![Terapilokale Vejle featured_image](https://www.phuset.dk/wp-content/uploads/2023/04/terapilokale-vejle-scaled.jpeg)
![Terapilokale Vejle featured_image](https://www.phuset.dk/wp-content/uploads/2023/04/terapilokale-vejle-scaled.jpeg)
Terapi i Vejle
De fleste af os går gennem livet, og oplever noget, der belaster os psykisk. Det er helt normalt, at du har perioder i livet, hvor du er ked af det og ikke kan komme videre i det liv. Ofte er det ikke nok, kun at snakke med dine nærmeste, eller selv forsøge at løse dine udfordringer. Derfor er det vigtigt at søge professionel hjælp ved en psykolog. Vi er et psykologhus beliggende i Vejle Centrum.
Hvad kan du få terapi for i Phuset Vejle
Vi har forskellige psykologer, og du får den psykolog, der er det bedste match til dig. Vi har ekspertise indenfor mange psykologiske områder, og nedenstående er et udpluk, af hvad vi tilbyder hjælp til.
- Stress
- Angst
- Depression
- Lavt selvværd
- Akut krise- & traumebearbejdning
- Selvmordstanker (passive- og aktive selvmordstanker)
- Overdreven perfektionisme, tankemønstre & handlemåder
- Forventninger til os selv og omgivelserne
- Livskriser
- Parforhold & familie
- Fra hjemmeboende børn til tosomhed eller ensomhed
- Familiekonflikter
- Vrede
- Sorg og tab
- Grænser og grænsesætning
- Ensomhed
- Ufrivilligt enlig
- Udfordringer i datinglivet
- Seksualitet og seksuelle udfordringer
- Studierelaterede udfordringer
- Personlig udvikling
- Identitetssøgen
- Rastløshed
Hvad kan du gøre for dig selv, inden du starter i terapi
Nogen gange ved du ikke hvorfor du gerne vil starte til psykolog, men du kan mærke at der er noget i dit liv, der ikke er rigtigt for dig. Sammen kan vi identificere, hvad vi skal have bearbejdet i samtalerne. Andre gange har du mere klarhed over, hvad du gerne vil snakke om. Inden du starter i terapi, kan du stille dig selv følgende spørgsmål. Lever du det liv, du allermest ønsker dig? Skal du have bearbejdet gamle minder? Giver dit liv med din partner mening? Giver dine nærmeste mennesker dig energi, eller bliver du drænet af dem? Har du det rigtige arbejde? Er du ensom? Har du brug for hjælp til at komme i gang med at date? Er dine børn flyttet hjemmefra, og skal du finde dig selv på ny? Måske har du længsler og behov du ikke imødekommer, og hvorfor gør du ikke det? Hvad har du behov for at justere i dit liv?
Hvad får du ud af et terapiforløb ved Phuset i Vejle
Når vi bearbejder det du har behov for, såsom historik, udfordringer, traumer, samt længsler og behov, vil du opleve mere glæde og klarhed i din tilværelse, såvel som en øget grad af bevidsthed om hvad der er vigtigt for dig. Dit energiniveau vil stige, fordi der kommer en meningsfuld retning. Du vil opleve at mestre det ubehagelige i dit liv på en ny og mere nænsom måde. Du vil blive i stand til at byde ubehagelige tanker og følelser velkomne, og leve det liv der giver allermest mening for dig.
Hvilket fokus er vigtigst for dig i terapien
Om terapien skal omhandle din fortid, nutid eller fremtid eller en blanding, er meget individuel. Terapitypen er altså meget forskellig alt efter hvilket menneske der er i terapiforløb.
Nogle har brug for at bearbejde deres livshistorie og finde forklaringer i deres barndom, for at forstå deres nuværende måde at være i verden på. Det er ofte forløsende at finde årsagen til, hvorfor du kan have særlige barrierer i livet, du skal tage hensyn til.
Andre har ikke behov for at gå tilbage i tiden og finde forklaringer på deres adfærd. De har i stedet behov for at lære, hvordan de nu og fremadrettet bedst kan være i deres liv.
Nogle har brug for at få nye redskaber og andre skal blot have opdateret deres værktøjskasse.
Psykologen har hele tiden et grundigt overblik over hvad du fortæller, og sammen finder I frem til hvilket fokus der er vigtigst. Skal det være fortiden, nutiden eller fremtiden?
I mange terapiforløb skifter fokus tit over på enten fortiden eller fremtiden, det er en dynamisk proces, der bliver udfoldet helt naturligt.
Psykologen har forskellige interventionsmetoder, der passer bedst til din livssituation.
![Vanddraabe I Fokus Vanddraabe I Fokus](https://www.phuset.dk/wp-content/uploads/2021/10/vanddraabe-i-fokus-610x915.jpg)
Krise- og traumebearbejdning
I krise- og traumebearbejdning er det en blanding af selve den traumatiske hændelse – kombineret med stressorer der skete i samme periode som hændelsen. Derudover er det relevant at inddrage tidligere stressorer der minder dig om hændelsen, og hvordan det påvirker dig i dag. Slutteligt udledes der et tema, der kan arbejdes videre med i terapisamtalerne. I krise- og traumebearbejdning bliver der lavet et visuelt produkt, der består af at psykologen tegner en “traumetrekant” på et stort stykke papir, og sammen udfylder I punkterne. Det er meget virksomt at skrive traumet/krisen op på et stykke papir, for at få et godt overblik over hændelsen, og det er med til at tage farligheden ud af hvad der er sket i dit liv.
Tankemylder og følelseskaos
I behandlingen af stress, depression, angst samt lavt selvværd ser vi typisk, at mange kommer med tankemylder, der har taget overhånd, og oplever deres følelser som meget overvældende.
I terapien lærer du at finde ud af hvilke tanker og følelser der er brugbare for dig. Du opdager at mange tanker og følelser blot skal bydes velkommen, men ikke tages alvorligt. Dette nye livsgreb kaldes for defusion (ACT: Acceptance and Commitment therapy). Ved at rette din opmærksomhed på dine brugbare tanker og følelser får du mere energi til at leve det liv, du allermest ønsker, fordi du ikke opbruger din energi på ukontrollerbare tanker og følelser.
Det skal understreges, at det nogle gange er vigtigt at bearbejde, bevidstgøre og finde årsagen til, hvorfor du har de samme graverende tanker og følelser. Når du ved dette, er det lettere at lade tankerne passere, uden at give dem unødig opmærksomhed.
Er du selvkritisk?
Mange der går i terapi er oftest selvkritiske og hårde ved sig selv, og for disse selvkritikere er det ekstra svært ikke at lade sig blive draget af tanker og følelser. Selvkritikken skal derfor udfoldes og bearbejdes. Hvor stammer den fra? Og hvad skal du gøre, når den lige pludselig melder sin ankomst? Vi skal sammen bearbejde selvkritik og egen-hårdhed, der fastholder dig i tankemylder og følelseskaos.
Hvad giver dit liv mening?
Uanset hvad vi bearbejder i terapien, er det vigtigt, at have fokus på, det der giver dit liv mening og værdi. Hvilken livsretning ønsker du, hvad er dine livsværdier? Det betyder, at det ikke kun er nok at se på livshistorie og det ubehagelige i det liv, men at vi også skal rette blikket på, hvordan du ønsker dit liv fremadrettet. Livet er for os alle uforudsigeligt og vi ved aldrig hvad der kommer til at ske. Derfor er det vigtigt at du får bevidstgjort, hvad der giver dit liv mening, uanset hvad der sker. Vi kan nemlig ikke altid kontrollere, hvad der sker omkring os, men vi kan altid styre i retning mod et meningsfyldt liv.
Form i samtalerne når du går til psykolog ved Phuset i Vejle
Når du starter ved en psykolog i Phuset i Vejle, skal vi sammen finde ud af hvad der er vigtigst at udfolde og bearbejde. Det er vigtigt, at understrege at der ikke er nogle emner, der er for små til at tage fat på. Det er dine behov, som vi tager udgangspunkt i. I samtalerne skal du ikke tage hensyn til, dine omgivelsers reaktioner. Her kan din livssituation få lov til at stå helt klart.
Vi arbejder med de interventionsmetoder der passer bedst til dine
udfordringer. Ofte vil du opleve en markant bedring efter 4-12 samtaler, alt efter hvad der fylder for dig.
Hvor har vi kontor i Vejle
Vores lille klinik er beliggende i Vejle centrum. Adressen er Bleggardsgade 38, st. 7100 Vejle.
Relaterede Indlæg
Født som dreng, men føler sig som pige – P1 udsendelse
Psykolog Rikke Pristed deltager i P1 og taler om køn og identitet
Sådan får du forsikring til psykologbehandling
Du har ofte god mulighed for at få en forsikring til at betale for din...