På engelsk har man udtrykket “between jobs” for de perioder af sit liv, hvor man er jobsøgende. Det signalerer at perioden er en fase – en mellemstation – hvor man er i bevægelse mod noget nyt. På dansk bruget ordet ledig, som i vores nuværende samfund, har fået en tiltagende negativ klang. Mange oplever derfor stor frustration og vanskelighed ved at håndtere både afskedigelsen og tiden derefter, når man skal finde sig en ny hverdag som jobsøgende. 

Jeg tilbyder coachingforløb, særligt rettet mod dig som er blevet afskediget eller står som ledig og som ønsker hjælp til at håndtere afslutningen på det gamle arbejde. Ligesom jeg tilbyder coaching omkring håndteringen af hverdagen som jobsøgende.

Normale reaktioner på afskedigelse og fyring

Hvis vi oplever ufrivilligt at miste vores arbejde, vil de fleste af os reagere på det både fysisk og psykisk. Det er dog de færreste af os, der er bekendte med, hvilke reaktioner vi kan forvente.  Oftest vil du kunne opleve, at du har svært ved at genkende dig selv eller dine reaktioner, eller at dine omgivelser bliver urolige for dig.

Mulige krisereaktioner, der kan opstå i forbindelse med en fyring er blandt andet:

  • At man føler sig svigtet og skamfuld – ” Hvad tænker andre mon? ”
  • At man er uforstående og søger en forklaring – ”Hvorfor lige mig? ”
  • Man mærker en følelse af mindreværd og manglende tillid til omverdenen
  • Man oplever stærke følelsesmæssige reaktioner og svingninger
  • Man mærker en følelse af uvirkelighed.
  • Koncentrationsbesvær
  • Fysiske reaktioner i form af anspændthed, hovedpine, skuldersmerter etc.
  • Bekymringer for fremtiden
  • Man oplever måske et behov for at sygemelde sig, hvis ikke man er fritstillet.

Hvordan kan du hjælpe dig selv?

  • Brug dem omkring dig til at tale om, hvordan du har det.
  • Accepter og anerkend at det er normalt at reagere.
  • Undgå at isolere dig og bliv ved med at deltage i sociale arrangementer.
  • Skriv dine tanker ned.
  • Tag imod andres hjælp – og vær der for dem også.
  • Giv dig selv en pause fra tankerne og bekymringerne – find dine åndehuller eller dit frirum.
  • Få sagt godt farvel..

Hvordan kan jeg som psykolog hjælpe?

Hjælp til at håndtere det der er sket og give slip på det der var:

  • Få sparring fra en neutral person, der ikke har aktier i situationen
  • Få en forståelse for de reaktioner der måtte komme.
  • Få hjælp til at lukke ned og få taget afsked med afdelingen.

Hjælp til at komme godt videre:

  • Afklaring i forhold til fremtidig jobønsker.
  • Få hjælp til at etablere en ny hverdag.
  • Sparring i forhold til at få etableret en struktur og prioritering af jobsøgningsprocessen.

Du er altid velkommen til at ringe og høre mere på telefon 30 68 53 50

Hvis du vil læse mere om emnet:

Jeg har bidraget til bogen Arbejdsløs- verdens hårdeste job. Bogen er udgivet af Min A-kasse og kan læses helt gratis her:  http://verdenshaardestejob.dk/