Hvad er kognitiv psykologi?

Kognitiv psykologi er studiet og behandling af de mentale processer: Tanker, opfattelse, hukommelse, læring, sprogbrug, kreativitet, intelligens mm. Hvis du bliver behandlet ved en kognitiv psykolog, trækker denne psykolog på videnskaben inden for kognitiv psykologi.

Fokus for den kognitive psykolog er de mentale processer, der påvirker følelserne, kroppen og adfærden. Ideen er her, at hvis tankerne kan ændres, kan følelserne, krops reaktionerne og i sidste ende adfærden ændres. Dette vil i sidste ende medføre, at de problemer, som du har, forsvinder eller formindskes. Det kan eksempelvis være præstationsangst, socialfobi eller depression. Læs her om behandling ved en kognitiv psykolog.

Kognitiv psykologi er en nyere gren af psykologien, men er i dag en af de mest benyttede. Som en del af den større kognitive videnskab er den relateret til andre discipliner som eksempelvis lingvistik og neuropædagogik. Der er lavet en del studier af effekten af kognitiv terapi, ligesom kognitive psykologer er gode til at tage effektfulde greb fra andre metoder til sig.

Problemløsning og opmærksomhed

Før 50’erne var adfærdspsykologien central for psykologien som konkurrerende til psykoanalysen, der var den oprindelige terapeutiske metode som Freud var ophavsmand til. Adfærdspsykologi var en retning, der oprindeligt ikke interesserede sig for menneskets indre tilstand inklusiv de mentale processer men havde adfærd i fokus. Efter 1950 opstod en interesse omkring emner som problemløsning og opmærksomhed. I dette skift i psykologien kom der fokus på, hvordan individet behandlede information fra sin omverden og i slutningen af 60’erne kom den første brug af udtrykket kognitiv psykologi.

Kognitive psykologer benytter sig stadigvæk af enkelte metoder fra den gamle adfærdspsykologi som eksponering, simpelthen fordi det er så virksomt i behandlingen af angst. Man udsættes ganske enkelt for det man er bange for gentagne gange, startende med små doser så det ikke er for overvældende. Hjernen vænner sig til det og lærer at der ikke er fare på færde således at ubehaget formindskes. Overraskelsen forsvinder og informationspåvirkningen bliver mindre.

At arbejde med denne eksponering er forskellig fra at arbejde terapeutisk med fortolkningen af, det der sker. Ofte vil behandlingen kombineres. Det sker ved terapeutisk at tage samtaler, der indeholder hjælp til strategier og gevinst ved at overvinde angsten.

Opfattelse og opmærksomhed

Vores hjerne har evnen til at filtrere uønsket information bort. Vi har ikke den mentale kapacitet til at behandle alt information, som vi ser, hører, lugter og føler. Derfor vil vores opfattelse være sporet på det, der er relevant, og vi vil automatisk sortere resten fra. Det er kun en brøkdel af den information vi modtager, som faktisk bliver opfattet, og endnu mindre der ender i vores bevidsthed.

Vores opfattelse kan inddeles på to måder. Dels kan vi reagere på pludselige indtryk. Det kan være, vi bliver bange for en edderkop. Det kan være vi instinktivt bremser på cyklen, hvis vi hører en bil dytte. Det er den del af opfattelsen, som ikke er planlagt og gennemtænkt. Den anden del af vores opfattelse handler om, at vi kan give ting særlig opmærksomhed. Vi kan måske fokusere på flere ting på en gang. Når vi gør os umage, er det den sidste del af opfattelsen, vi arbejder med.

At arbejde terapeutisk med opfattelse og opmærksomhed

Mange kognitive psykologer inddrager træning i, hvordan du kan give bestemte dele af virkeligheden en særlig opmærksomhed eks. gennem mindfulness. Mindfulness trækker på meditationsteknikker fra Østen og kan kaldes for “vestlig meditation”. I mindfulness hjælper psykologen én til at fokusere sin opmærksomhed på nu-et og lade tankerne passere. Hvis man eks. koncentrerer sig dybt om sin sansning af sine gøremål, eksempelvis på en gåtur eller under et måltid, vil der være mindre plads i opmærksomheden til negative tanker.

Flere og flere kognitive psykologer arbejder med metakognitive behandling eks. ACT, der står for Acceptance and Commitment Therapy. I den metakognitive behandling vil psykologen give dig strategier til at rette din opmærksomhed mod det der giver dig livsglæde uden ambitionen om egentlig at ændre selve tankeindholdet i de automatiske negative tanker. Her lærer psykologen dig med at identificere dine tanker og følelser som netop dét: tanker og følelser – uden at fokuserer på selve indholdet. Derfor arbejder man typisk heller ikke med ens barndom eller hvor oprindelsen af tankerne stammer fra. Når terapien virker er det meget befriende at lære at styre sine tanker på denne måde. Den metakognitive terapi ligger indenfor det man kalder den tredje bølge indenfor den kognitive terapi, hvor den anden bølge mere er optaget af at udfordre og ændre selv tankeindholdet, så det er mindre negativt men mere realistisk.

Hukommelse

Traditionelt har vi opdelt hukommelse i korttidshukommelse og langtidshukommelse. En bedre måde at betragte hukommelse på er, at betegne korttidshukommelsen som arbejdshukommelse og betragte hukommelse ikke som en lagring af enkeltdele som på en computer, men som lagring i sammenhænge og historier. Din arbejdshukommelse bestemmer hvor mange enkelte bidder af information, du hurtigt kan trække på i løsningen af en opgave. De første tegn på stress opleves bl.a. som begrænsning af arbejdshukommelsen. Det er kroppens måde at beskytte sig på. Ved at reducere arbejdshukommelsen, begrænses den mængde information, som hjernen skal forholde sig til. Det er kroppens første trin i at begrænse skader på hjernen som følge af “overload” og stress.

Størrelsen på arbejdshukommelsen har betydning for vores intelligens, og hvilken type opgaver vi kan håndtere. Man kan træne arbejdshukommelsen og skal gennem livet vedligeholde den, men de fleste psykologer vil mene at det ikke er muligt at hæve sin intelligens.

I terapi arbejder man med langtidshukommelsen. Da vi husker i sammenhænge og historier (kontekster), vil det at arbejde med omskrivning af historierne og fortolkningen af disse betyde noget for hvilke elementer af vores hukommelse, der træder tydeligst frem i vores bevidsthed. Der kan arbejdes i terapien med, hvilken betydning du tillægger erindringer, og bestemte erindringer der har stor betydning for din identitet kan derfor forstørres eller formindskes og få helt nye betydninger.

Perception

Ved siden af opfattelsen af, hvad vores sanser giver os af information, indeholder begrebet perception også et fortolkningselement. Perception er, hvordan vi forstår verden omkring os – der er altså mere til det end blot vores sanseindtryk. Skelnen er vigtig, fordi det betyder at man i terapien kan arbejde med fortolkningen af det, du opfatter.

Vi har gennem tiden overlevet som race ved at give særlig opmærksomhed til farer. Der har været brug for individer i klanen, der var mindre optaget af farer og mere opsøgende på “nye jagtmarker” og for individer der var “gode” til at bekymre sig og dermed forudse farer og lave gode beskyttelsesstrategier for klanen. Det kan være hårdt at tilhøre sidste gruppe, da man som menneske vil komme til at bruge uforholdsmæssigt meget tid på at bekymre sig om ting, som aldrig kommer til at ske. Det er sjovere at være den mere modige type, da et sådant menneske kommer til at opleve mange flere forskellige ting og synes, at det er spændende. Vi vil alle sammen gerne kunne tænke “Hvad er det, der virker godt nok spændende” og “Det glæder jeg mig til” i stedet for “Hvad er det, hvordan passer jeg bedst muligt på mig selv her”.

I den kognitive behandling vil psykologen være opmærksom på, hvilken del af din opfattelse der kan ændres og bør ændres, så du kan få et liv uden for meget bekymring , angst og tristhed.

Kognitive processer og intuition

En nyere måde at betragte kognitive processer på er skelnen mellem intuition og fornuft. Intuitionen er hurtig og automatisk og er knyttet til følelsesmæssige processer. Intuitionen er funderet på vaner og er vanskelig at ændre. Fornuften er langsommere, og nemmere at ændre, da den påvirkes af bevidste tanker og beslutninger. I arbejdet med fornuften vil du lære, hvor meget eller lidt du skal lytte til din angst.

Når du vælger en psykolog i Psykologhuset ved Åen, vil de alle mestre dele af den kognitive psykologi. Nogle vil være specialiserede indenfor metoden.

Kognitiv metode og redskaber

Kognitive terapeuter arbejder ofte meget stringent metodisk og tilbyder dig redskaber. Dette kan være redskaber som mindfulness eller visualiseringer, som man kan lærer i terapien og kan trække på efterfølgende.

En del kognitive psykologer arbejder med skemaer, som man skal udfylde mellem terapierne. Dette er for at undersøge, hvad der sker i forskellige situationer. Hvad tænkte man, følte man og hvad gjorde man så. Med denne type hjemmearbejde får man en hurtigere effekt og bliver klogere på sig selv også mellem sessionerne. Der er dog en del der ikke få lavet sig “hjemmearbejde”, og er man én af dem er det vigtigt at fortælle det til sin psykolog. Så kan man lave det sammen. Der kan være et praktisk element i éns hverdagsliv, der forhindrer én i at udfylde skemaerne – men det kan også være at det er for hårdt eller skamfuldt at zoome ind på smertefulde episoder, når man er alene.

Kognitiv metode og compassion-fokuseret terapi

Én af de terapeutiske retninger som nogle kognitive terapeuter inddrager dele af hedder hedder Compassion-fokuseret terapi. Her arbejder psykologen med at forstå psyken ud fra en model, der øger din egen forståelse af, hvad der påvirker dine følelser. Modellen fortæller, at alle mennesker har et trusselsystem, et drivesystem og et beroligende system, der alle hele tiden er på spil men har forskellig størrelse for os hver især og aktiveres på forskellige tidspunkter. Nogle mennesker har af gode grunde fået forøget eller overaktiveret sit trusselssystem, der tilsiger flugt, kamp eller frys. Disse handlinger vedligeholder trusselssystemet.

Det er psykologens opgave at give dig en forståelse og oprigtig accept af, at det ikke er din skyld at din hjerne er indrettet sådan, så du ikke fordømmer dig selv og får skammen oveni. Derved kan du begynde at møde dig selv med accept og oprigtig medfølelse. Samtidig er det et fokus i terapien at hjælpe dig til ikke at vedblive at respondere ud fra dine gamle mønstre men begynde at gøre det, som er godt for dig selv på sigt – at handle ud fra din visdom og med styrke. Dette er at være “compassionate” overfor sig selv. Metoden er så ny i Danmark, at den bruger en del engelske ord og ikke har fundet eller besluttet sig for gode danske ord til at dække over de betydninger, der ligger i de engelske udtryk og begreber i terapien.

Kritik af den kognitive terapi

Kognitiv terapi er blevet kritiseret for sit individuelle fokus, og for at hvis man blot tror stærkt nok på det og tager sig sammen, kan man ændre sig. Alle mennesker er selvfølgelig dybt afhængige af de mennesker, der omgiver dem, ligesom de er afhængige af den økonomiske og sociokulturelle virkelighed, de er opvokset i og lever i. Ikke alle kan blive statsminister.

Vores kroppe og følelsesliv er mærkede af, hvordan vi blev holdt som babyer, og hvordan vores forældre elskede sig selv, hinanden og os. Vi ved nu mere og mere om, hvordan vejrtrækning eller berøring kan skabe forandringer i vores hjerne. Det er ikke længere et hippie-levn at interessere sig for disse ting, da man med hjernescanninger kan måle effekten. Den nye neurovidenskab sætter psykologer i stand til at sammensætte værktøjer fra forskellige grene af psykologien, hvilket også spores i udviklingen af metoder hos de psykologer, der kalder sig kognitive.