Sandra levede i et psykisk voldeligt forhold i fire år – ”Jeg ville gøre alt for at holde ham glad”

 

Omkring fire procent af de danske kvinder levede sidste år i et psykisk voldeligt forhold, en af dem er Sandra. Sandras veninde hjalp hende med at indse, hvor skadeligt hendes forhold var og var den drivende kraft i at få hende ind på et krisecenter.

Af: Mads Norman Søndergaard – 30273@dmjx.dk

Den ene smøg tænder den anden. Hun er panisk og ryster. Sandra sidder ude foran hendes 1-værelses lejlighed lidt uden for Roskilde. Lejligheden er godt nok hendes, men det er ikke hendes hjem. Lejligheden er hendes skammekrog. Hendes fængsel. Hun er sendt herover af sin kæreste. Det er koldt udenfor, men hun kan ikke andet end at sidde her og ryge. Hendes øjne er stift rettet mod telefonen, og fingeren glider op ad skærmen. Den opdaterer, men han har stadig ikke skrevet, at hun må komme hjem.

I samme bygning har Sandra og hendes kæreste deres fælles hjem, men Sandra må ikke være der lige nu. Hun er blevet forvist til den lille lejlighed, og det er ikke første gang. Hun har før tilbragt flere dage hernede.

Sandras kæreste bestemmer alt. Selvom han ikke slår, er han stadig voldelig. Sandra lever nemlig i et psykisk voldeligt forhold, og det er hun ikke ene om.

En folkesygdom?

Nye tal fra VIVE viser, at op mod 16 procent af den danske befolkning har oplevet psykisk vold, og kvinder er hårdest ramt. Ud af alle danske kvinder over 15 år har ca. 4 procent af de danske kvinder oplevet psykisk partnervold inden for det sidste år.

Rapporten, som blev udgivet 1. marts 2022, giver et indblik i det, som flere europæiske forskere har kaldt Det Nordiske Paradoks. På trods af, at de nordiske lande, herunder Danmark, er blandt de mest ligestillede i verden, topper vi alle europæiske ranglister, når det kommer til partnervold. VIVE fastslår, at over 100.000 danskere sidste år levede i et voldeligt forhold.

Sandra møder sin voldsmand

Men psykisk voldelige forhold starter ikke altid dårligt. Sandra og hendes kærestes historie starter et par år før, hun sidder foran lejligheden. Den starter på en HF i Roskilde.

Deres øjne møder hinanden i det lille arbejdslokale. De kan genkende hinanden fra nogle enkeltfag de har taget sammen, og nu sidder de begge og læser op på biologieksamen. Sandra har lagt mærke til ham, han er noget ældre end hende og meget vellidt. De små smil udvikler sig til snakke, og Sandra hjælper ham med hans eksamener. De to begynder at se mere og mere til hinanden. Foråret bliver til sommer, og sommeren bliver deres sommer.

”Jeg flytter ind hos ham i oktober. Vi var stormende forelskede. Alt var romantisk og virkelig passioneret, han skrev også digte til mig på italiensk.” Husker Sandra

Sandra forguder sin nye mand. Forholdet er spændene, måske fordi det har en udløbsdato. Sandra er en ung kvinde, hun er lige gået ind i sine tyvere, og drømmer allerede om at starte sin egen familie. Hendes nye kæreste er væsentligt ældre end hende og har allerede en søn på femten.

”Jeg vidste godt, at det ikke skulle være os for evigt, men vi lovede bare hinanden at elske på fuld skrue og tage resten, som det kom,” Forklarer Sandra.

Psykisk voldelige forhold starter godt

”Det er slet ikke unormalt, at et psykisk voldeligt forhold starter godt. Den psykiske vold vil ofte starte i de små. Det kan derfor være svært for kvinden at opdage, at hun lever i et psykisk voldeligt forhold,” Forklarer klinisk psykolog Manja Nash Førby.

Når hun modtager klienter, som har været udsat for psykisk vold, forklarer hun volden med historien om frøen. Historien om frøen er et gammelt psykologisk eksperiment, hvor man har to gryder. I den ene gryde er der kogende vand, og i den anden er der koldt vand, men blusset er tændt. Hvis man putter frøen ned i det kogende vand, vil den med det samme springe ud igen. Men hvis man putter frøen i det kolde vand og tænder for blusset, kommer frøen til at dø. Varmen kommer snigende, og frøen opdager aldrig, at vandet koger.

”Det er det samme med psykisk vold. Det kommer snigende. Det starter stille og roligt med små kommentarer og rettelser, men det bliver værre og værre og værre, og til sidst tror man selv, at man er grim, dum og håbløs,” Uddyber Manja Nash Førby.

Blusset tændes

Sandra kan mærke, hans øjne hviler på hende. Stemningen er netop gået fra hyggelig og varm til en isende kulde. De sidder i sengen og har lige sat en film på. Hun plukker øjenbryn og ved godt, at han hader, når hendes opmærksomhed er andre steder end på ham.

”Jeg var jo bekendt med mønstrene, jeg vidste godt, hvad jeg måtte, og hvad jeg ikke måtte. Han skulle have mine fulde opmærksomhed, så snart han gik ind ad døren.”

Jalousien er også begyndt at vise sig Han vil ikke have, at hun tager i byen med veninderne. Han har aldrig sagt det, i hvert fald ikke med ord, men Sandra ved godt, hvad der behager ham og hvad der ikke gør. Derfor går hun altid på æggeskaller derhjemme og er konstant på vagt.

”Han var jo min eneste ene, jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle gøre uden ham, derfor gjorde jeg også alt, for at holde ham glad. Jeg har virkelig tænkt, at jeg ville gå fra ham mange gange og endda også skrevet det til ham,” Forklarer Sandra.

Og netop denne følelse er, ifølge flere forskere, helt normal, når man har været udsat for psykisk vold.

Psykisk vold har store konsekvenser

Lav selvtillid og selvværd er hyppige symptomer efter et psykisk voldeligt forhold. Troen på egen dømmekraft forsvinder, fordi de har brugt alt deres tid på at behage et andet menneske. Det kan i værste tilfælde føre til længerevarende depression, angst og PTSD

”Ofrene mister ofte evnen til at mærke deres egne behov. De udvikler det vi kalder et falskt jeg. Og kan ikke finde ud af at mærke efter, hvad de selv har brug for. De bliver handlingslammede og vil ofte ikke kunne handle på egen hånd. Det er meget alvorlige psykiske problemer vi ser,” siger Manja Nash Førby.

Hun bakkes op af Mia Lind Winther, som er behandlingschef hos Lev uden vold. Hun pointerer desuden, at ikke kun psyken rammes. ”Konsekvenserne kan ende med også at ramme fysikken og bl.a. give problemer som hovedpine, maveproblemer og rygsmerter.”

En undersøgelse som VIVE lavede i 2012, 2016 og 2020 har fulgt kvinder, som har været udsat for psykisk vold. Undersøgelsen viser, at kvinderne otte år efter det dårlige forhold, stadig har større risiko for en dårlig livstilfredshed.

Faktaboks om faresignaler ved psykisk partnervold

1. Kontrollerer hvor du er, og hvem du er sammen med.
2. Isolerer dig fra venner og familie.
3. Kommenterer nedladende på dit udsende og handlinger.
4. Ydmyger dig foran andre.
5. insisterer på altid at vide, hvor du er.

Hvis du eller dine pårørende er udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold,

kan i kontakte Lev uden volds døgnåbne hotline på tlf. 1888

Det dårlige forhold

Døren til deres lejlighed går op, han er hjemme fra arbejde. Sandra er midt i opvasken, men hun ved godt, at hun skal stoppe nu. Hun skal høre om hans dag, og give ham hendes fulde opmærksomhed.

”Når han kom hjem, havde jeg jo sørget for at gøre alle de ting, som jeg vidste ville gøre ham glad. Jeg havde vasket tøj, gjort lejligheden ren og lavet mad.”

De sætter sig ind på sengen, og han forklarer om sin dag. Sandra giver sin fulde opmærksomhed til ham. For det har hun lært, og hvis ikke hun gør det, ved hun godt, at der venter følelsesmæssig afstraffelse.

Hvad kan vi stille op?

Mia Lind Winther, som er behandlingschef hos Lev uden vold, er sikker på, at information og oplysning er vejen til at reducere den psykiske vold. Hos Lev uden vold kører de flere former for oplysnings kampagner, og netop dette er, ifølge Mia Lind Winther, det vigtigste redskab, når det kommer til forebyggelse af psykisk vold.

”Det vigtigste vi kan gøre, er at oplyse, og det er lige fra frontpersonale til kollegaer, venner eller familie. Vi bliver nødt til at kunne tale om det, derfor har vi også et slogan der siger ’det første skridt er at tale om volden’,” Siger Mia Lind Winther.

Det er vigtigt, at pårørende ikke bare opdager volden, men også handler på den, og at de faktisk ved, hvordan de skal handle. Ifølge VIVES rapport fra 2022, har kun seks procent af danskere med kendskab til partnervold hjulpet med at tage kontakt til et krisecenter eller et andet sted med voldsfaglig ekspertise. Og netop det at hjælpe den voldsudsatte hen mod professionel hjælp er, ifølge Mia Lind Winther, altafgørende. Sandra mødte heldigvis en af de seks procent og blev hjulpet hen på et krisecenter.

Sandra bliver klogere

”Vi skulle følge margueritruten rundt i Danmark og se alle de solnedgange, jeg havde snakket om, men så kommer han hjem og fortæller, at han har taget en masse vagter i sommerferien, ” fortæller Sandra

Sandras sommerferieplaner bliver med ét revet væk under hende. Udsigterne til en sommer i lejligheden knuser hende. Hun har ingen planer og ingen venner hun kan ringe til.

”Jeg ender med at skrive til en pige fra mit nye studie. Vi havde snakket lidt sammen, men heller ikke mere end det,” siger Sandra

De sætter sig og får en kop kaffe. Hendes veninde er god til at lytte, og stiller spørgsmål, som sætter tankerne i gang hos Sandra.

”Vi begynder at tale mere sammen, og hun spørger meget ind til vores forhold,” fortæller Sandra.

Sandra har altid skjult, hvad der egentlig foregår derhjemme. Men som tiden går, og veninden får mere indsigt i Sandra og kærestens forhold, bliver hun bekymret for Sandra. Hun presser på for, at Sandra skal forlade kæresten, men Sandra kan på ingen måder forlade ham.

En oktoberdag vælger Sandras kæreste at smide hende ud. Sandra er den dag i dag overbevist om, at han havde fundet en anden. Hun flytter hjem til sin mor, og efter tre uger derhjemme, får Sandras veninde overbeviste hende om at søge professionel hjælp hos et krisecenter. Det skulle blive starten på en lang sej kamp, som stadig er i gang.

Denne artikel er skrevet alene ud fra Sandras hukommelse. Hendes ekskæreste er ikke blevet kontaktet af hensyn til Sandra og hendes videre behandling.

Sandras fulde identitet er kendt af redaktionen.

Du kan se se psykolog Manja Nash Førby profil her.