Præstationskultur: Sådan finder du balance i det moderne samfund

Vi omtaler i dag vores samfund som en præstationskultur, og mange oplever sig utilstrækkelige i forhold til kravene, der stilles af dem. Du kan læse med her, hvis du oplever, at du ikke er god nok og føler dig presset af de mange forventninger, du møder. Artiklen kan gøre dig klogere på dig selv og det samfund du lever i, samt på hvordan du kan finde balance og trivsel i præstationssamfundet.

Fanget i et krydspres af modsatrettede forventninger

Antallet af danskere som føler sig stressede er stigende, og det kan blandt andet forklares af de høje krav vi stiller til os selv i dag. Ikke nok med, at vi møder høje forventninger om karriere og uddannelse fra en tidlig alder, så er der også et stort fokus på identitet og selvudvikling i dag. Vi skal både præstere for at være gode nok i skolen, men også for at følge med socialt. Uanset hvor vi er, så er vi i konkurrence for at bevise, at vi er gode nok.

En artikel af Meier og Nielsen (2023) beskriver denne todeling i samfundets krav, og kalder det ’hård’ og ’blød’ individualisering. Her henviser den hårde individualisering til krav om optimering, målrettethed og præstation, i form af for eksempel uddannelse eller karriere. Den bløde individualisering omhandler i stedet den personlige udvikling, selvrealisering og selvudfoldelse, som kommer til udtryk ved, at man trives med hvad man gør og er velfungerende på et personligt plan. Meier og Nielsen illustrerer, hvordan danske gymnasieelever oplever indre konflikter mellem de mange forventninger de møder. De viser, at kravene fra den hårde og den bløde individualisering er modstridende, og kan være svære at forene. For eksempel viser de, at nogle gymnasieelever både føler, at de burde leve i nuet og nyde deres ungdom, men samtidigt, at de burde arbejde hårdt for at sikre en imponerende uddannelse og forberede sig på fremtiden. Når de er sammen med vennerne og hygger sig, så føler de, at de burde være hjemme og studere i stedet – at de ‘spilder’ deres tid. Men når de er hjemme med bøgerne, så føler de i stedet, at de spilder deres ungdom, og bekymrer sig om de aftaler de går glip af. Uanset hvad de gør, så føler de, at de burde bruge deres tid anderledes.

Meier og Nielsen belyser, hvordan dette efterlader eleverne i en handlingslammende tvivl over aldrig at kunne vælge det rigtige. Eleverne kan umuligt leve op til alle forventningerne, fordi de gensidigt udelukker hinanden. Det efterlader eleverne med en følelse af altid at gøre det forkerte og en kronisk skyld over at spilde deres tid. Eleverne føler sig utilstrækkelige, uanset hvor hårdt de presser sig selv. Det kan være stressende at være fanget i krydspressene, og man kan let blive desperat, når man ikke kan se nogen udvej.

Hvordan finder man ud af krydspresset?

Det er et spørgsmål uden et simpelt svar. Men en ting, der kan hjælpe, er at lære at møde sig selv med ubetinget forståelse og medfølelse. Du er god nok, som du er, også når du er trist eller dumper et fag. Du kan ikke leve op til de modstridende forventninger, og det hjælper i hvert fald ikke, hvis du bebrejder dig selv, selvom du gør dit bedste. At øve dig i at møde dig selv med medfølelse kan gøre en stor forskel.

Compassion Fokuseret Terapi (CFT)

Det er nemmere sagt end gjort at møde sig selv med ubetinget medfølelse, men du kan få hjælp til det. Den ubetingede medfølelse er central i mange terapeutiske retninger, selvom det ofte ikke omtales eksplicit. En af de terapeutiske retninger, som arbejder eksplicit med det, er Compassion Fokuseret Terapi (CFT). Compassion omhandler ubetinget medfølelse og forståelse, samt styrke til at kunne være i det, der er svært. Compassion indebærer også at arbejde med ønsket og modet til at gøre en indsats for at forbedre det, som er svært. Inden for CFT er der udviklet metoder til at fremme denne relation til sig selv og andre, som er vist gavnligt for en række psykiske lidelser. At udvikle et compassionfokuseret mindset vil uden tvivl også kunne hjælpe dig med at finde ro i forhold til præstationskulturens krav. At have compassion over for dig selv kan styrke dig til at gøre dit bedste, men at hvile i at du er god nok, uanset hvordan du præsterer. Compassion kan også styrke dig til bedre at kunne være i det pres, du føler fra præstationskulturen.

Psykodynamisk tilgang

CFT er blot en af mange måder at arbejde med præstationspresset. En psykodynamisk tilgang kan bruges til at forstå hvorfor vores selvværd afhænger af præstation og sammenligning. Mere centralt kan den psykodynamiske metode bruges til at frigøre vores selvværd fra at afhænge af vores præstationer. Det kan vække undren, hvorfor så mange af os bærer rundt på en dybtliggende følelse af, at vi konstant skal bevise vores værdi – både over for os selv og de mennesker, vi holder af. Den psykodynamiske metode kan bruges til at undersøge vores selvforståelse, og hvorfor vi presser os selv så hårdt for at bevise, at vi er gode nok. Tilgangen kan også belyse hvad der skal til, før vi kan give slip og hvile i, at vi egentligt er gode nok, som vi er. Det betyder ikke, at vi skal blive passive og opgive vores mål. Det handler derimod om at give os selv friheden til at gøre vores bedste og acceptere, at vi er gode nok, selv når livet ikke går som ønsket.

Tag et skridt tilbage

At finde sig selv i forhold til samfundets værdier og krav er en livslang proces, der kan variere i intensitet. Nogle gange er det nødvendigt at tage et skridt tilbage og genoverveje, hvad der virkelig betyder noget for en. Bruger du din tid på noget, du selv brænder for og finder meningsfuldt? Eller handler det mere om en frygt for at ‘falde bagud’? Måske har du svært ved at mærke, hvad du selv finder meningsfuldt, når du ikke forholder dig til, hvad andre forventer af dig. I perioder af mistrivsel og tvivl har du muligheden for at træde tilbage og vurdere, hvordan du gerne vil leve dit liv. Dette kan være perioder af generel mistrivsel og tvivl, eller under specielt pressede perioder, såsom eksamensperioder. Mistrivslen er ikke kun ondt, men også en mulighed for at lære dig selv bedre at kende og finde balance i dine egne mål og værdier.

Det er vigtigt, at du lytter til din krop og dit sind. Hvis du presser dig selv for hårdt, kan hvad der lige nu er mistrivsel udvikle sig, og blive til udbrændthed, stress og depression. Hvis ikke du lærer dig selv at kende, så kan du bruge mange år på at jage idealer som ikke er dine egne. Hvis din krop og dit sind fortæller dig, at du er for hård ved dig selv, så skal du lytte efter og gøre noget ved det. Det forsvinder ikke af sig selv.

Du er ikke alene

Det er vigtigt at huske, at du ikke behøver at håndtere det alene. I et samfund hvor vi alle prøver at være perfekte, har vi brug for stærke individer, der tør åbne op og fortælle, at de faktisk har det svært. Det vil hjælpe både dig, og dem du snakker med. En ting du kan være sikker på er, at du ikke er alene med det.

Hvis du vil, kan du også række ud til en terapeut. Vores uddannelse og erfaring gør, at vi kan give dig værktøjer, som også kan hjælpe dig på vej. Hvis den compassionfokuserede eller psykodynamiske tilgang lyder lovende for dig, kan du finde en terapeut som arbejder inden for det felt.

Denne artikel er skrevet af Peter Hansen