssige oplevelse kan variere meget fra person til person og kan bl.a. opleves som angst, bekymring, usikkerhed, rædsel, skam, skyld mm.

Kropslige symptomer er de fysiologiske reaktioner der sker i kroppen under angst, herunder hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed osv.

Angstramte udvikler ofte to former for adfærd. Den ene kaldes for sikkerhedsadfærd og er noget man gør eller medbringer i de frygtede situationer for at imødegå angsten eller forhindre at det frygtede sker. Eksempler kan være altid at have en med sig, at overforberede sig, medbringe pose til at trække vejret i, overdreven indhentning af information, konstant søge beroligelse og bekræftelse fra de nærmeste osv. Den anden er undgåelsesadfærd, hvor den angstramte undgår at komme i de situationer, hvor hans angst udløses.

Mens nogle symptomer er lette at genkende som angst kan mange børn og unge have symptomer, som ikke umiddelbart er lette at genkende som udtryk for en underliggende angst. Nogle af disse symptomer på angst hos børn og unge kan være:

  • Tristhed, vrede eller humørsvingninger
  • Udadreagerende adfærd
  • Ondt i maven, hovedpine eller andre fysiske klager
  • Svært ved at håndtere uforudsete skift, nye situationer eller forandringer i rutinen
  • Søvnproblemer, fx svært ved at falde i søvn, vågner i løbet af natten, vil kun sove i forældrenes soveværelse
  • Perfektionisme, fx i forhold til skolearbejde
  • Mange spørgsmål om bekymringer
  • Vil ikke være alene hjemme, passes af andre eller være på besøg hos venner
  • Social tilbagetrækning
  • Svært ved at håndtere små fejl
  • Bliver syg når før fremlæggelse i skolen, ved lejrture, andre børns fødselsdage osv.
  • Svært ved at komme i gang i skolen igen efter ferier eller weekender

Det er dog langt fra sikkert at et barn eller en ung, der udviser disse tegn, har en bagvedliggende angstlidelse. Det kan dog være godt at have in mente at det ikke altid er nemt at genkende tegnene på angst da de kan være så forskellige fra person til person. Ved mistanke kan det derfor være en god ide at spørge ind til hvordan barnet eller den unge har det og eventuelt søge professionel hjælp til at få vurderet om der er tale om angst.

Desværre er der mange angstramte der ikke søger behandling, måske fordi de er pinlige over at fortælle andre om den eller fordi de eller deres pårørende ikke ved hvilke behandlingsmuligheder der er. Nogle har prøvet behandling der ikke har virket og har opgivet håber om at få det bedre. Og det er en skam. For med den rigtige behandling kan man få reduceret eller helt slippe af med angsten, således at livskvaliteten væsentligt bedres.

Hvordan behandler man angst

Kognitiv adfærdsterapi er den terapiform, der har vist sig at have allerbedst effekt på angst. Derfor arbejder jeg som udgangspunkt ud fra denne tilgang når jeg behandler disse lidelser. Ofte inddrages også metoder fra andre terapiretninger, f.eks. mindfulness og Acceptance og Commitment Therapy (ACT). Kognitiv adfærdsterapi bygger på et samarbejde mellem behandleren og klienten, hvor man i fællesskab samarbejder om at finde de metoder, der hjælper klienten videre mod et konkret mål, f.eks. mindre angst.

De fleste angstramte er ambivalente i forhold til behandlingen. På den ene side vil de meget gerne have hjælp til at slippe af med angsten. På den anden side kan det være svært at ændre den adfærd, som umiddelbart giver en følelse af tryghed – men som vedligeholder lidelsen. Det er vigtigt at vide, at man aldrig bliver tvunget til noget i behandlingen og metoderne anvendes i det tempo man er klar til. Nogle gange kan der være behov for at gå ultra langsomt frem, andre gange er tempoet højere.

Kognitiv adfærdsterapi er kendetegnet ved at være forholdsvis kortvarig (5-15 sessioner). Ved svære angstlidelser kan der være behov for længere forløb.

Hvad kan en psykolog gøre for dig

Hos en psykolog lærer du at have kontrol over angsten, i stedet for det modsatte. Det er ikke sikkert, at din angst helt forsvinder. Når du har været i et behandlingsforløb kender du dig selv bedre, og du har en række redskaber, som du selv kan anvende i din dagligdag. Dette er forskellen til medicinsk behandling, som kun hjælper dig, så længe du tager medicinen. Det kan være nødvendigt med en kombination af medicin og psykologisk behandling; det kan din læge hjælpe dig med at afgøre. Når du får tillid til din egen kontrol over angsten, kan du droppe din undgåelsesadfærd og leve på en måde, som du mere har lyst til. Det er hårdt og ofte ensomt at døje med angst, og du har sikkert brugt en masse kræfter og været træt. Du vil formodentlig opleve, at du får et større overskud til at engagere dig i andre mennesker og i din hverdag efter endt behandling.

 

Depression

Har du svært ved at finde energi til hverdagens gøremål, virker alt trist og kedeligt, har du svært ved at finde glæden og virker alt meningsløst? Oplever du generelt, at lysten til livet er svækkende?

Så kan det være at du lider af depressionssymptomer og der er god mulighed for, at jeg kan hjælpe dig.

Hvad er depression?

Depression er en tilstand, der rammer mange mennesker i dag. Ifølge WHO er depression den fjerdehyppigste sygdom i verden og vil blive den næstmest udbredte i 2020 (WHO, 1998).

Depression påvirker en person både følelsesmæssigt, kropsligt, adfærdsmæssigt og kognitivt.

Jeg behandler lettere og moderate depressioner. Ved svære depression, vil der muligvis være behov for yderligere hjælp. Depressioner har en tendens til at vende tilbage, derfor er det vigtigt at få en grundig behandling, og at forebygge tilbagefald. Det er sådan, at hvis man har haft en depression, så er der 50% sandsynlighed for, at den vender tilbage.

Depression er kendetegnende ved symptomer som

  • tristhed og nedsat stemningsleje
  • opgivelse og håbløshedsfølelse,
  • manglende energi,
  • selvbebrejdelser og skyldfølelse
  • søvnbesvær

Du vil måske opleve, at dine tanker om dig selv, omverdenen og fremtiden er meget negative. Du vil måske være plaget af rumination og bekymringstanker – dvs. tanker, der kværner i hovedet og som er vanskelige at slippe. Måske lider du af selvbebrejdelser, og af handlingslammmelse i forhold til dine muligheder for at ændre på din livssituation. Hvis du føler, du ikke kan finde mening og ikke kan overskue hverdagen, kan det være vanskeligt at række ud efter hjælp.

Hvordan behandler man en depression

Kognitiv adfærdsterapi er også den terapiform, der har vist sig at have allerbedst effekt på depression. Derfor arbejder jeg som udgangspunkt ud fra denne tilgang når jeg behandler disse lidelser. Ofte inddrages også metoder fra andre terapiretninger, f.eks. mindfulness og Acceptance og Commitment Therapy (ACT). Kognitiv adfærdsterapi bygger på et samarbejde mellem behandleren og klienten, hvor man i fællesskab samarbejder om at finde de metoder, der hjælper klienten videre mod et konkret mål, f.eks. højere livsglæde.

De fleste depressionsramte er ambivalente i forhold til behandlingen. På den ene side vil de meget gerne have hjælp til at komme ud af det negative tankemønster. På den anden side kan det være svært at ændre den adfærd, da man er nødt til at komme ud af sin comfort zone. Det er vigtigt at vide, at man aldrig bliver tvunget til noget i behandlingen og metoderne anvendes i det tempo man er klar til. Nogle gange kan der være behov for at gå ultra langsomt frem, andre gange er tempoet højere.

Kognitiv adfærdsterapi er kendetegnet ved at være forholdsvis kortvarig (5-15 sessioner). Ved depressioner kan der være behov for længere forløb.

Hvad kan en psykolog gøre for dig

Terapi kan give dig mulighed for at opleve, at der er en vej ud af depressionen.  Du vil genfinde følelsen af, at du har indflydelse på dit liv, hvormed du vil mærke, at håbløsheden letter og meningen med din tilværelse vender tilbage eller etableres. I terapien vil vi arbejde med dine aktuelle depressive symptomer, årsagerne til at depressionen opstod og de faktorer, der vedligeholder den. Gennem et systematisk forløb med kognitiv terapi vil du lære redskaber som tankeanalyse, selvhypnose og mindfulness. Målet er ikke blot at du bliver lettet for din depression, men desuden at du forebygger tilbagefald.

 

Stress

Oplever du hjertebanken, har du svært ved at falde til ro og føler du, at du hele tiden er på? Bliver du nemmere irriteret på dine omgivelser, har du svært ved at falde i søvn og bliver du nemt svimmel?

Så kan det muligvis være at du lider af stresssymptomer, hvilket jeg kan hjælpe dig med at slippe af med.

Hvad er stress?

Stress findes i mange former, men stress er faktisk ikke en sygdom i sig selv. Stress er i virkeligheden en helt naturlig og hensigtsmæssig psykofysiologisk reaktion (alarmtilstand), der oprindeligt er forbundet med vores mulighed for at overleve.

Men; vedvarende langvarig stress kan være en risikofaktor for at udvikle helbredstruende problemer – herunder fysiske og/eller psykiske sygdomme. Derfor kan det være en stor fordel at få hjælp til at håndtere sin stress i tide.

Stress er den moderne syge – et produkt af samfundets stadig stigende krav til både voksne og børn. I skolen, på arbejdet og hjemme i familien. Det er et problem for stadig flere mennesker og kan ramme alle; rengøringsassistenten, læreren og erhvervslederen. Og ofte er det de mest pligtopfyldende, der bliver syge.

Derfor er der heller ingen skam i at opsøge hjælp hos en psykolog

Stress er de forandringer, der pga. øget produktion af stress-hormoner, sker i kroppen og hjernen, hvis der er en ubalance mellem de krav og forventninger, der kommer fra f.eks. din arbejdsplads, fra familien eller fra dig selv – og så de ressourcer, du er i besiddelse af.

Symptomer kan f.eks. være:

  • Øget ulyst eller træthed
  • Hovedpine eller svimmelhed
  • Hukommelses- eller koncentrationsbesvær
  • Rastløshed, irritabilitet, ubeslutsom mv.
  • Søvnproblemer

At være syg af stress kan ikke ses, og det kan derfor føles ensomt og være svært at erkende. Hvis stressen viser sig i form af angst og depression, bliver den for alvor invaliderende og kan medføre tab af arbejdsevne, identitet og selvværd.

Hvad kan en psykolog gøre for dig

stress-behandling hjælper jeg dig med at øge din forståelse for dine egne livsvilkår, indsigt i dine følelser, tanke- og handlemønstre og en ”redskabskasse”  med værktøjer til stress-håndtering, således at du bliver bedre rustet til at klare de udfordringer, der opstår i tilværelsen og derfor føle større livsglæde og tryghed i fremtiden. Det handler om at du bliver mere krops-og selvbevidst og lære forstå, hvor dine naturlige grænser går.