Øvelse – hvordan ser dit selvværd ud?
Din medfølende figur og ideelle hjælper
Fint et sted hvor du kan være i ro.
Læg dig behageligt til rette eller sæt dig og mærk fødderne i gulvet. Hvis du sidder ned så ret dig lidt op så du får en lang rygrad. Luk nu øjnene.
Træk vejret roligt og dybt ned i maven. Fokuser på din udånding og din indånding – gør vejrtrækningen lidt langsommere og dybere. Mærk ved næseroden hvordan luften er kølig, når du trækker vejret ind. Tag lidt flere indåndinger.
Mærk hvordan din rolige vejrtrækning får din krop til at falde til ro. Det kan være at du bliver uopmærksom på øvelsen undervejs, det er helt normalt og okay og er netop din mulighed for at stille og roligt at vende opmærksomheden tilbage.
Mærk nu hvordan dine fødder har kontakt med underlaget, mærk om de prikker eller er varme eller kolde. Lad opmærksomheden gå videre til dine ben og mærk kontakten med underlaget. På næste udånding gør du dem en lille smule tungere. Lad opmærksomheden gå hen over ballerne og op ad ryggen. Er der mon en ømhed eller spændthed? Lad nu opmærksomheden vandre op ad nakken og ned over panden. Løft kort dine øjenbryn, knib øjnene sammen og slap af og giv slip på kæben.
Giv så dig selv et lille smil – og mærk hvor venligt det er og hvor rart det er at smile.
Forestil dig nu et sted hvor du føler tryghed og ro. Måske et sted du kender måske ikke. Her kan du slappe af og være helt dig selv. Lyset er behageligt, du kan lide farverne og her lugter godt. Mærk hvor rart det er at være her.
Om et øjeblik vil jeg bede dig om at forestille dig en medfølende figur som kommer dig i møde. Figuren kan være et menneske, et dyr eller en fantasiskabning. Du kan lide at være sammen med figuren.
Figur som besidder følgende egenskaber:
1. Et livsklogt sind
Din medfølende figur besidder stor visdom og forstår hvad det vil sige at være menneske – at måtte føle lidelse, angst, raseri, glæde og begær. Forstå at dit sind er komplekst, og at du ofte har modsatrettede følelser og tanker.
2. Styrke.
Med visdom kommer autoritet og styrke til at udholde og møde vanskeligheder. Din medfølende figur kan udholde og rumme dig med alt, hvad du indeholder og har samtidig styrken til at sætte grænser og beskytte dig, hvis der er brug for det. Den besidder evnen til at tage imod livet med åbenhed og accept og hjælper dig med at gøre, hvad der er godt for dig selv på kort og på lang sigt.
3. Hjerte varme og kærlighed.
Din medfølende figur møder dig med accept og forståelse og giver dig omsorg, kærlighed, venlighed og trøst. Det fremmer din følelse af ro og tilfredshed.
4. Ikke dømmende.
Din medfølende figur er aldrig fordømmende eller kritisk. Den tilgiver og forstår dig og bærer ikke nag. Den ønsker at du oplever tilfredshed, sindsro og livsglæde.
Kik på din medfølende figur. Mærk varmen og styrken i ansigtsudtrykket, hør tonen og tempo i stemmen, se bevægelserne. Måske er i blot sammen stille, måske siger I noget til hinanden og måske rører I ved hinanden.
Se og mærk hvordan det er at være sammen med denne figur. Denne figur er din ideelle hjælper.
(giv tid)
Om et øjeblik vil jeg bede dig om at sige farvel til din medfølende figur, velvidende at du altid kan kontakte den igen – for den er en del af dig. Måske der er noget som skal siges eller gøres inden du vender tilbage til rummet her og først når du er klar kan du blinke dine øjne åbne. Denne øvelse er en del af kurset for Bedre selvværd. For lektionsoversigt i kurset for bedre selvværd se her.
Øvelse i forlængelse af den medfølende figur
At arbejde med en svær situation
• Genkald dig en svær situation. Hvor var du? Hvem var til stede? Hvad skete der? Hvilke følelser havde du? Hvordan havde du det i kroppen?
• Forestil dig nu, at din medfølende figur kommer til stede.
• Hvad sker der? Hvad siger din medfølende figur eller hvad gør den? Og du? Og så?
Eftersnak
Hvad sker der, når du er sammen med din medfølende figur?
Hvordan kan du i din dagligdag bruge din medfølende figur?
Relaterede Indlæg
Få dit glade og trygge barn tilbage
Når du lige nu læser denne artikel, er det måske fordi du har et barn, der ikke...
Hvordan føles angst?
Angst kan føles som stakåndethed, hjertebanken, svedige hænder, spændinger i...