I tvivl om du er udsat for psykisk vold?
Et kerneproblem ved psykisk vold er, at det er svært at se, om du er udsat for det. Fordi psykisk vold netop udvisker din oplevelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Du kan have mistet din evne til at mærke godt efter. Det betyder at der går lang tid før de fleste kvinder søger hjælp. Størstedelen af de kvinder vi får i Psykologhuset ved Åen og som har været udsat for psykisk vold kommer først efter flere år. Typisk når de går ind i nye forhold, og så oplever at der er nogle gamle mønstre der følger med. Det sidder i kroppen.
Heldigvis er der nogle der kommer tidligere, og des tidligere der kan behandles, des lettere er det at behandle. Og det er vigtigt. Forskningen er helt tydelig på at du kan blive meget syg, og langvarig syg af at være udsat for psykisk vold.
Vi har lavet den her artikel for dig som kvinde som er i tvivl om, om du er i et parforhold med psykisk vold. Det gør vi ved at vise forskellige måder psykisk vold virker på, og hvilke, måske subtile, lavpraktisk verbale og nonverbale tegn der er: Hvad du selv hører, ser og mærker. Altså dit perspektiv.
Din virkelighedsopfattelse bliver utydelig (Gaslighting)
Hvad du hører: Din partner forsøger at få dig til at tvivle på dine minder og din opfattelse af situationer ved gentagne gange at benægte fakta eller fordreje sandheden. Eksempler på dette kan være:
- “Det har jeg aldrig sagt… du finder bare på det.” Når du konfronterer ham med noget, du husker klart, vil han benægte det fuldstændigt og påstå, at du husker forkert.
- “Er du sikker på, at du ikke bare husker forkert? Du overdriver altid.” Han får dig til at tvivle på, om du overhovedet kan stole på din egen hukommelse.
- “Det er dig, der misforstår alting. Du tager tingene alt for dramatisk.” Han afviser dine følelser og får dig til at føle, at du overreagerer, hvilket gør, at du begynder at undertrykke dine følelser.
- “Du har brug for hjælp, der er noget galt med dig.” Han sår tvivl om din mentale sundhed og antyder, at du har psykiske problemer, hvilket får dig til at tvivle på dig selv.
- “Hvorfor skal du altid være så følsom? Ingen andre ville reagere sådan.” Han afviser dine følelser som ugyldige, hvilket får dig til at føle dig overfølsom eller forkert.
Når du forsøger at tale om dine følelser eller ting, du husker tydeligt, afviser han dine oplevelser og bebrejder dig, som om du er problemet. Han kan sige, at du ikke er stabil, eller at du konstant overdriver småting.
Hvad du ser: Din partner ændrer små detaljer i dine omgivelser eller manipulerer fysiske situationer for at få dig til at tvivle på din virkelighedsopfattelse. Dette kan ske på subtile måder:
- Han flytter genstande i hjemmet og påstår, at de altid har været på den nye placering, selvom du er sikker på, hvor de oprindeligt stod. Dette skaber en følelse af forvirring, når du ikke længere er sikker på dine egne observationer.
- Han sletter tekstbeskeder fra din telefon og hævder, at du aldrig har modtaget dem. Når du leder efter beviser på, at noget er sket, finder du ikke noget, fordi han aktivt har fjernet det, hvilket øger din tvivl om din egen hukommelse.
- Hvis du konfronterer ham med noget, han har sagt, ændrer han detaljerne i samtalen og griner eller ruller med øjnene, mens han antyder, at du ikke kan huske noget korrekt. Dette skaber en følelse af usikkerhed og tvivl.
- Han fremstiller dig som psykisk ustabil over for andre mennesker og antyder, at du har svært ved at huske ting korrekt. Dette underminerer ikke kun din selvtillid, men skaber også en situation, hvor andre kan begynde at tvivle på dig, hvilket isolerer dig yderligere.
Hvad du mærker: Du begynder at føle en dyb og vedvarende forvirring over dine egne minder og oplevelser. I starten kan du føle dig irriteret eller forvirret, men efterhånden begynder du at tvivle på, om du faktisk husker tingene korrekt. Denne konstante fornemmelse af usikkerhed får dig til at føle dig svækket og sårbar. Eksempler på dette inkluderer:
- Du går rundt i hjemmet og ser ting, der er flyttet, og du undrer dig over, om du selv har flyttet dem uden at huske det. Dette skaber en følelse af forvirring og tvivl om din egen virkelighedsopfattelse.
- Du begynder at skrive noter eller tage billeder for at vise dig selv, at du ikke husker forkert. Dette kan føles nødvendigt for at sikre, at du holder fast i, hvad der virkelig er sket, fordi du ikke længere stoler på din hukommelse.
- Du føler dig isoleret, fordi du begynder at tro, at din partner er den eneste, der forstår, hvad der foregår. Samtidig føler du dig fanget, fordi hans konstante benægtelser og ændringer i fortællingen får dig til at tvivle på alle omkring dig, herunder venner og familie.
- Du føler dig mentalt og følelsesmæssigt udmattet, fordi gaslighting kræver, at du konstant forsøger at navigere i en virkelighed, der hele tiden ændrer sig. Denne tvivl siver ind i alle dele af dit liv, hvor du begynder at betvivle dine egne handlinger og motiver. Du kan begynde at udvikle angst, mistro til dine egne sanser og lav selvtillid.
Gaslighting er en subtil, men ekstremt skadelig form for psykisk vold, der underminerer dit selvværd og din evne til at stole på dine egne sanser og dømmekraft.
Konstant kritik og nedvurdering
Hvad du hører: Din partner retter konstant kritik mod dig, uanset hvad du gør, hvilket undergraver din selvtillid og skaber en følelse af, at du aldrig kan gøre noget rigtigt. Eksempler på, hvad du kan høre:
- “Hvorfor kan du aldrig gøre noget rigtigt?”: Hver gang du laver en fejl, selv en lille en, bliver den forstørret og brugt som bevis for din påståede inkompetence.
- “Ingen andre ville finde sig i en person som dig.”: Han forsøger at isolere dig ved at få dig til at tro, at ingen andre vil kunne lide eller acceptere dig.
- “Du er så uduelig, hvordan kan du ikke engang gøre det her korrekt?”: Selv små opgaver bliver til muligheder for kritik, og du begynder at føle dig ubrugelig, uanset hvor meget du prøver.
- “Du burde være taknemmelig for, at jeg overhovedet gider være sammen med dig.”: Han forsøger at få dig til at tro, at du skylder ham noget, og at han gør dig en tjeneste ved at være i forholdet.
Denne konstante kritik kan være subtil i starten, men over tid bliver den mere direkte og brutal, hvilket skaber en konstant følelse af utilstrækkelighed og skam.
Hvad du ser: Din partners kritik manifesterer sig ikke kun i ord, men også i kropssprog og adfærd, der forstærker følelsen af nedvurdering. Eksempler inkluderer:
- Øjenrulning, når du taler: Han viser, at han ikke tager dine meninger eller følelser seriøst ved at vise åbenlys foragt gennem sit kropssprog.
- Sukker højlydt eller vender ryggen til dig: Når du forsøger at forklare eller forsvare dig selv, kan han ignorere dig eller fysisk vende sig væk, hvilket signalerer, at dine ord ikke betyder noget.
- Griner af dine ideer eller beslutninger: Hvis du foreslår noget eller deler en mening, kan han grine af dig eller bagatellisere dine synspunkter, hvilket får dig til at føle, at dine tanker er værdiløse.
- Ignorerer dig i sociale sammenhænge: Han kan ignorere dig foran andre mennesker, hvilket gør, at du føler dig usynlig og ubetydelig. Dette kan ske under samtaler, hvor han afbryder dig eller taler hen over dig, som om dine ord ikke er værd at lytte til.
Hvad du mærker: Denne konstante nedvurdering fører til en dyb følelse af mindreværd og tvivl på dine egne evner. Eksempler på, hvad du kan føle:
- Følelse af aldrig at være god nok: Uanset hvor meget du prøver, føles det, som om du aldrig kan leve op til hans forventninger, og du begynder at tvivle på dine egne evner til selv de mest basale opgaver.
- Konstant angst for at gøre noget forkert: Du føler dig på vagt hele tiden og frygter, at hvad end du gør, vil blive kritiseret. Dette kan føre til, at du undgår at tage initiativer eller træffe beslutninger.
- Tab af selvtillid: Over tid bliver kritikken internaliseret, og du begynder at tro, at de negative ting, han siger om dig, er sande. Dette fører til lav selvtillid og en følelse af, at du ikke fortjener bedre.
- Social tilbagetrækning: Kritikken får dig måske til at undgå sociale situationer, fordi du føler, at du ikke er god nok til at være sammen med andre mennesker, eller at din partner vil kritisere dig foran dem.
Denne form for konstant kritik og nedvurdering er medvirker til at nedbryde din selvopfattelse og gøre dig afhængig af hans validering. Resultatet er ofte en følelse af hjælpeløshed, hvor du føler, at du ikke kan tage beslutninger eller håndtere ting uden hans “hjælp”.
Isolation fra venner og familie
Isolation er en taktisk metode, der bruges af psykisk voldelige partnere til at afskære offeret fra deres sociale netværk og ressourcer. Over tid bliver isolationen gradvis, men dyb, hvilket skaber afhængighed af den voldelige partner og forstærker kontrollen.
Hvad du hører: Din partner begynder subtilt at kritisere dine relationer og stille spørgsmål ved deres værdi og intentioner. Han bruger ord og sætninger, der får dig til at tvivle på dine venskaber og familiens støtte:
- “Dine venner vender dig imod mig.”: Dette får dig til at føle, at dine venner er en trussel mod jeres forhold, og at de skaber splid.
- “Hvorfor skal du være sammen med dem? Du har jo mig.”: Han antyder, at du ikke har brug for andre relationer end jeres forhold, hvilket langsomt afskærer dig fra at søge støtte andre steder.
- “Din familie forstår dig ikke, de vil bare blande sig.”: Ved at påstå, at dine nærmeste ikke forstår dig eller ønsker det bedste for dig, skaber han afstand mellem dig og dem, der kunne hjælpe dig.
- “De er dårlige for dig, de får dig til at tvivle på os.”: Han får dig til at føle, at det er dine venner og familie, der skader jeres forhold, hvilket får dig til at begynde at trække dig fra dem.
Disse udtalelser sker ofte gentagne gange over tid, hvilket får dig til gradvist at tvivle på dine relationer, selvom de før har været vigtige for dig.
Hvad du ser: Din partners forsøg på at isolere dig er ikke kun verbal, men også tydelig i hans adfærd, der skaber en følelse af kontrol over din tid og dine kontakter:
- Han ignorerer eller afviser dine venner og familie, når de er på besøg: Han kan opføre sig koldt eller uvenligt over for dem, hvilket gør det ubehageligt for dig at invitere dem hjem. Du føler en voksende skyldfølelse, når du vil tilbringe tid med dem, fordi han skaber spænding omkring situationen.
- Skaber konflikter, når du planlægger at se andre: Når du forsøger at tage ud med venner eller familie, finder han undskyldninger for at skabe ubehagelige situationer. For eksempel kan han pludselig blive syg eller finde en årsag til at skabe en konflikt, så du føler, at det er nemmere at blive hjemme.
- Overvåger dine kommunikationsmidler: Han holder øje med, hvem du sender beskeder til eller taler med i telefonen, og kan kritisere eller kræve forklaringer på, hvorfor du taler med bestemte mennesker. Du kan føle, at du hele tiden skal være forsigtig med, hvem du kontakter.
- Kontrollerer din tid: Han kan forsøge at planlægge din tid for dig eller gøre krav på, at du skal være tilgængelig for ham. Hvis du vil lave noget alene eller med andre, kan han blive fornærmet eller såret, hvilket får dig til at aflyse dine planer.
Hvad du mærker: Som følge af denne gradvise isolering begynder du at føle dig mere og mere alene, fanget og afhængig af din partner. Eksempler på, hvad du kan mærke:
- En følelse af social isolation: Over tid ser du dine venner og familie mindre, enten fordi han gør det ubehageligt for dig at være sammen med dem, eller fordi du begynder at tro på hans kritik af dem. Du føler dig afskåret fra de mennesker, der tidligere gav dig støtte, og begynder at tro, at din partner er den eneste, du kan stole på.
- Skyld og tvivl: Når du begynder at tænke på at tilbringe tid med andre, føler du dig skyldig. Hans konstante kritik af dine relationer får dig til at føle, at du gør noget forkert ved at søge deres selskab, og du begynder at tvivle på dine egne behov for social kontakt.
- Afhængighed af din partner: Da dine sociale bånd gradvist svækkes, føler du, at din partner er den eneste, der virkelig “forstår” dig. Denne afhængighed gør det sværere at søge støtte andre steder og styrker følelsen af, at du er fanget i forholdet.
- Frygt for at skuffe ham: Du kan føle dig bange for at gøre ham utilfreds, hvis du vælger at se dine venner eller familie. Hans reaktioner på din sociale kontakt skaber en underliggende frygt for, at du skader forholdet ved at søge støtte udenfor.
Konsekvensen af isolering er, at du mister dine forbindelser til de mennesker, der kan støtte dig eller hjælpe dig med at genkende og undslippe den psykiske vold. Dette gør dig mere afhængig af din partner, og han får større kontrol over dit liv, mens du langsomt mister din selvstændighed og dit netværk.
Overførsel af skyld og manglende ansvar
Overførsel af skyld er en metode, der anvendes i psykisk vold, hvor udøveren systematisk undgår ansvar for deres handlinger og i stedet får offeret til at føle skyld. Dette skaber en magtbalance, hvor offeret bærer ansvaret for både egne og partnerens handlinger og følelser.
Hvad du hører: Din partner bruger ofte udtryk og sætninger, der får dig til at føle, at det er dig, der er problemet. Han undgår at tage ansvar for sin opførsel ved at vende enhver situation mod dig. Eksempler kan være:
- “Hvis du ikke var så hysterisk, ville jeg ikke blive vred.”: Han får det til at se ud som om, at hans vrede eller dårlige opførsel er et resultat af din reaktion. Dette gør, at du begynder at føle dig skyldig for at have fremprovokeret hans adfærd.
- “Det er din skyld, at vi altid skændes.”: Han skifter fokus fra sit eget ansvar i konflikten og får dig til at føle, at du er årsagen til alle jeres problemer.
- “Hvis du bare gjorde, hvad jeg sagde, ville vi ikke have disse problemer.”: Han gør det klart, at du alene er skyld i problemerne i forholdet, og får dig til at føle, at alt ville være godt, hvis du ændrede dig.
- “Du gør mig forvirret/skør/rundtosset med din opførsel.”: Dette får dig til at føle, at hans uacceptable adfærd er berettiget, fordi du angiveligt udløser den.
Disse sætninger bliver ofte gentaget i forskellige sammenhænge, hvilket skaber en dynamik, hvor du begynder at internalisere skylden.
Hvad du ser: overførsel af skyld kommer også til udtryk i din partners handlinger og kropssprog, hvilket forstærker følelsen af, at det er dig, der er problemet. Eksempler inkluderer:
- Når han gør noget forkert, undgår han at tage ansvar: I stedet for at erkende sine fejl, finder han på undskyldninger eller vender det hele mod dig. For eksempel kan han sige, at han kun råbte, fordi du gjorde noget, der provokerede ham.
- Manipulerer diskussioner for at få dig til at føle dig skyldig: Hvis du forsøger at tage et alvorligt emne op, såsom hans adfærd eller manglende ansvar, vil han ændre emnet eller manipulere situationen, så du ender med at føle, at det er dig, der er årsagen til konflikten.
- Han trækker sig følelsesmæssigt eller bliver tavs: Når du forsøger at konfrontere ham med hans adfærd, kan han nægte at engagere sig i samtalen og give dig tavshed som straf, hvilket får dig til at føle, at du er den, der har gjort noget forkert.
Hvad du mærker: Som følge af denne konstante overførsel af skyld begynder du at føle dig ansvarlig for både hans følelser og handlinger. Dette skaber en dyb følelse af skyld og ansvar for hans adfærd. Eksempler på, hvad du kan mærke:
- En konstant følelse af skyld og skam: Du føler dig skyldig for alt, hvad der går galt i forholdet, og begynder at tro, at du er årsagen til hans vrede eller frustration. Denne skyld bliver en tung byrde, som du bærer konstant.
- Angst og frygt for at udløse konflikter: Du begynder at gå på æggeskaller (et højt alarmberedskab) for at undgå at provokere hans vrede eller ubehagelige adfærd. Du forsøger at tilpasse dig for at undgå situationer, der kunne få ham til at skifte humør eller rette skylden mod dig.
- Følelsen af at blive manipuleret: Du ved måske på et dybere plan, at noget er galt, men hans konstante manipulation får dig til at tvivle på dig selv. Du føler dig mentalt udmattet og forvirret, fordi du prøver at tage ansvar for noget, der ikke er din skyld.
- Mistet selvværd: Over tid begynder du at føle dig som en fiasko, da hans manipulation får dig til at tro, at du er ansvarlig for hans dårlige opførsel. Dette påvirker dit selvværd og din tro på, at du fortjener bedre behandling.
Det er kendetegnende for de kvinder vi behandler i Psykologhuset ved Åen at de i starten af forholdet er usikre på om de bliver manipulerede, og ikke bemærker det, men de fleste af dem mærker i løbet af måneder, nærmere end år, at de bliver manipulerede. Der går så mange år før de typisk er ude af forholdet, og først der kontakter os.
Konsekvensen af overførsel af skyld er, at du internaliserer skylden for hans adfærd og føler, at det er dig, der skal ændre dig for at undgå konflikter. Dette skaber en skadelig dynamik, hvor du mister din evne til at se hans ansvar og i stedet bærer den fulde byrde for forholdets problemer.
Humørsvingninger og uforudsigelighed
Humørsvingninger og uforudsigelig adfærd er karakteristiske i psykisk vold, hvor udøveren skifter mellem kærlig og fjendtlig opførsel uden nogen åbenlys grund. Dette skaber en konstant tilstand af forvirring og angst hos offeret, som aldrig ved, hvad de kan forvente fra deres partner.
Hvad du hører: Din partner skifter mellem kærlige udtalelser og fjendtlige kommentarer uden advarsel. Hans humør kan skifte fra det ene øjeblik til det næste, hvilket efterlader dig følelsesmæssigt forvirret. Eksempler på, hvad du kan høre:
- “Jeg elsker dig mere end noget andet,” kun kort tid efter at sige, “Jeg ved ikke, om jeg kan klare at være sammen med dig længere.”: Han udtrykker stærke følelser af kærlighed, men kan lige så hurtigt trække sig tilbage og tale om at forlade dig.
- “Du er den bedste ting, der er sket for mig,” efterfulgt af “Jeg kan bare ikke holde dig ud lige nu.”: Dette skaber en forvirrende dynamik, hvor du aldrig ved, om du er elsket eller afvist.
- “Du betyder alt for mig,” men senere “Jeg ved ikke, om vi skal være sammen.”: Denne form for uforudsigelighed holder dig i konstant tvivl om, hvor du står i forholdet, og hvad du kan forvente af ham.
Hvad du ser: Hans adfærd afspejler de pludselige humørsvingninger, og du kan opleve, at hans handlinger ikke stemmer overens med hans ord. Eksempler på, hvad du ser:
- Pludselig koldhed eller fjendtlighed uden nogen åbenlys årsag: Den ene dag er han kærlig og opmærksom, og den næste dag kan han ignorere dig fuldstændigt eller opføre sig køligt. Du kan opleve, at han trækker sig tilbage, bliver kort for hovedet eller opfører sig som om, du irriterer ham, uden at du ved hvorfor.
- Ekstremt kærlig adfærd efter en konflikt: Efter en stor konflikt eller konfrontation kan han pludselig overøse dig med kærlighed, gaver eller komplimenter, hvilket forvirrer dig og får dig til at tvivle på, om han virkelig mente de negative ting, han sagde eller gjorde før.
- Ignorerer dig i sociale sammenhænge eller trækker sig væk fra fælles aktiviteter: Han kan nægte at deltage i aktiviteter, I normalt nyder sammen, eller opføre sig afvisende, når I er sammen med andre, hvilket skaber en følelse af isolation og forvirring.
Hvad du mærker: Denne uforudsigelige adfærd og de pludselige skift i humør skaber en konstant følelse af angst og usikkerhed hos dig. Eksempler på, hvad du mærker:
- Konstant usikkerhed og vagtsomhed: Igen som før – du går på æggeskaller, fordi du aldrig ved, hvad der vil trigge hans næste humørskifte. Du bliver yderst sensitiv og forsøger hele tiden at tilpasse din adfærd for at undgå at gøre ham vred eller fjendtlig.
- Emotionel forvirring og udmattelse: De hurtige skift fra kærlighed til vrede efterlader dig følelsesmæssigt udmattet. Du har svært ved at forstå, hvad der udløser disse ændringer, og du begynder at tvivle på, om dine egne følelser er berettigede.
- Følelse af at blive manipuleret: Du kan begynde at føle, at hans kærlige adfærd efter konflikter er et forsøg på at manipulere dig til at blive i forholdet eller tilgive ham for hans tidligere opførsel. Dette skaber en følelse af tvivl og mistillid.
- Øget afhængighed af din partner: Fordi du aldrig ved, hvornår han vil være kærlig eller vred, begynder du at stræbe efter de øjeblikke af kærlighed og opmærksomhed. Dette kan få dig til at føle, at du skal gøre mere for at “fortjene” hans kærlighed, selvom hans uforudsigelighed er en del af den psykiske vold.
Det er generelt den øgede afhængighed, du skal være særlig opmærksom på. Det er en del af forklaringen på hvorfor det er svært at tage sit gode tøj og “bare” gå.
Konsekvensen af uforudsigelig adfærd og humørsvingninger er, at du aldrig føler dig sikker i forholdet. Du bliver konstant tvunget til at tilpasse dig hans humør, og du begynder at miste tilliden til dine egne følelser og vurderinger. Over tid bliver du mere afhængig af hans godkendelse og kærlighed, hvilket gør det svært at se klart, hvordan hans adfærd påvirker dig.
Afvisning af dine følelser og behov
I psykisk vold er en af de mest skadelige metoder at afvise eller ignorere offerets følelser og behov. Når din partner konsekvent nægter at anerkende dine følelser, underminerer det din selvtillid og skaber en følelse af isolation. Over tid begynder du at tvivle på, om dine følelser overhovedet er gyldige, hvilket gør det svært at stå fast på dine behov og ønsker.
Hvad du hører: Din partner vil systematisk afvise og ignorere dine følelser, hvilket får dig til at føle, at du overreagerer eller er urimelig. Eksempler på, hvad han siger, kan være:
- “Du overreagerer altid. Det er ikke noget at blive sur over.”: Han afviser dine følelser som ubetydelige og bagatelliserer dem.
- “Dine følelser er latterlige. Ingen andre ville tage det så seriøst.”: Han får dig til at føle, at dine følelser er unormale eller forkerte, hvilket fører til, at du begynder at tvivle på dig selv.
- “Hvorfor skal du være så dramatisk hele tiden?”: Han kritiserer dig for at udtrykke dine følelser og får dig til at føle, at du er irrationel eller for følsom.
- “Du er simpelthen for følsom, alt rammer dig så hårdt.”: Ved at fremstille dig som overfølsom underminerer han din ret til at føle, hvad du føler.
Disse sætninger gentages ofte, og du begynder langsomt at internalisere ideen om, at dine følelser ikke er gyldige eller vigtige.
Hvad du ser: Din partners afvisning af dine følelser kommer ikke kun gennem hans ord, men også gennem hans kropssprog og adfærd. Eksempler på, hvad du ser:
- Han ignorerer dig, når du forsøger at tale om dine følelser: Han kan simpelthen vende ryggen til dig eller gå væk, når du prøver at forklare, hvordan du har det. Dette skaber en følelse af afvisning og isolation.
- Latterliggør eller griner af dine følelser: Når du udtrykker sårbarhed, kan han grine eller rulle med øjnene, hvilket signalerer, at dine følelser ikke tages seriøst og er værdiløse i hans øjne.
- Vender samtalen mod sig selv: Når du forsøger at tale om dine egne behov, kan han hurtigt dreje samtalen til sine egne følelser eller problemer, og ignorere det, du oprindeligt bragte op.
- Han tjekker telefonen eller forlader rummet: Hvis du viser tegn på følelsesmæssig sårbarhed, kan han vælge at ignorere dig ved at distrahere sig selv, for eksempel ved at kigge på sin telefon eller simpelthen gå ud af rummet. Dette får dig til at føle dig afvist og uvigtig.
Hvad du mærker: Denne konstante afvisning af dine følelser får dig til at føle dig usynlig, uvigtig og forkert. Over tid begynder du at miste troen på dine egne følelser og begynder at undertrykke dem for at undgå yderligere afvisning. Eksempler på, hvad du kan mærke:
- Følelse af, at dine følelser ikke er gyldige: Du begynder at tvivle på, om dine reaktioner er berettigede. I stedet for at udtrykke, hvordan du har det, undertrykker du ofte dine følelser for ikke at blive afvist eller latterliggjort.
- Skam over dine følelser: Hver gang du føler noget stærkt, bliver du mindet om, hvordan han tidligere har kaldt dig dramatisk eller overfølsom, og du begynder at skamme dig over dine egne følelser.
- Følelsesmæssig isolation: Fordi du ved, at dine følelser vil blive afvist, begynder du at trække dig følelsesmæssigt tilbage og holde dine tanker og følelser for dig selv. Du føler dig ensom og isoleret, selvom du er i et forhold, fordi der ikke er nogen plads til dine følelser.
- Tab af selvtillid: Over tid underminerer hans konstante afvisning af dine følelser din selvtillid. Du begynder at føle, at dine følelser ikke er værdifulde, og du kan begynde at tvivle på din evne til at vurdere, hvad du virkelig har brug for eller fortjener.
Konsekvensen af denne afvisning af dine følelser er, at du begynder at miste kontakten til dine egne behov og ønsker. Over tid kan du blive så vant til at undertrykke dine følelser, at du begynder at tvivle på, om de overhovedet er værd at dele. Dette skaber en følelse af følelsesmæssig isolation og ensomhed i forholdet, hvor du gradvist mister troen på, at dine følelser betyder noget.
Manipulation gennem skyld og skam
Skyld og skam er to kraftfulde redskaber, der ofte bruges af psykisk voldelige partnere til at kontrollere og manipulere deres partner. Vores erfaring ved Psykologhuset ved Åen er, at skyld og skam er de stærkeste følelser vi har, og at de stort set altid er forbundet med stigmatisering – det er nærmest skamfuldt at tale om skyld og skam og det er de følelser vi har sværest ved at sætte ord på.
Ved at få dig til at føle skyld for hans opførsel eller ved at påføre dig skam over dine handlinger eller reaktioner, kan han underminere din selvtillid og gøre dig mere afhængig af ham. Denne form for manipulation er subtil, men den kan have dybtgående følelsesmæssige konsekvenser, som gradvist svækker din evne til at stå op for dig selv.
Hvad du hører: Din partner bruger ord og sætninger, der får dig til at føle dig skyldig for hans følelser eller opførsel. Han kan også bebrejde dig for forholdets problemer, hvilket får dig til at tro, at det hele er din skyld. Eksempler på, hvad han kan sige:
- “Efter alt det, jeg har gjort for dig, er det sådan, du gengælder mig?”: Han minder dig om alt det, han har gjort for dig, og får dig til at føle, at du skylder ham noget. Denne manipulation får dig til at føle, at du aldrig kan leve op til hans forventninger.
- “Hvis du virkelig elskede mig, ville du gøre det her for mig.”: Han bruger din kærlighed mod dig ved at få dig til at føle, at du ikke er tilstrækkelig kærlig eller opofrende nok, hvis du ikke opfylder hans ønsker.
- “Ingen andre ville finde sig i det, du gør.”: Dette er en subtil trussel, der skaber frygt for at miste ham, fordi du begynder at tro, at ingen andre ville kunne acceptere dig.
- “Du burde skamme dig. Det er altid dig, der skaber problemer.”: Han får dig til at føle, at det er dig, der er ansvarlig for de problemer, I oplever, hvilket skaber skam og tvivl omkring din egen adfærd.
Hvad du ser: Manipulation gennem skyld og skam kommer også til udtryk i din partners adfærd. Han bruger subtile former for kontrol og kropssprog til at forstærke dine følelser af skyld og skam. Eksempler på, hvad du ser:
- Ryster på hovedet eller ruller med øjnene: Når du forsøger at forklare, hvordan du har det, kan han reagere med nonverbale tegn på foragt, hvilket får dig til at føle dig lille og uværdig.
- Han ignorerer dine positive handlinger og fokuserer kun på dine fejl: Selv når du gør noget for at opfylde hans behov eller for at forbedre forholdet, vil han ofte overse det og kun fokusere på de negative aspekter, hvilket får dig til at føle, at du aldrig kan gøre det godt nok.
- Bruger sin kropsholdning til at intimidere: Han kan bruge sin fysiske tilstedeværelse til at få dig til at føle dig underlegen, såsom at stå meget tæt på dig eller stirre intenst, hvilket forstærker din følelse af skyld og skam.
- Nægter at anerkende dine behov eller præstationer: Han ignorerer eller bagatelliserer de positive ting, du gør, og fremhæver kun dine fejl, hvilket får dig til at føle, at du aldrig er god nok.
Hvad du mærker: Denne konstante påføring af skyld og skam påvirker din mentale og følelsesmæssige tilstand og skaber en følelse af utilstrækkelighed og skyld. Eksempler på, hvad du kan mærke:
- Konstant skyldfølelse: Du begynder at føle dig skyldig over næsten alt, hvad du gør. Selv når du gør noget, der er i dine egne bedste interesser, eller noget, der gør dig glad, føler du skyld, fordi han har fået dig til at tro, at du kun bør fokusere på hans behov.
- Skam over dig selv: Du kan begynde at føle en dyb skam over din egen adfærd, selvom det ikke er berettiget. Dette kan føre til en følelse af, at du aldrig vil være god nok til ham eller nogen anden.
- Følelsen af, at du skylder ham noget: Du begynder at handle for at tilfredsstille hans behov, ikke fordi du vil, men fordi du føler, at du skylder ham noget for alt det, han har gjort for dig, hvilket gør det svært at sætte grænser.
- Følelsesmæssig udmattelse: Over tid bliver det mentalt udmattende at håndtere de konstante skyldfølelser og følelsen af utilstrækkelighed. Dette kan føre til stress, angst og en generel følelse af opgivelse.
Konsekvensen af manipulation gennem skyld og skam er, at du begynder at tvivle på dit eget værd og bliver mere og mere fanget i en cyklus, hvor du prøver at leve op til hans forventninger, selvom de konstant ændrer sig. Denne form for psykisk vold kan føre til alvorlige mentale og følelsesmæssige konsekvenser, hvor du mister troen på dig selv og din evne til at tage vare på dine egne behov.
Tavshed som straf
Tavshed som straf, er en manipulationsmetode, hvor din partner bevidst nægter at kommunikere med dig for at skabe en følelse af skyld, skam eller isolation. Denne form for psykisk vold er subtil, men yderst effektiv til at kontrollere og straffe, da den efterlader dig følelsesmæssigt afskåret og desperat efter at genoprette kontakten.
Hvad du hører: Når din partner anvender tavshed som straf, er det ikke, hvad du hører, men netop hvad du ikke hører, der er problemet. Du kan dog modtage korte, afvisende svar eller antydninger om, at du burde vide, hvad du har gjort galt. Eksempler kan være:
- “Du ved godt, hvorfor jeg ikke taler til dig.”: Dette antyder, at du burde forstå, hvad du har gjort forkert, og efterlader dig i en tilstand af usikkerhed og skyld.
- “Det er din egen skyld, at vi ikke taler sammen.”: Her lægges ansvaret for den manglende kommunikation over på dig, hvilket øger din skyldfølelse.
- Afvisende svar som “Mhm” eller “Okay.”: Når du forsøger at tale med ham, kan han give dig korte, kolde svar, der signalerer, at han ikke er interesseret i at have en rigtig samtale.
Denne tavshed kan være særligt smertefuld, fordi det skaber en følelse af afvisning og isolation. Du begynder at føle, at du har gjort noget forfærdeligt, selvom du måske ikke ved, hvad det er.
Hvad du ser: Tavsheden viser sig ikke kun i manglende ord, men også i adfærd og kropssprog, der viser afvisning og distance. Eksempler på, hvad du ser:
- Han nægter at se på dig eller anerkende din tilstedeværelse: Når du forsøger at tale med ham, vender han ryggen til dig eller undgår øjenkontakt, hvilket signalerer, at han fuldstændigt ignorerer dig.
- Fysisk distancering: Han kan fjerne sig fra rummet, når du prøver at tale med ham, eller sætte sig langt væk fra dig, både fysisk og følelsesmæssigt. I sengen kan han for eksempel vende sig væk fra dig, hvilket skaber en følelse af kulde og isolation.
- Han afviser dine forsøg på at nærme dig: Hvis du forsøger at bryde tavsheden ved at spørge ind til, hvad der er galt, kan han sukke eller bare fortsætte med at ignorere dig, hvilket får dig til at føle dig afvist og uvigtig.
- Afviser enhver form for fysisk kontakt: Han kan undgå fysisk berøring, såsom at holde i hånden eller kramme dig, hvilket forstærker følelsen af følelsesmæssig og fysisk distance.
Hvad du mærker: Det kan få dig til at føle dig usynlig, uvigtig og desperat efter at genoprette kontakten. Eksempler på, hvad du mærker:
- Følelsesmæssig isolation og ensomhed: Tavsheden føles som en mur mellem jer, der gør dig følelsesmæssigt afskåret. Du føler dig usynlig og ubetydelig, som om din tilstedeværelse ikke betyder noget for ham.
- Angst og ængstelighed: Du begynder at føle dig angst og ængstelig over situationen. Usikkerheden om, hvad du har gjort forkert, og frygten for, at jeres forhold er truet, skaber en konstant usikkerhed og angst.
- Skam og skyld: Fordi han aldrig direkte siger, hvad der er galt, føler du dig skyldig, selvom du måske ikke ved, hvad du har gjort. Du begynder at internalisere ideen om, at det er dig, der er skyld i tavsheden, og føler skam over dine handlinger eller følelser.
- Et desperat behov for at genoprette kontakten: Du bliver følelsesmæssigt desperat efter at få ham til at tale med dig igen. Dette kan føre til, at du undskylder eller tilpasser dig hans krav, selv når du ikke ved, hvad du har gjort galt. Denne desperation får dig til at føle, at du er nødt til at gøre alt for at bryde hans tavshed.
Konsekvensen af tavshed som straf er, at du langsomt bliver mere og mere afhængig af hans accept og anerkendelse. Fordi tavsheden skaber en dyb følelse af isolation, bliver du desperat efter at genoprette forholdet, hvilket ofte får dig til at gå på kompromis med dine egne behov og grænser. Silent treatment kan også føre til en følelse af opgivelse og hjælpeløshed, fordi du aldrig ved, hvornår eller hvordan han vil bryde tavsheden, og hvad du skal gøre for at undgå, at det sker igen.
Om hjælp fra en psykolog
For hver eneste klient vi har haft med psykisk vold i Psykologhuset ved Åen, har det været svært for kvinden at familien ikke forstod, hvorfor hun ikke bare var gået tidligere – hvis hun altså var så stærk hun var kommet ud af forholdet.
Det er vigtigt at forstå, at det er kompliceret at forstå hvorfor du ikke bare kan gå. At det er uendeligt svært at gå. Det gør det svært at tale om og få hjælp til. Samtidigt sætter psykisk vold dybe spor i ens identitet, så man fremover vil gå til livet på en dårlig måde. Det er derfor en psykolog er nødvendig. Psykisk vold er ikke en lille ting, eller noget der bare kan fejes ind under gulvtæppet. Vi ville ønske at kvinderne kom til os tidligere, så vi kunne hjælpe dem med at afklare tvivlen.
Perspektiv og omfang
Se publikation listet nedenfor i kilder omkring kortlægningen i Danmark. Undersøgelsen fra Vive viser at 3,9% af kvinderne og 1,2% af mændene har følt sig udsat for psykisk partner vold.
Denne artikel er skrevet af Søren Kramer
Kilder
- En kortlægning af psykisk partner vold fra VIVE: https://www.vive.dk/media/pure/7024/1864918
- Dansk lov omkring psykisk vold: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/329
- Loring, M. T. (1994). Emotional Abuse: The Trauma and the Treatment. Jossey-Bass Publishers.
Gentagen kritik fører til et betydeligt fald i selvværd og kan medføre langsigtede psykologiske skader. Ifølge Loring kan følelsesmæssig nedbrydning gennem konstant kritik skabe varige følelser af utilstrækkelighed og magtesløshed, som kan være lige så alvorlige som fysisk vold. - Hines, D. A., & Douglas, E. M. (2010). “Intimate Terrorism by Women Towards Men: Does it Exist?” Journal of Aggression, Conflict and Peace Research, 2(3), 36-56.
Ifølge forskning af Hines og Douglas er skyld og skam magtfulde manipulationsværktøjer, der bruges til at nedbryde offerets følelse af selvværd og skaber en afhængighed af misbrugeren - Stark, E. (2007). Coercive Control: How Men Entrap Women in Personal Life. Oxford University Press.
Humørsvingninger og uforudsigelig adfærd skaber en cyklus af angst og kontrol, hvor offeret konstant forsøger at tilpasse sig for at undgå konflikt. Ifølge Stark er denne taktik en central del af “coercive control,” hvor misbrugeren gradvist får mere magt ved at skabe uforudsigelighed og frygt. - Bancroft, L. (2002). Why Does He Do That? Inside the Minds of Angry and Controlling Men. Berkley Books.
Emotional invalidation, hvor partneren konsekvent afviser offrets følelser, kan føre til dybe psykiske skader som depression og angst. Ifølge Bancroft er denne form for følelsesmæssig vold særligt skadelig, fordi den undergraver offerets følelse af værdighed og autonomi. - Sweet, P. L. (2019). “The Sociology of Gaslighting.” American Sociological Review, 84(5), 851-875.
Gaslighting er en ekstremt effektiv manipulationsmetode, som gradvist destabiliserer offerets opfattelse af virkeligheden. Ifølge Sweet er gaslighting ikke kun en form for manipulation, men et mønster af psykisk vold, der har som mål at underminere offrets mentale sundhed og autonomi. - Tolman, R. M., & Wang, H. C. (2005). “Domestic Violence and Women’s Mental Health: The Role of Social Support and Social Networks.” Violence Against Women, 11(7), 770-790.
Isolering er en af de mest effektive taktikker i psykisk vold, da det gør offeret afhængigt af misbrugeren. Ifølge Tolman & Wang bliver kvinder i højere grad udsatte for fortsat misbrug, når de er isoleret fra deres støttenetværk, hvilket forværrer de psykologiske skader.
Relaterede Indlæg
Mand – i tvivl om du er udsat for psykisk vold?
Tillykke med at du er kommet hertil. Vi har stort set aldrig henvendelser i...
I tvivl om du er udsat for psykisk vold?
Et kerneproblem ved psykisk vold er, at det er svært at se, om du er udsat for...