Unges mentale helbred og Covid-19
Der er for nyligt kommet et større fokus på hvad pandemien har gjort ved unges mentale helbred.
En undersøgelse af Gallup viser at 22,7% af danskere vurderer at deres mentale helbred er blevet værre gennem 2020, imens tallet er helt oppe på 34,2% for 18-29-årige, altså halvanden gange højere.
Antallet af danskere der altid føler sig ensomme er næsten fire gange højere blandt 18-29-årige end for alle danskere (7,8% ift. 2,1%).
Ligesom mange ting i vores samfund ramte covid-19 de familier der i forvejen har det svært hårdest, og selvom unges mentale helbred i forvejen var forværrende før pandemien er der set et klart dyk på mange forskellige fronter såsom depression, ensomhed og angst. Heldigvis kan vi med sikkerhed sige at der er lys for enden af tunnelen, genåbning og vacciner giver ikke bare håb (hvilket selvfølgelig også er en god ting), men påvirker også direkte den mentale sundhed af alle danskere positivt.
Stå sammen ved at holde afstand
Et forskningsprojekt af Københavns Universitet har nogle rigtig interessante datapunkter. De undersøgte generelt danskernes mentale velbefindende. Faktorer de målte er bekymringer, livskvalitet, social isolation, ensomhed, alvorlig ensomhed, mental sundhed, angst og andelen af befolkningen der ønsker at blive vaccineret. Lad os kigge på tre forskellige, social isolation, alvorlig ensomhed og angst.
Social isolation
Det kan ses at social isolation korrelerer meget med årstids (vinter er værst), man kan også se en positiv tendens af at social isolation er nedgående, dog er den relativt til sidste maj højere (det er en lille forskel, og derfor kan det også være normal statistik varians). Ideelt skal social isolation gå ned til præ-pandemi niveauer, men fuld helbredelse er muligvis bare en ønskedrøm. Der er i hvert fald ikke et godt argument imod at prøve.
Alvorlig ensomhed
Ligesom social isolation korrelerer alvorlig ensomhed meget med årstid (vinter er også værst her). Generelt ses de samme tendenser som ved social isolation, dog var der mere alvorlig ensomhed i 2021 end i 2020. Det er en meget bekymrende tendens, specielt fordi alvorlig ensomhed steg fra den 13. maj 2021 til 27. maj 2021, det burde forhåbentligt gå ned ved det næste datapunkt.
Angst
Angst, i modsætning til alvorlig ensomhed og social isolation, korrelerer ikke ligeså meget med årstid (selvom der er marginalt mere angst om vinteren). Ligesom ved alvorlig ensomhed var der desværre en højere spids i 2021, og generelt var der mere angst hele året i 2021 end 2020 (ligesom ensomhed, dog ikke en ligeså stor stigning).
Unge, ensomhed og covid-19
Ensomheden og isolationen fører til fortvivlelsen. Angsten af at være så magtesløs fører til modløshed, alle disse følelser kan få en til at stille spørgsmålet ”Hvad er pointen?”. Det har været specielt hårdt for unge i vintermånederne da der var en forventning om at alt ville være godt efter den første bølge blev tæmmet. I stedet for var der den hidtil største bølge med de hårdeste restriktioner set i Danmarks historie. Dette er oven i at vintermånederne i forvejen er der hvor depression, angst og ensomhed er kraftigst. Ensomhed var i forvejen et voksende problem før pandemien, men nedlukning og social isolation har gjort langt flere ensomme, og for dem der i forvejen var ensomme er det blevet endnu slemmere.
Studier viser også at unge er den befolkningsgruppe (udover folk med en historie af psykisk sygdom) der har de højeste niveauer af ensomhed. I BBC’s Loneliness Experiment, det største studie nogensinde på ensomhed, fandt man ud af at 40% af 16- til 24-årige følte sig ensomme, specielt mænd. Det er et kæmpe samfundsproblem der er ligeså vigtigt hvis ikke vigtigere end pandemien. Der er en massiv del af samfundet der føler sig mere og mere isoleret, og det har katastrofale langvarige konsekvenser på folks helbred.
Det er svært fordi mental sundhed er et meget mere usynligt problem end fysisk sundhed, hvis du har brækket din arm er der ikke nogle der vil sige dig i mod, men hvis du siger at det gør ondt fordi du føler dig ensom kan det for nogle ses som en dårlig undskyldning, selvom det er en absolut ligeså reel og smertefuld ting. Med en brækket arm ved lægen præcis hvad der skal gøres, og der kan gives en ret nøjagtig tidsramme for hvornår du får det bedre.
På den måde kan en ting som ensomhed være langt mere smertefuldt, det kan ikke ses hvilket gør at nogle folk er mindre empatiske, der kan ikke gives en tidsramme for hvornår du får det bedre, du skal sådan set selv arbejde får at få det bedre ift. en brækket arm hvor din krop reparerer sig selv. Men ligesom ved den brækkede arm er det bedst ikke at prøve at fixe det selv, en professionel psykolog vil forstå dig, og hvis du bruger kontaktformularen under denne artikel kan du blive refereret til en psykolog som både arbejder meget med ensomhed, og er ung, og derved vil have en bedre forståelse for dine problemer.
Unge, depression og covid-19
Et studie fra Universeity of Surrey sammenlignede unge før pandemien (efterår 2019) og i midten af nedlukningen (May/Juni 2020), procentdelen af unge med klinisk depression steg fra 14,9% til 34,7%, altså mere end en fordobling. Det kan være svært ikke at underdrive hvor stor og tragisk en stigning dette er. Det er ikke særlig sjovt at være konstant træt på samme tid med at man ikke kan sove, eller mangle motivationen til at gøre ting man førhen synes var nemme men nu er svære.
Har jeg depression?
Fra sundhed.dk har vi nogle almene symptomer:
- Nedtrykthed
- Mindre lyst og interesse
- Mindre energi
- Træthed
- Nedsat selvtillid eller selvfølelse
- Svært ved at sove
Efterspørgslen af psykologer er normalt lavest i sommermånederne men vi kan se at der er en kæmpe andel af unge som har haft det rigtig svært på grund af pandemien. Brug kontaktformularen herunder får at få fat i en ung psykolog som vil kunne forstå dig og dine problemer.
Relaterede Indlæg
Gode råd mod angst
Angst er et ganske velkendt ord og alligevel er der megen tvivl om, hvad angsten...
Få dit glade og trygge barn tilbage
Når du lige nu læser denne artikel, er det måske fordi du har et barn, der ikke...