Kognitiv terapi

Kognitiv terapi er en eftersøgt metode, der har eksisteret i sin moderne form gennem lidt over halvfjerds år. Det er en metode, der både har vist sig brugbar i klinisk praksis og som samtidigt har vist positiv effekt i mange undersøgelser.

Du har sikkert hørt ordene kognition, kognitiv adfærdsterapi eller cognitive sciences. Fagordet kognitiv eller kognition henviser til den grundlæggende præmis inden for metoden, at man arbejder med hvordan mennesker opfatter og bearbejder verden. Altså, hvordan mennesker bruger deres kognition.

Klienter fortæller blandt andet, at de oplever kognitiv terapi mere enkel og ligetil, i forhold til andre metoder, og at tilgangen derfor kan virke mere overskuelig. Dette er der særligt brug for i perioder med psykisk mistrivsel, hvor man er lav på energi og overskud. En af fordelene ved kognitiv terapi er da også, at den er let at gå i gang med, særligt hvis man er motiveret. Man vil hurtigt få følelsen af, at ’have noget med sig hjem’. Mange efterspørger ”redskaber” eller ”værktøjer”, som kan hjælpe og dem har den kognitive metode mange af, hvorfor den i høj grad møder mange af klienterne der, hvor de er.

En klient oplevede det eksempelvis særligt betydningsfuldt at være støttet med redskaber i starten af terapiforløbet. Han og terapeuten benyttede vejrtrækning, time – outs, afspændingsøvelser og visualiseringsteknikker for at hjælpe ham med at komme bedre igennem hverdagen, og give ham lidt ’psykisk albuerum’ i en familie med fire børn, hvoraf to havde fået stillet diagnoser. Selvom klienten selv havde tænkt, at det vanskelige forhold til faren nok var det, der ville komme til at spille den største rolle i terapien over tid, så var det for ham uundværligt med en konkret og håndgribelig indsats til at begynde med. Det gav ham følelsen af at kunne mestre sin situation og handle på sine udfordringer.

Hvad er kognitiv terapi?

Kognitiv terapi har typisk fokus på det, der sker her og nu og lader fortiden ligge, hvis det er muligt. En grundlæggende præmis for kognitiv terapi er, at ens måde at forholde sig til verden og ens oplevelser kan skabe grundlag for både forværring og forbedring, samt skabe betydningsfulde forandringer i ens liv. Teorien er, at negative og ukonstruktive mønstre er med til at holde os i de usunde spændingstilstande, som vi lider under. For eksempel depressions- og angsttilstande.

Måden, hvorpå man forholder sig til det, der sker for en, det kan være kritik, nederlag eller skuffelser, kan være medskabende for det psykiske ubehag, vi oplever forbundet dertil. Omvendt kan det også være befordrende for psykisk bedring og velvære, hvis man lærer og øver sig i at få styring over sine tanker og sin adfærd, for derved at vælge sine kampe, at prioritere sig selv, at få passet på sine ressourcer og vælge et sundt og konstruktivt perspektiv på de udfordringer, man står med. Et perspektiv, der blandt andet gør det lettere at handle på og at mestre.

Kognitiv terapi udfordrer os til at acceptere, at det ikke er situationerne i sig selv, der gør os dårlige eller syge, men også vores måde at tænke og handle på, i forhold til situationerne. Vi medskaber med andre ord vores psykologiske verden.

Tag som eksempel klienten, der fortalte, at det havde gjort underværker for hende at fjerne sig fra et konfliktfyldt miljø på arbejdspladsen. Selvom hun indledende følte, at hun ikke slog til på arbejdspladsen når hun trak sig fra de kampe, der skulle kæmpes eller uafklarede problemstillinger, da blev hun, ved at kigge nærmere på situationerne, klar over at det forholdt sig helt anderledes. Hun blev tværtimod bedre i stand til at bidrage, når hun trak sig, fordi hun passede på sig selv og sin energi, og undgik tilmed at blive en del af en, måske i forvejen unødvendig, konflikt.

Kognitiv terapi i praksis

I kognitiv terapi drøfter man tanke- og handlemønstre, strategier, coping og adfærd, og ved at kortlægge sine tanker og handlemønstre bliver man klogere på sig selv. Man bliver bedre til at identificere konstruktive, som ukonstruktive måder at forholde sig til sig selv, sine nærmeste, verden og livet, og opnår på den måde muligheden for at ændre på usunde vaner. I en tryg relation til terapeuten udforskes og udfordres vaner og mønstre og man samarbejder om at gå nye veje, skabe nye måder at tænke om tingene på, og nye måder at handle på, ude i sit liv.

Det at prøve noget nyt, selvom det er svært, kaldes i nogle kredse eksponering. Eksponering betyder ’at udsætte sig for’ noget og kan både foregå i terapilokalet i form af samtaler, hvor man dykker ned i sårbare emner, og det kan foregå ude i ’det virkelige liv’, hvor man eksponerer sig for det utrygge, uvante, usikre, eller direkte angstprovokerende. Ved at eksponere sig for det vanskelige og stå det igennem, fulgt på vej af et trygt samarbejde med sin terapeut, genvinder man styrke og autenticitet, og derigennem glæden ved livet, samt ofte også en fornyet tro på, at andre kan være en støtte.

I dag benytter man sågar ’augmented reality’ (AR) og ’virtual reality’ (VR) i psykologisk behandling, herunder kognitiv terapi. Det vil sige computerprogrammer, der simulerer virkeligheden, og det har rent faktisk vist sig at have positiv effekt.

En klient, der var krigsveteran, deltog eksempelvis i en videnskabelig undersøgelse, hvor de benyttede sig af kognitiv adfærdsterapi og virtual reality, forkortet VR. De brugte VR til at genskabe en trusselssituation under hans virke i krigen i Afghanistan. En situation, hvor han havde pådraget sig varige psykiske mén, efter at en personelmine gik af og sårede en af klientens kollegaer og kammerater voldsomt. Ved at kombinere teknologi med kognitiv adfærdsterapeutiske metoder lykkedes det både klienten at realitets-afstemme sin egen rolle i, og magt over, situationen, men også at tilegne sig effektive redskaber til at håndtere den hyperårvågenhed og angst, som han havde været plaget af, siden hjemkomsten til Danmark.

Et mere hverdagsnært eksempel er klienten, der havde været stress sygemeldt fra sit arbejde i en måned, og skulle vende tilbage på nedsat tid. Det var en stor udfordring for ham og han kunne mærke i sin krop og i sit sind, at han var vagtsom og bekymret for at blive ramt af stress igen. Ved at arbejde struktureret og motiveret med den kognitive diamant følte klienten sig bedre klædt på til at vende tilbage, mere selvsikker, og kunne benytte sig af sin viden til at skærme sig fra unødigt stress og for krævende scenarier. Han fik på den måde mere succes, end fiasko, og genvandt troen på sig selv og sit virke.

Er kognitiv terapi og kognitiv adfærdsterapi det samme?

På en måde, ja. Kognitiv adfærdsterapi er bare en metode, der hører under den vifte af metoder, der kaldes kognitiv terapi. Kognitiv adfærdsterapi var en af de første udgaver og opstod i efterkrigstiden, som et bud på en korterevarende terapiform med fokus på en ”betingning” af mennesket, gennem bearbejdningen af tanker og adfærd. Dette i stedet for at koncentrere sig specifikt om eksempelvis fortid eller psykiske traumer. Metoden gjorde op med meget af det abstrakte og symbolske indhold, der prægede de tidlige psykoterapeutiske metoder. Kognitiv adfærdsterapi sammenligner os på nogle måder med dyr ved at foreslå, at man kan ’vænne sig af med’, eller aflære, usunde vaner, tanker og adfærd, og at vi på den måde er et produkt af vores opdragelse og miljø. De senere versioner af kognitiv adfærdsterapi har udviklet sig til også at indeholde kroppen og kropslige fornemmelser, samt et øget fokus på klientens følelsesmæssige oplevelser.

Den kognitive diamant er en model inden for kognitiv terapi, som består af de fire delelementer tanker, adfærd, krop / kropslige fornemmelser og følelser. Det er en model, der viser noget om vores psykiske sammenhængskraft. De fire elementer hænger altid sammen. Elementerne eksisterer ikke adskilt fra en eller flere i de situationer, vi kommer ud for, selvom vi nogle gange kan tro det. Med den kognitive diamant kan vi blandt andet lære, eller genlære, at monitorere tanker, følelser, krop og adfærd. Det er værdifuldt at øve sig på, da vores indre verden kan virke kaotisk, når vi er pressede, stressede, eller udsat for urimelige eller truende situationer. Arbejdet med den kognitive diamant indebærer at tage fat på tanker og adfærd, der har den fordel, at de kan påvirkes direkte.

Behandling med kognitiv terapi

Blandt nogle af måderne man kan arbejde på, inden for kognitiv terapi, finder vi alternative tanker, vejrtrækningsøvelser, grounding, skemaer og manualer.

Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi en af de nyere grene indenfor kognitiv terapi. Den har et særligt fokus på vores tendens til at gruble og foreslår at overdreven grublen er kimen til psykisk lidelse. Den hjælper i stedet en til at opnå en mere accepterende tilgang til tanker og adfærd, og undgå at dømme tanker eller adfærdsformer som ”negative” og andre som ”positive”. Det bærende element ved den metakognitive terapiform er, at man udvikler en ikke dømmende holdning og evnen til at forholde sig observerende overfor ens tanker og adfærd. Ved på denne måde både at blive klogere på sig selv, og få øvet sig på, at være ikke dømmende – opmærksom, vil man også kunne udvikle sundere mønstre og et øget psykisk velvære.

Virker kognitiv terapi altid?

Nej. Metoden er ikke ufejlbarlig og virker ikke på alle tilstande eller i alle tilfælde. Nogle klienter fortæller eksempelvis om oplevelsen af, at metoden gik for overfladisk til værks, og ikke mødte dem på netop deres oplevelse. At metoden ikke fik fat i det vigtigste, eller at fremgangsmåden var for aktiv, styrende og handlingsorienteret, og derfor ikke fik fat i det, der var relevant. Det er rigtigt, at kognitiv terapi ofte sigter mod at engagere det, der er konstruktivt og hjælper klienten fremad, frem for at dvæle ved negative oplevelser, og hvis man ikke lykkes med rette timing, så kan fremgangsmåden gå ind og overtage pladsen, i stedet for at give plads til det, der presser sig på for klienten. Dette understreger igen vigtigheden af relationen og alliancen mellem klient og terapeut, for ved den rette tryghed gøres det muligt at få feedback fra klienten, og rette til, hvis det er nødvendigt. Endeligt skal det medgives, at kognitiv terapi nok ikke er det rigtige for alle, men inden for nogle områder er terapien dog yderst effektiv for de fleste, eksempelvis til behandling af smerter og ofte er terapien også effektiv mod depression.

Hvad skal jeg vælge?

Først og fremmest skal du finde en god terapeut, som du føler dig tryg ved. Dernæst kan du roligt vælge dig ind på en af terapiformerne og give det en chance. Langt de fleste terapiformer har dokumenteret effekt, så længe man er motiveret og er matchet med en tryghedsskabende terapeut. Ligeså vigtigt er det, at vælge et sted, der på den ene eller anden måde er certificeret, som eksempelvis en uddannet fagperson, herunder psykolog eller autoriseret psykolog, eftersom det sikrer dine rettigheder.

Kontakt os her