Mand – i tvivl om du er udsat for psykisk vold?
Tillykke med at du er kommet hertil. Vi har stort set aldrig henvendelser i Psykologhuset fra Åen fra mænd omkring psykisk vold, mens vi oplever det ugentligt for kvinder. Det på trods af at vi ved fra undersøgelser at 1,2% af mænd oplever psykisk vold i Danmark. Men de søger stort set aldrig hjælp. Det er indlysende et stort tabu, men vi håber med denne artikel at belyse de tegn du som mand kan opleve, når du er udsat for psykisk vold i et parforhold. Det håber vi giver en bedre forståelse, og at du rækker ud efter hjælp alene hvis du har mistanke om det. Vi gør det med at vise eksempler på hvad du kan høre og se. Så det bliver lidt mere håndgribeligt. Det vil sikkert ikke være alle områder hvor du er berørt, så hop frem til de næste afsnit, men det kan give dig en ide af omfanget.
Skyld og skam
Når skyld og skam overtager, kan det skabe en ond cirkel af selvbebrejdelse, isolation og manglende tro på egne evner.
Hvad du hører:
Beskyldninger for alt, der går galt: Uanset hvad der sker, får du skylden. Din partner kan hele tiden påpege, at det er dig, der er ansvarlig for problemerne. Det kan lyde som:
- “Hvis du bare havde lyttet til mig, ville det her ikke være sket.”
- “Det er altid dig, der starter konflikterne. Kan du ikke bare tage dig sammen?”
Skam over ikke at leve op til hendes forventninger: Hun kan konstant påpege, hvordan du ikke lever op til hendes standarder, hvad enten det er i forhold til økonomi, familieliv, eller hvordan du er som mand. Du hører måske ting som:
- “Du er ikke den mand, jeg troede, du var. Du skuffer mig hele tiden.”
- “Jeg havde så mange forventninger til os, men du trækker os bare ned.”
Disse kommentarer får dig til at føle, at du ikke er god nok, og at du burde skamme dig over, at du ikke kan leve op til det, hun forventer af dig.
Skyld for hendes følelser: Din partner kan ofte få dig til at føle dig ansvarlig for hendes dårlige humør eller vrede. Du hører ting som:
- “Du gør mig så ked af det… Hvis du bare ændrede dig, ville jeg ikke have det sådan.”
- “Det er din skyld, at jeg er så ulykkelig. Du får mig til at føle mig uelsket.”
Denne form for manipulation får dig til at føle skyld over hendes følelsesmæssige tilstand, hvilket kan gøre det svært at sige fra eller sætte grænser.
Hvad du ser:
Manglende anerkendelse af dine positive handlinger: Selvom du forsøger at rette op på tingene eller forbedre jeres forhold, vil hun ofte ignorere dine bestræbelser eller nedgøre dem. Du kan se hende afvise dine forsøg på at gøre noget godt med en kommentar som:
- ” Du burde gøre meget mere, hvis du virkelig elskede mig.”
Dette skaber en følelse af, at uanset hvad du gør, vil det aldrig være tilstrækkeligt.
Ydmygelse og skam i offentlige situationer: Din partner kan vælge at fremhæve dine fejl og mangler foran andre mennesker, hvilket får dig til at føle skam. Dette kan ske til sociale arrangementer, hvor hun siger ting som:
- “Han er så doven. Jeg må tage mig af det hele derhjemme.”
Offentlige ydmygelse forstærker følelsen af skam og mindreværd.
Tilbagetrækning fra dine egne interesser og relationer: Fordi du føler dig ansvarlig for hendes lykke og tilfredshed, kan du begynde at trække dig fra aktiviteter, der engang gav dig glæde. Du ser måske, at du gradvist opgiver tid med venner, hobbyer eller andre interesser, fordi hun får dig til at føle, at disse ting er egoistiske eller uværdige. Du kan f.eks. høre:
- “Du tænker kun på dig selv, når du går ud med dine venner. Hvad med mig?”
Dette gør, at du mister forbindelsen til det, der engang gav dig glæde og mening.
Eksempler fra hverdagen:
- Efter en konflikt: Hvis I har haft en diskussion, kan hun få dig til at føle, at det hele var din skyld, selvom det var en gensidig konflikt. Hun kan afvise at tale om det, indtil du har undskyldt flere gange, hvilket får dig til at føle, at det altid er dig, der skal reparere forholdet.
- Når du udtrykker dine følelser: Hvis du prøver at tale om, hvordan du har det i forholdet, kan hun vende det om og få dig til at føle, at det er dig, der skaber problemerne. Du kan føle dig skyldig for overhovedet at tage emnet op, fordi hun får det til at virke, som om du er den, der overdriver eller “skaber drama”.
- Når du tager en beslutning: Hvis du beslutter noget på egen hånd, såsom at lave en plan for en dagstur eller tage en vigtig beslutning på arbejdet, kan hun få dig til at føle skyld over, at du ikke har rådført dig med hende først. Dette kan føre til, at du undgår at tage beslutninger af frygt for at gøre noget forkert og blive bebrejdet for det.
- Når du gør noget forkert: Hvis du laver en fejl, selv en lille én, kan hun overdrive dens betydning og få dig til at føle skam over, at du ikke kan håndtere situationen bedre. Dette kan være alt fra at glemme en aftale til at lave en mindre fejl på arbejdet, som hun vil bruge til at nedbryde din selvtillid.
Psykisk vold og maskulinitet
Psykisk vold og maskulinitet er en kompleks og subtil form for kontrol, der ofte rammer mænd på en dybt personlig måde. Det sker, når en partner manipulerer og nedbryder en mands selvværd ved at angribe hans følelse af maskulinitet – hans styrke, kompetence og rolle som mand. Psykisk vold, der udnytter samfundets forventninger til, hvordan en mand bør være, kan være ekstremt skadelig og vanskeligt at identificere.
Hvad du hører:
Angreb på din maskulinitet: Din partner kan nedgøre dig ved at angribe din evne til at leve op til traditionelle maskuline idealer, som at være stærk, handlekraftig og beskytter. Hun kan bruge sætninger som:
- “Du er ikke en rigtig mand. En mand ville kunne klare det her.”
- “Jeg ved ikke, hvorfor jeg er sammen med dig. Du er svag.”
- “En rigtig mand ville kæmpe for det, han tror på. Hvorfor er du så doven/passiv?”
Denne type kommentarer rammer dybt, fordi de angriber din følelse af værdi som mand og underminerer din selvtillid.
Sammenligninger med andre mænd: Hun kan konstant sammenligne dig med andre mænd – kollegaer, ex-kærester eller endda fiktive personer – og give dig følelsen af, at du ikke lever op til disse standarder. Du kan høre:
- “Hvis du var som ham, ville vi ikke have disse problemer.”
- “Andre mænd kan tage ansvar og sørge for deres familier. Hvorfor kan du ikke det?”
Disse sammenligninger er designet til at få dig til at føle dig utilstrækkelig og mindreværdig.
Nedvurdering af dine følelser: Når du forsøger at udtrykke dine følelser eller bekymringer, kan hun afvise dem ved at påpege, at du opfører dig “umandigt”. Du hører måske ting som:
- “Du opfører dig som en kvinde. Mænd bør ikke være så følsomme.”
- “Hold op med at klynke. En rigtig mand ville bare klare det.”
- “Se, du mister kontrollen. En rigtig mand ville have holdt hovedet koldt.”
Dette får dig til at skamme dig over dine egne følelser og kan gøre det svært for dig at åbne op fremover.
Hvad du ser:
Dette får dig til at føle, at du aldrig kan gøre tingene rigtigt, uanset hvor meget du prøver.
Offentlige angreb på din maskulinitet: Din partner kan vælge at kritisere din mandlighed foran andre, hvilket kan være særligt ydmygende. Du ser måske, at hun gør grin med dig foran venner eller familie og siger:
- “Han kan ikke engang hænge et billede op. Jeg må gøre alt herhjemme.”
Denne offentlige ydmygelse forstærker følelsen af mindreværd og kan få dig til at undgå sociale situationer.
Kontrol af dine beslutninger og handlinger: Hun kan forsøge at kontrollere, hvordan du opfører dig som mand, og tage ansvaret fra dig, som om du ikke kan tage de “rigtige” beslutninger. Hvis du prøver at tage ansvar for noget i hjemmet eller familien, kan hun overtage det og sige:
- “Jeg kan gøre det bedre selv. Du ved ikke, hvad du laver.”
Dette efterlader dig med følelsen af, at du ikke er kompetent nok til at tage hånd om dit eget liv eller dit forhold.
Gaslighting og manipulation
Gaslighting og manipulation er en form for psykisk vold, hvor du langsomt får din virkelighedsopfattelse fordrejet, så du begynder at tvivle på dig selv. Det kan starte med små, tilsyneladende uskyldige kommentarer, men over tid kan det udvikle sig til et mønster, hvor du begynder at føle, at der er noget galt med din hukommelse, dømmekraft eller opfattelse af virkeligheden.
Hvad du hører:
Benægtelse af fakta: Du har måske lige diskuteret noget vigtigt med din partner, men senere hævder hun, at samtalen aldrig fandt sted. Du hører sætninger som:
- “Det har jeg aldrig sagt.”
- “Du husker det forkert.”
- “Hvorfor laver du altid en stor sag ud af ingenting?”
Det kan ske igen og igen, indtil du begynder at tvivle på, om du overhovedet husker tingene rigtigt.
Skylden vendes mod dig: Når du påpeger noget, der har gjort dig ked af det eller vred, kan hun svare:
- “Du er alt for sensitiv.”
- “Det er dig, der overreagerer.”
- “Hvis du ikke var så dramatisk/vred/ked af det, ville vi ikke have disse problemer.”
Efterhånden begynder du at tro, at dine følelser er uretfærdige eller forkert, og du holder måske op med at udtrykke dem.
Forvirring og modsatrettede beskeder: Hun kan sige én ting, men handle på en måde, der modsiger det. For eksempel lover hun at støtte dig i noget vigtigt, men når tiden kommer, ændrer hun sin mening og bebrejder dig for misforståelsen:
- “Jeg sagde aldrig, jeg ville hjælpe dig med det.”
- “Du misforstod mig. Du forventer alt for meget.”
Denne konstante omskrivning af, hvad der blev sagt, skaber en følelse af kaos og forvirring i dig.
Hvad du ser:
Måske oplever du at ting flyttes og at hun konsekvent benægter hun har flyttet dem.
Hun opfører sig anderledes foran andre: Når I er alene, kan hun kritisere dig eller manipulere med dine følelser, men foran familie og venner kan hun opføre sig som om alt er perfekt. Du kan opleve, at hun charmerer andre og fremstiller sig selv som den “gode” partner, hvilket efterlader dig i en situation, hvor ingen ser, hvad du går igennem.
Hun underminerer dine oplevelser: Du kan have klare minder om situationer, hvor hun har behandlet dig dårligt, men hun vil benægte dem, eller hun vil få det til at virke, som om du har overreageret. Hun kan endda få venner eller familie med ind i diskussionen ved at sige:
- “Spørg dem, de husker det også, som jeg gør.”
Dette kan få dig til at tvivle på din egen virkelighed, især hvis andre ikke kan eller vil se, hvad du ser.
Din reaktion bliver brugt mod dig: Hvis du endelig bliver frustreret eller vred, vil hun bruge din reaktion til at male dig som den “uretfærdige” eller “voldelige” part. Dette kan ses i offentlige sammenhænge, hvor hun pludselig siger:
- “Se, hvordan du opfører dig! Kan du se, hvorfor jeg ikke kan tage dig alvorligt?”
Denne strategi kan gøre dig endnu mere tilbageholdende med at udtrykke dine følelser, fordi enhver reaktion bliver brugt mod dig.
Nedvurdering og ydmygelse
Nedvurdering og ydmygelse kan være en af de mest subtile og skadelige former for psykisk vold. Som mand kan du opleve små, tilsyneladende harmløse kommentarer, der over tid undergraver dit selvværd og får dig til at føle dig mindreværdig. Det kan være en kontinuerlig strøm af kritik, der er forklædt som “humor” eller “ærlige råd”. Her er, hvad du geografisk kan høre, hvad du ser, og hvad effekten er, når du udsættes for nedvurdering og ydmygelse.
Hvad du hører:
Kritik af din fremtoning eller dine handlinger: Din partner kan ofte komme med små, tilsyneladende uskyldige kommentarer om dit udseende, din vægt eller din måde at gøre ting på. Eksempler kan være:
- “Skal du virkelig have den trøje på? Du ser lidt sjusket ud.”
- “Hvorfor kan du aldrig gøre noget ordentligt?”
- “Hvem har lært dig at køre bil? Du kører som en nybegynder.”
Disse kommentarer kommer måske, når du gør dig klar til at gå ud, eller når du er midt i en vigtig opgave, og de får dig til at tvivle på dine egne evner og valg.
Fornedrelse forklædt som humor: Nedværdende kommentarer kan ofte blive præsenteret som “jokes”, hvor din partner hævder, at hun bare driller dig. Du hører måske ting som:
- “Slap af, jeg laver bare sjov. Du kan da godt tage lidt sjov på dine egne vegne, ikke?”
- “Åh, du er så følsom! Jeg troede, du kunne tage en joke.”
Problemet er, at disse “jokes” gentages så ofte, at du til sidst begynder at føle dig konstant latterliggjort, selvom hun påstår, det er for sjov.
Hvad du ser:
Nedgørelse i sociale sammenhænge: Din partner kan vælge at kommentere på dine svagheder eller fejl foran venner, familie eller kollegaer. Dette kan ske ved en middag eller i en afslappet social sammenhæng, hvor hun laver sarkastiske bemærkninger, som får dig til at fremstå inkompetent eller underlegen. Du kan opleve hende sige ting som:
- “Ja, han er ikke ligefrem den mest handy fyr, jeg har mødt, haha.”
- “Han prøver virkelig, men det er mig, der holder styr på det meste.”
På overfladen kan det virke som en uskyldig joke, men i virkeligheden ydmyger hun dig og underminerer din status foran andre.
Konstante sammenligninger: Hun kan ofte sammenligne dig med andre mænd – enten ex-kærester, kollegaer eller endda berømtheder. Hun gør det klart, at du ikke lever op til de standarder, hun ønsker. Dette kan ske, når I ser fjernsyn, eller når hun taler om en fælles ven:
- “Hvorfor kan du ikke være mere som ham? Han er altid så ansvarlig.”
- “Min eks var virkelig god til at tage beslutninger, du kunne lære noget af ham.”
Disse sammenligninger får dig til at føle, at du aldrig er god nok, uanset hvor meget du prøver.
Underminering af dine præstationer: Når du opnår noget, du er stolt af, vil hun måske ignorere det eller minimere dets betydning. Hvis du fortæller hende om en sejr på arbejdet, kan hun svare med:
- “Det er ikke noget særligt, det kunne enhver gøre.”
- “Det er fint nok, men hvornår vil du gøre noget virkelig vigtigt?”
Uanset hvor meget du opnår, føler du aldrig, at det er nok til at få hendes respekt eller anerkendelse.
Kontrol og dominans
Kontrol og dominans er en subtil, men meget skadelig form for psykisk vold, hvor din partner systematisk forsøger at overtage magten i forholdet ved at kontrollere dine valg, din tid og din frihed.
Hvad du hører:
Kritik af dine beslutninger: Uanset hvilke beslutninger du træffer, vil hun altid finde noget at kritisere. Det kan være små beslutninger i hverdagen eller større livsvalg. Du hører ofte ting som:
- “Hvorfor valgte du den løsning? Det giver ingen mening.”
- “Du tænker aldrig tingene ordentligt igennem. Jeg er nødt til at rette op på dine fejl.”
Bestemmelse over din tid: Hun kan forsøge at styre, hvordan du bruger din tid, hvem du ser, og hvad du bruger din energi på. Hvis du vil bruge tid med venner eller familie, kan hun sige ting som:
- “Hvorfor vil du hellere være sammen med dem end med mig?”
- “Jeg troede, vi skulle have tid sammen i dag. Kan du ikke bare blive hjemme?”
Kontrol af dine økonomiske beslutninger: Økonomi kan være et stort kontrolområde. Hun kan kritisere, hvordan du bruger penge, og måske endda kræve, at hun skal godkende dine køb eller tage over økonomisk. Du hører ting som:
- “Du er elendig til at styre penge. Jeg skal nok tage mig af det.”
- “Hvorfor købte du det uden at spørge mig først?”
Det kan føre til, at du mister kontrollen over dine egne penge og økonomiske beslutninger.
Begrænsning af dine venskaber: Hun kan forsøge at begrænse dine sociale relationer ved at så tvivl om dine venner eller stille krav om, at du bruger mindre tid sammen med dem. Hun kan sige:
- “Jeg forstår ikke, hvorfor du stadig ser ham. Han er en dårlig indflydelse på dig.”
- “Dine venner bryder sig ikke om mig. Hvis du elsker mig, hvorfor bruger du så tid med dem?”
Hvad du ser:
Overvågning af dine aktiviteter: Hun kan begynde at kontrollere, hvad du laver i løbet af dagen, hvor du er, og hvem du er sammen med. Dette kan inkludere hyppige opkald eller beskeder for at “tjekke op” på dig. Hun kan også kræve at se din telefon eller dine beskeder for at sikre sig, at du ikke gør noget, hun ikke bryder sig om:
- “Hvem skrev du til? Jeg vil se din besked.”
- “Hvorfor er du online?”
Denne konstante overvågning kan få dig til at føle, at du aldrig har tid eller rum til dig selv.
Kontrol med dine daglige rutiner: Hun kan begynde at kræve indflydelse på dine daglige beslutninger, såsom hvad du skal spise, hvornår du skal gå i seng, eller hvordan du klæder dig. Det kan ske i små skridt, hvor du til sidst opdager, at du har mistet kontrollen over dine egne valg:
- “Du skal ikke spise det der, det er usundt for dig.”
- “Hvorfor klæder du dig sådan? Det ser ikke godt ud.”
Over tid kan denne kontrol få dig til at miste fornemmelsen af din egen autonomi.
Håndhævelse af “regler”: Hun kan skabe uofficielle “regler” i forholdet, som hun forventer, at du følger. Dette kan være regler om, hvor længe du må være ude, hvornår du skal komme hjem, eller hvordan du skal opføre dig i visse situationer. Hvis du bryder disse regler, kan hun straffe dig med vrede eller følelsesmæssig tilbagetrækning:
- “Du var hjemme for sent. Jeg gider ikke tale med dig nu.”
- “Jeg sagde, at vi skulle gøre det på denne måde. Hvorfor lytter du aldrig?”
Disse regler får dig til at føle, at du går på æggeskaller for ikke at gøre noget “forkert”.
Isolation fra din familie: Hun kan også forsøge at kontrollere din kontakt med din familie ved at skabe konflikter eller få dig til at føle skyld over at ville bruge tid med dem. Det kan begynde med små bemærkninger som:
- “Din mor er altid så kritisk overfor mig. Jeg forstår ikke, hvorfor du stadig taler med hende.”
- “Hvis du elsker mig, vil du tage min side i denne diskussion.”
Dette kan føre til, at du gradvist trækker dig fra din familie for at undgå ubehagelige konflikter.
Eksempler fra hverdagen:
- Når du er sammen med venner: Hvis du er ude med venner, kan hun bombardere dig med beskeder eller opkald for at tjekke, hvor du er, og hvem du er sammen med. Hvis du ikke svarer hurtigt nok, kan hun blive vred og beskylde dig for at ignorere hende eller for at skjule noget. Dette kan få dig til at føle dig konstant overvåget og anspændt, selv når du er sammen med andre.
- Når du skal træffe beslutninger om penge: Hvis du ønsker at købe noget til dig selv, kan hun kræve at blive involveret i beslutningen, selvom det er dine egne penge. Hun kan kritisere dig for ikke at prioritere rigtigt eller beskylde dig for at være uansvarlig. Dette kan føre til, at du til sidst undlader at købe ting for at undgå konfrontationer.
- Når du vil tilbringe tid med familie: Hvis du planlægger at besøge din familie, kan hun komme med undskyldninger for, hvorfor det er en dårlig idé, eller hun kan skabe en konflikt lige før besøget, så du ender med at aflyse.
Tavshed
Tavshed og at trække sig tilbage følelsesmæssigt er en passiv-aggressiv form for psykisk vold, hvor din partner bevidst ignorerer dig eller trækker sig følelsesmæssigt væk som en måde at straffe eller kontrollere dig på. Dette kan skabe en dyb følelse af isolation, forvirring og usikkerhed i forholdet. Det kan virke som en tavs mur, du ikke kan trænge igennem, og over tid kan det få dig til at føle dig ubetydelig og usikker på dine egne handlinger.
Hvad du hører:
Ingen reaktion på dine forsøg på kommunikation: Når du prøver at tale med hende om noget, kan hun simpelthen vælge ikke at svare. Du kan høre stilhed i stedet for et svar på spørgsmål som:
- “Er der noget galt?”
- “Skal vi tale om det, der skete?”
Denne tavshed er ikke en tilfældighed – den er et bevidst valg om at afbryde kommunikationen og få dig til at føle dig afvist.
Vage og undvigende svar: Hvis du insisterer på at få en reaktion, kan hun måske svare med korte, afvisende bemærkninger som:
- “Jeg gider ikke tale om det.”
- “Lad mig være i fred.”
Disse svar giver dig ingen mulighed for at forstå, hvad der går hende på, og efterlader dig i en tilstand af usikkerhed og forvirring.
Brug af tavshed som straf: Efter en konflikt eller uenighed kan hun helt stoppe med at tale til dig i en længere periode, hvilket kan variere fra timer til dage eller endda uger. Du kan høre sætninger som:
- “Jeg har ikke noget at sige til dig.”
- “Du fortjener ikke, at jeg taler til dig.”
Denne tavshed bliver en straf, som du måske ikke forstår, fordi hun nægter at forklare, hvad der præcist har udløst den.
Hvad du ser:
Følelsesmæssig afkobling: Når hun trækker sig følelsesmæssigt væk, kan du mærke, at hendes opførsel ændrer sig markant. Hun kan ignorere dig i det daglige og lade som om, du ikke er der. Det kan være små ting som at undgå øjenkontakt, ikke besvare dine spørgsmål eller simpelthen gå væk fra dig, når du forsøger at kommunikere. Det kan være, hun forlader rummet uden en forklaring eller nægter fysisk kontakt.
Ignorering af dine behov: Hun kan begynde at ignorere dine behov og ønsker, selv når du forsøger at række ud efter hjælp eller forståelse. Hvis du beder hende om noget praktisk eller følelsesmæssig støtte, kan hun afvise det uden nogen begrundelse, hvilket efterlader dig alene med dine problemer. Du kan observere hende bevidst afvise at deltage i de daglige rutiner, I plejer at dele, såsom fælles måltider eller samtaler om praktiske ting.
Overdreven stilhed i hverdagen: Selv når du er hjemme, kan du bemærke, at hun er meget stille. Hun svarer måske ikke, når du taler til hende, og der er ingen forklaring på, hvorfor hun pludselig har trukket sig tilbage. Denne tavshed kan også være tydelig, når I er sammen i sociale situationer, hvor hun undgår at interagere med dig, hvilket får dig til at føle dig yderligere isoleret.
Pludselige skift i humør: Når hun endelig bryder sin tavshed, kan det være med vrede eller kulde. Du kan se pludselige og uventede humørsvingninger, hvor hun går fra at ignorere dig til at være vred eller nedladende. Dette gør det svært for dig at forstå, hvad der har udløst hendes opførsel, hvilket skaber forvirring og angst.
Vi skal gøre noget ved det tabu, og erkendelse er første skridt
” There is growing evidence to suggest that psychological violence may be the most common form of IPV (vold i partnerforhold) experienced by men (Follingstad & Rogers, 2013).” Se overblik over forskningen her. Vi håber flere mænd ser, erkender og handler på de bliver udsat for psykisk vold, på trods af, at det måske kan virke pinligt. Psykisk vold må være forbundet med særdeles stor skam for mænd – ellers ville vi se flere henvendelser ved Psykologhuset ved Åen. Vi håber den her artikel kan være med til at sætte fokus på problemet og lokke nogle mænd ud af ensomheden.
Denne artikel er skrevet af Søren Kramer
Relaterede Indlæg
Om Corona smitte og det at gå til psykolog
Det skal være sikkert og en tryg oplevelse for alle at gå til psykolog....
Angst og alkohol
Måske er du kommet her fordi du har angst og kan se du har et alkoholmisbrug?...